Informations journalist Kristian Villesen er en mand med en mission. Han har brugt det meste af efteråret på at forfølge en artikel, han slog op med fede typer en efterårsdag sidste år: At Københavns Universitet overlagt censurerer specialestuderende og fratager dem retten til at skrive, hvad de vil. Universitetet skulle, ifølge Villesen, ligge under for pres fra virksomheder, der bliver behandlet i specialerne. I dette tilfælde DR.
Påstanden er selvfølgelig så absurd, at den mest har givet genlyd i Information, hvor Villesen selv har begået ni artikler om sagen. Også avisens leder-artikler skriver han selv. For Villesen vil have sin vilje. Og vinklen er lagt fast på forhånd.
Forskningsetik
Sagen går kort fortalt ud på, at én studerende har klaget over, at en institutleder kraftigt anbefalede hende at trække et speciale tilbage. En identificerbar person blev hængt ud i specialet, og det forsøgte instituttet at rette op på, da det ellers ville blive betragtet som et brud med forskningsetiske principper.
Universitetets Studieadministration har underkendt den første afgørelse og givet den studerende medhold i, at man ikke kan trække et speciale tilbage. Hun blev faktisk stillet for fordelagtigt. Efter reglerne skulle hun have skrevet et helt nyt speciale.
Sagen har selvklart ikke været nem for nogen. På KU er reglerne nu blevet indskærpet over for alle institutter, og der er blevet sat fokus på at få en bedre vejledning osv. Alt det er der redegjort grundigt for. Villesen har på sin side dog behændigt undgået at tydeliggøre, at den studerendes speciale, ifølge instituttet, indeholdt flere sider med stærkt personlige og krænkende udsagn om en enkelt person i DR.
Den centrale studieadministrations beskrivelse af sagen har været omfattende og gennemgår sagens enkelte klagepunkter systematisk. I løbet af sagens forløb har mange stillet op til interview med Villesen. Først var det institutlederen, så dekanen og til sidst chefen for den centrale studieadministration, som sagen blev kæret til. Villesen har et stående tilbud om, at studieadministrationen fortsat gerne uddyber alle aspekter af juristernes afgørelse.
Men det er ikke godt nok. For kendelsen viser ikke noget om censur. Og Villesen vil have sin vilje.
I Information den 1. februar bruger Villesen tre spalter på at klage over, at rektor ikke agter at stille op til interview. KU er 'lukket og topstyret'. Det er 'usselt', at rektor ikke ønsker at kommentere Villesens beskyldninger om 'censur på universitetet'. Og der skulle være 'talrige eksempler' på, at KU skjuler sandheden.
Uprofessionelt
KU ser selvsagt anderledes på sagen: I udgangspunktet kan og bør rektor ikke udtale sig om personsager. Men det er en del af universitetets åbenhed, at administrationen offentliggør hele svaret i sagen samme dag, som det er klart. Villesens vurderinger taler i øvrigt for sig selv.
Villesen klager seriøst over, at han ikke har kunnet 'shoppe' rundt og interviewe alle i sagen, herunder en 'menig konsulent'. At det kun er enhedens ansvarlige, der har udtalt sig, mens andre har takket nej. Det svarer til et krav om, at alle embedsmænd i en lokal skatteregion bør udtale sig i en personsag, og gerne mens den behandles af et ankenævn eller landsskatteretten. Bagefter skal skatteministeren så også kommentere sagen. Det ville ikke blot være uprofessionelt - men også mod god forvaltningsskik.
Jasper Steen Winkel er kommunikationschef ved Københavns Universitet
SVAR:
Sagen om Mille Buch-Andersens speciale er meget vigtig og principiel. Hendes speciale er kritisk over for ledelsen i Radiosymfoniorkestret og bliver trukket tilbage, da DR-ledelsen henvendte sig til Københavns Universitet og truede med at afbryde fremtidigt samarbejde. Det er en meget alvorlig sag for et universitet, hvor den frie forskning gerne skulle trives. Information - og mange andre medier har derfor fulgt sagen tæt. Den har presset universitets ledelse i månedsvis og har sat en voldsom intern debat i gang. Imidlertid har Information på grund af en meget streng kommunikationsstyring ikke fået tilladelse til at interviewe de to væsentligste personer om sagen. Det drejer sig om Mille Buch-Andersens vejleder, Poul Poder, der som den eneste på universitetet kender hele sandheden om historien - og det drejer sig om rektor Ralf Hemmingsen, der er den øverste ansvarlige. Information har kun talt med mellemledere, der har modsagt hinanden og forsøgt sig med forskellige bortforklaringer - og som vigtigst af alt ikke ville udtale sig om det væsentlige, nemlig beskyldningen om censur. Dermed har universitetet endnu ikke forholdt sig til kritikken. Det var denne lukkede kommunikationsstrategi, som kommentaren i fredags kritiserede. red
Karsten Aaen
5. februar, 2008 #
Jeg ved ikke helt hvad komm.chefen for KU får ud af at spinne dit hjul på den her måde - sandheden er det næppe.
Mille Buch-Andersen har i god skik med sociologisk faglig tradition tilladt sig at kritisere magten - nemlig den magt der ligger hos den nu tidl. chef for DR for DR's Symfoniorkester (hvorfor har DR 1) et bigband 2) et symfoni-orkester og 3) et underholdnings-orkester og 4) et pigekor?? ) og i overens-stemmelse hermed har hun gjort navne mv anonyme. Nu er det jo svært helt at gøre en chef anonym, så når alle i DR's symfoni-orkester taler om chefen, (eller hvem de nu taler om) i specialet, ja så har det vel næppe været svært at finde ud af navnet på den pågældende (chef).
Det, jeg synes er dybt interessant her, er een ting: Komm.chefen for KU forholder sig slet slet ikke til den kritik som de interviewede i Mille Buch Andersen rejser overfor hende når det gælder forholdet mellem chefen og symfoni-orkestret.
En anden og langt mere interessant (og også mere farlig tendens) er det, at KU kun griber ind da DR henvender sig til KU - og beder om at få specialet trukket tilbage, sikkert fordi DR ikke kan lide Mille Buch-Andersens konklusioner.
Og nej, hr. komm.chef - der er ikke brug for at Information for yderligere uddybet juristernes afgørelse. Sagen er den, at DR har presset KU, Sociologisk Institut, til at trække et speciale tilbage, fordi DR ikke kunne lide, hvad DR læste.
Denne afgørelse er faktisk rent principiel, fordi den rent faktisk kan risikere at danne præcedens, dvs. blive fortløberen for en udvikling, som fører til, at alle andre virksomheder mv. kan gøre som DR såfremt de læser noget i en studerendes speciale, der ikke er (helt enige) i. Og det er et bovskud for den frie forskning der ellers burde&skulle findes på universiteterne...
/Karsten
Jimmi Nielsen
2. marts, 2008 #
Specialeskriveren offentliggjorde sin specialeafhandling på internettet. Jeg har læst specialet, og jeg må sige, at jeg også finder store metodiske problemer med dette. Specialeskriveren har tydeligvis fået dårlig vejledning, hvilket er beklageligt. Og helt exceptionelt har den studerende så fået lov til at omskrive et speciale, som ellers ville have udløst en dumpekarakter. Jeg synes faktisk, det var flot af KU at reagere på denne måde – også selvom det viste sig at være et brud på reglerne. Det er også helt til fordel for den studerende, som nu af en eller anden grund føler sig forurettet. Hun har så vidt jeg kan vurdere sparet et halv års studier på grund af universitets gode behandling.