TEL AVIV - Hen imod slutningen på årets største arrangement i den arabiske bogverden vankede det på knippelsuppe. Bogmessen i Cairo, som sluttede mandag, fik som forventet det sædvanlige politiske indhold, og da en folkemængde benyttede messens forhøjede pressebevågenhed til at demonstrere i sympati for palæstinenserne på Gazastriben, satte myndighederne hårdt mod hårdt. Uden for messehallerne sørgede udkommanderede politisoldater med effektive slagvåben for at demonstrationen hurtigst muligt blev opløst igen.
"Myndighederne søgte at tage de politiske ladninger ud af årets bogmesse, blandt andet ved at lempe på censuren, men den viste sig igen at være et oplæg til at markere politiske dagsordener," siger Moheb Zaki fra Ibn Khaldoun Centeret for Udviklingsstudier i Cairo.
Et fiskemarked
Der er tradition for at bogmessen er omgærdet af kontrovers. Sidste år søgte islamiske grupper at sætte fokus på religiøs litteratur, hvilket fik sekulære forlæggere og myndighederne til at svare igen. Dette resulterede i politiske tovtrækkerier og taktiske kneb i et omfang, så en kommentator i avisen Al Ahram karakteriserede hele foretagendet som "et fiskemarked frem for en bogmesse".
Vel vidende, at bogmessen er et af Egyptens flagskibe i bestræbelserne på at fremstå som den arabiske verdens kulturelle centrum, lagde myndighederne i år stilen om i et nyt forsøg på at afpolitisere det store arrangement. Således blev det besluttet, at ingen ministre skulle deltage i nogen offentlig funktion på den to uger lange messe. Sædvanligvis optræder en hel stribe repræsentanter for Mubarak-regeringen som talere, hvilket dels tjener til at understrege messens centrale rolle, men også bliver læst som et forsøg på at bruge arrangementet til at retfærdiggøre regeringens politik.
I år vidste man, at der ikke var noget at komme efter. Dels er der for tiden udbredt folkelig utilfredshed med store prisstigninger, som blev gennemført omkring årsskiftet, og dette frygtede man kunne komme til udtryk i form af protester på bogmessen. Og dels var man også klar over, at styrets noget famlende politik over for Hamas-regeringen på Gazastriben og den stiltiende accept af den israelske blokade af området ved selv at holde grænsen lukket, var sprængstof.
Sidstnævnte viste sig oven i købet at være en berettiget bekymring, idet palæstinenserne på Gazastriben netop brød gennem grænsen ind til Egypten, mens bogmessen var i gang. Flere egyptiske iagttagere har påpeget, at regeringen kan have valgt at vente med at lukke grænsen til Gazastriben igen til henimod slutningen af bogmessen, netop for at sikre ro omkring arrangementet.
"Messen handler ikke om kontroverser," siger den egyptiske journalist, Mahmoud el Wardani, der påpeger, at mange har klaget over, at en livlig politisk debat i forbindelse med tidligere messer alt for ofte har ansporet til voldsomt følelsesladede reaktioner hos offentligheden. "Messen var til for at sælge bøger og ikke for at anspore til slagsmål."
Jubilæumsudstilling
Derfor forsøgte myndighederne i år at satse på det sikre. Der blev sat fokus på De Forenede Arabiske Emirater, der med et stort antal udgivelser er den nye komet på det arabiske bogmarked.
For at runde endnu nogle skarpe kanter af, blev det, da udstillingen allerede var godt i gang, besluttet at slække betragteligt på de sædvanlige censurbestemmelser. Flere af de 743 udstillere havde, som det er sket næsten hvert år, set flere af deres udenlandske titler hænge fast i tolden uden anden forklaring end administrative vanskeligheder. Men pludselig løste disse sig og en forfatter som Milan Kundera, der i Egypten anses som stærkt kontroversiel, var pludselig repræsenteret på messen med flere titler.
Det pludselige holdningsskift fulgte umiddelbart efter udenlandsk presseomtale af censuren, der også omfattede den marokkanske forfatter Muhammed Choukris selvbiografi, der kommer forbigående ind på sex mellem teenagere. Bogen er forbudt i mange arabiske lande, men fandt kortvarigt vej til bogmessen i Cairo.
Politisk skuespil
"Der er allerede tegn på, at denne frihed er ved at blive trukket tilbage, så det var mest et politisk skuespil," siger en repræsentant for en egyptisk menneskerettighedsgruppe. "Men at det overhovedet sker, er jo tegn på, at myndighederne erkender, at noget er galt, og også at der er et kæmpe politisk indhold i bogmessen."
Dette hænger muligvis også sammen med, at Cairo Bogmessen opstod som en politisk manifestation. Den blev afholdt første gang i 1968, hvor dens tydelige hensigt var at markere Egyptens kulturelle førerposition, efter at landet i juni året før havde lidt et knusende militært nederlag til Israel. Jubilæumsudstillingen i år gjorde derfor også et númmer ud af at sætte fokus på nu afdøde dr. Suheir el Qalamawi, der som generaldirektør for det største regeringsejede forlag var initiativtager til den første bogmesse.
"Denne nære forbindelse mellem bogmessen og regimet går som en rød tråd gennem hele arrangementets historie," hedder det fra menneskerettighedsrepræsentanten. "Det er derfor ikke spor overraskende, at den også i år gav anledning til politiske demonstrationer, selv om myndighederne havde søgt at undgå det. Og det siger måske mest om, hvordan det står til med friheden i egyptisk kulturliv."
