Nej, nej! Man tager sig til hovedet: Det kan ikke være sandt. Men det er det. Og komplet til grin: MF’er for Ny Alliance Malou Aamund forlader partiet og indtræder i Venstres folketingsgruppe.
Det hop fremkalder jubel i Dansk Folkeparti. Nu har Pia Kjærsgaard genvundet sin kontrol over regeringen og landet. VKO-flertallet, der forsvandt med Pia Christmas-Møllers frigang, er nu tilbage.
Selv begrunder Aamund sin afsked med Ny Alliance således:
“Jeg tror ganske enkelt ikke længere på projektet. Jeg føler, jeg bliver nødt til at være loyal over for de mærkesager, som jeg er gået til valg på.”
Om landingen i Venstre siger Aamund:
“Det er her, jeg er overbevist om, at jeg bedst vil kunne kæmpe for de reformtanker, som jeg hele tiden har stået for.”
FED, SELVGOD OG opspundet. Sådan er det fristende at betegne denne Aamund-bortforklaring.
For hør, hvad Aamund sagde til dagbladet Børsen inden valget, nemlig den 26. oktober 2007:
“Tanken om at sidde fire år til med en VKO-regering, der på så mange områder er ude af trit med, hvad befolkningen gerne vil, og hvad samfundet har brug for, er ikke til at holde ud.”
Nej vel? Den udsigt er inderligt uudholdelig. Nu gør Aamund den til virkelighed. Medmindre, selvfølgelig, at nye afhop skaber andre flertal.
Men skammen har Aamund bragt over sig selv. Og skam er blevet noget centralt i Ny Alliance. Partileder Naser Khader har om muslimske moralbegreber skrevet bogen Ære og Skam. I dansk sammenhæng skabte han et parti, der med sin afstandtagen fra Pia Kjærsgaard skulle gøre det til en ære for ‘anstændige borgerlige’ at være med. Nu er hans partistøtter endt med at skamme sig. Og de flygter mod udgangene: Til højre, til venstre og ud i den blå luft.
SLINGREKURSEN i Ny Alliance er så vild, at deni sig selv er nok til at slynge folk af vognen. Først undlod Khader at vise Fogh mandsmod i afstemningen om bedring af de afviste asylansøgeres nedrige forhold. Det fik Gitte Seeberg til at rutsje. Så pludselig, i weekenden, erklærede fungerende landsformand Leif Mikkelsen om de trevne forhandlinger med regeringen om en asylløsning, at nu - nu - stod Ny Alliance fast, uanset prisen:
“Vi vil hellere dø med støvlerne på end at være til grin i tre år,” buldrede Mikkelsen.
Nu siger Malou Aamund, at det var dén svingtur over mod oppositionen, der fik hende til at rulle af. Undervejs har Khader tilsyneladende holdt sit regionale og lokale bagland noget mindre end mangelfuldt orienteret om, hvem af folketingsgruppen der fortsat hang på. Det har sendt klyngevis af tillidsfolk ud over kanten.
Efter tabet af Aamund skabte Khader i går tvivl: Orker han selv at hænge på? Khader sagde:
“Vi ligger ned.”
Med eller uden støvler på? Det er vist lige meget nu.
Kommentarer
Ny Alliance bliver danmarkshistoriens korteste politisk projekt alene fordi de ikke formåede at stå ved deres eneste konkrete politiske projekt: at forhindre DF i at være toneangivende i en aftale om forholdene på de danske asylcentre.
Et projekt hvortil de endda fik nøglen foræret af Pia Christmas Møllers afgang fra de konservative.
Malou Aamund har vist sig ikke at være en demokratisk stemme værdig - hun er gået direkte fra et angreb på DF’s position i dansk politik til et forsvar derfor.
Jvf. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse
fra Undervisningsministeriet, den 20. marts 2007, opnår lederen
beklageligvis karakteren -3 for den helt uacceptable præstation.
Nu vil jeg prøve at holde en urban tone.
Malou har kvajet sig igen.
Vi husker da hun blev taget med hverken kørekort, symaskinekørekort eller cykelkort sammen med en kendt kronpris, i en kronebil.
Og nu efter at ha’ fået nok af DF melder hun sig ind i Venstre. Absolut blondine og letvægter er indtrykket. Et er at hun, som opfatter sig selv som en vinder; går fra et mislykket projekt. Men noget andet er at vælge partiet Venstre som mener at ha’ et værdifællesskab med DF. Jf. den mindst charmerende venstremand i nyere tid (Hjort).