Ulandsbistand skal finansiere klimatopmødet

Fattige afrikanske kvinder kommer indirekte til at betale for FN's klimatopmøde i København næste år.

Ud af de 116 millioner kroner, som regeringen har afsat til at forberede klimatopmødet, bliver de 45 millioner nemlig taget direkte fra ulandsbistanden. Det fremgår af det udspil til finanslov, som finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde i går.

Det møder hård kritik fra en samlet opposition.

SF's udviklingsordfører, Steen Gade, klandrer regeringen for at snyde på vægten: "Det er en våd klud i hovedet på ulandene, og det er uacceptabelt, at regeringen præsenterer det som et løft i udviklingsbistanden, når en del af pengene faktisk går til at finansiere topmødet i København," siger Steen Gade.

I forslaget til finanslov for 2008 har regeringen foreslået en realvækst i ulandsbistanden med 300 millioner kroner, hvilket bringer den samlede bistand op på 0,81 procent af BNI.

Det er den første vækst i bistanden, siden VK-regeringen trådte til for godt seks år siden. Men 45 ud af de 300 millioner kroner skal altså gå til klimatopmødet.

Hokus pokus

Også de radikales udviklingsordfører, Morten Helveg Petersen, er fortørnet over regeringens tal-fifleri.

"Det er noget hokus pokus, som regeringen laver med udviklingsbistanden. Problemet er jo, at flere og flere ting bliver presset ind under udviklingsbistanden, der ikke vokser, som den burde," siger Morten Helveg Petersen.

En lignende kritik kommer fra Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod:

"Jeg er meget kritisk over for den såkaldte udvidelse af ulandsrammen. Danmark sender desværre et dårligt signal op til klimatopmødet. Det er jo en kosmetisk øvel-se, som regeringen har lavet," siger Jeppe Kofod.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) tilbageviser kritikken fra oppositionen.

"Det er utroligt vigtigt, at der bliver lavet en ny Kyoto-aftale, som omfatter alle verdens lande. Alle er enige om, at klimaforandringer i høj grad rammer udviklingslandene, og de har en kæmpe interesse i, at der indgås en ny forpligtende aftale. Så når vi bruger penge på at holde klimatopmøde, er der i høj grad tale om langsigtet udviklingsbistand," siger Ulla Tørnæs.

Hun skoser også oppositionen for dobbeltmoral:

"Da Socialdemokraterne og de radikale havde regeringsansvaret, finansierede de FN's sociale topmøde (i København i 1995, red.) på samme måde. Her blev 120 millioner ud af det samlede budget på 170 millioner kroner taget fra udviklingsrammen," siger Ulla Tørnæs.

Den kritik mener Jeppe Kofod rammer helt ved siden af:

"I 1995 gav vi jo én procent af BNI i bistand. Hvis regeringen sagde, at den ikke ville give mere i bistand, men bruge penge på klimatopmødet, ville det være ærlig snak. Men folk opfatter løftet om øget bistand fra regeringsgrundlaget som, at der skal gives penge til fattige lande og ikke alt muligt andet," siger han.

Nye kriterier efterlyses

I regeringsgrundlaget fra november sidste år står der, at "det er regeringens sigte over en årrække at øge udviklingsbistanden fra det nuværende niveau på 0,8 pct. af BNI (...) Regeringen vil fastholde fokus på fattigdomsbekæmpelse og sikre, at den danske bistandsindsats først og fremmest kommer Afrika til gode".

Ulla Tørnæs understreger, at pengene til klimatopmødet opfylder OECD's såkaldte DAC-kriterier, som fastsætter, hvad organisations medlemslande må bruge deres udviklingspenge til.

Både Steen Gade, Morten Helveg Petersen og Jeppe Kofod peger dog på, at OECD's kriterier er alt for brede i forhold til, hvad der kan tælle som udviklingsbistand.

For eksempel gør de det muligt at bruge bistandspenge til gældslettelser for 3. verdens lande og til modtagelse af asylansøgere i vestlige lande.

I stedet har SF foreslået, at et organ under FN skal beslutte, hvad udviklingspengene må bruges til.

"I dag er det jo kun de rige lande i OECD, der bestemmer, og de har alle en interesse i at få pumpet ulandsbistanden mest muligt op," siger Steen Gade.