CO2-udledningen fra danske fragtskibe vokser dramatisk. Fra 2005 til 2006 steg CO2-udledningen med hele 30 procent, og væksten fortsætter i galopperende tempo.
Til sammenligning voksede Danmarks øvrige energiforbrug med blot fire procent samme år.
Alene Mærsks handelsflåde udleder hvert år 34 millioner ton CO2. Det svarer til over halvdelen af den samlede danske CO2-udleding i 2006 på 52,5 mio. ton CO2.
Ifølge regeringen kan problemet dog ikke løses ved dansk lovgivning alene. Danske restriktioner vil blot betyde, at de store shippingvirksomheder som Mærsk flager ud og slår sig ned i et andet land.
På trods af problemets omfang findes der ikke nogen international lovgivning, som begrænser CO2-udledningen fra shippingindustrien. International søtransport er i dag ikke inkluderet i de nationale CO2-opgørelser og er ikke omfattet af Kyotoaftalen.
EU har ikke gjort nok
Ifølge Jão Viera fra interesseorganisationen European Federation for Transport and Environment har EU langt fra gjort nok for at få en international lovgivning igennem på området:
“Det er beskæmmende, men EU har så godt som intet foretaget sig for at begrænse CO2-udledningen fra shippingindustrien. Shippingindustrien er ikke blevet inkluderet i EU’s kvotehandelssystem, og der findes ikke nogen regulering af CO2-udledning fra skibe inden for EU”, siger han.
Den 23. januar fremlagde EU-Kommissionen et direktivforslag om revision af EU’s CO2-kvotesystem.
Her anerkender Kommissionen, at shippingindustriens voldsomt stigende CO2-udslip udgør et voksende problem. På trods af den erkendelse er udledning af CO2 fra skibsfarten dog ikke inkluderet i forslaget. Begrundelsen i direktivforslagets tekst lyder således:
“Selvom mængden af drivhusgasser fra vejtransport og skibsfart er stigende, har vi behov for grundigere analyser af, hvordan det bedst kan betale sig at tage hånd om problemerne, før Kommissionen kan beslutte, om CO2-kvotehandel er det bedste redskab. Udledning af CO2 fra vejtransport og shipping er derfor ikke medtaget i forslaget.”
Lige nu ligger ansvaret for regulering af shippingindustriens CO2-udslip hos FN’s internationale søfartsorganisation IMO, men organisationen er ifølge Jão Vieira handlingslammet:
“Der er et hul i lovgivningen, fordi EU venter på IMO, og IMO gør ingenting. Ikke alle regioner går lige meget ind i kampen mod klimaforandringerne. USA er for eksempel svære at få med på vognen, så IMO er ikke i stand til at foretage sig noget for alvor,” siger Jão Vieira.
Han mener, at EU bør påtage sig et større ansvar og enten tvinge IMO til at stramme reglerne eller selv tage affære ved at indføre restriktioner, så f.eks. skibe, der udleder store mængder CO2, ikke får lov at anløbe europæiske havne.
Den model er tidligere taget i brug efter de store ulykker med olieudslip, som skyldtes enkeltskrogede tankere.
Efter ulykkerne forbød EU enkeltskrogede tankere at anløbe EU’s havne og havde på den måde held til at reducere risikoen for ulykker i europæisk farvand.
Fordelen ved den model i forhold til at pålægge EU-rederier særlige CO2-kvoter er ifølge Jão Vieira, at skibene ikke bare kan udflage til andre lande og derved undgå restriktionerne.
At satse på, at IMO gennemfører CO2-restriktioner, er ifølge Jão Vieira ikke nogen holdbar løsning:
“Vi vil foreslå EU-mål for CO2-udledning, der begrænser skibes adgang til EU-havne, eller at man får en global aftale med CO2mål for shippingindustrien på klimakonferencen i København i 2009,” siger han.
Internationalt problem
Klimaminister Connie Hedegaard er indstillet på at give IMO en sidste chance, men vil ellers forsøge at få underlagt skibsfarten et internationalt regelsæt på klimakonferencen i København:
“Fra Danmarks og EU’s side har vi givet den internationale søfartsorganisation, IMO, frist til oktober i år til selv at finde en løsning. Ellers må skibsfarten ind i den bindende, globale klimaaftale, som vi arbejder på kan indgås på klimakonferencen i København i 2009”.
leder side 2
Kommentarer
“Weekend med 8 - 10 grader varme februar måned 2008.
Weekenden her får temperaturer 8 - 10 grader, dvs. forårs-vejr, februar måned 2008.
Jeg har oplevet en maj - oktober måned 2007, uden sommer-vejr, ingen sommer 07!
Og nu måske eller snart så oplevet, en oktober 2007 - april 2008, uden vinter 07/08!
Jeg tror for en del, en del denne klima-forandring er menneske-skabt, skabt pga. bl.a.
måde at leve på. Mit forbrug af: Dagligdags-ting som varme, el, bensin, disel etc……..
Jeg vil gerne, igen opleve en vinter i Danmark. Og er ikke interesseret i kun 2 forskel-
lige årstider, forår og efterår. Derfor dette debat-indlæg, vi må gøre noget radikalt og
afgørende mht. vores forbrug nu! Miljø-minister Connie Hedegaard (C) fra det gode ja,
gode godkendte konservative Folkeparti, hva’ gør vi sådanne vi igen får en vinter-DK!”
“Ka det aldrig bli’ vinter?
Sådn med frostvejr og tø?
Dengang da jeg var mindre,
da var der snevejr til!”
Poul Kjøller 1971.
Spøg til side, der er ingen tvivl om, at klimaet også har naturlige udsving som demonstreret af Kjøllers sang, men at klimaet sætter rekord måned efter måned og har gjort det det sidste årti, kan ikke kun tilskrives naturlige udsving eller solpletter eller amden lomborg-virkelighedsflugt. Spørgsmålet er desværre ikke mere, om vi kan forebygge temperaturstigningerne, men om vi kan begrænse dem.
Som Storm P. i anden sammenhæng sagde: “Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det.” Måske var det på tide at komme i gang med at “gøre noget ved det.”
Per Vadmand, du afsører her, at du end ikke ved, hvad ordet klima betyder.
Det du taler om er vejret.
the weather in some location averaged over some long period of time; “the dank climate of southern Wales”; “plants from a cold clime travel best …
The average weather conditions of an area over a long period of time, ie 30 years.
The slowly varying aspects of the atmosphere–hydrosphere–land surface system. It is typically characterized in terms of suitable averages of the climate system over periods of a month or more, taking into consideration the variability in time of these averaged quantities. …
the average weather at a particular place over a period of many years
The generally dominant weather conditions of a region, as temperature, air pressure, humidity, precipitation, sunshine, cloudiness, and winds, throughout the year, averaged over a series of years
Ovenstående er diverse definitioner af det engelske ord ‘climate’. Det kunne tyde på, at det har en del med vejret at gøre P.Lauritzen.
Selvfølgelig har vejret noget med klimaet at gøre. Den gængse definition på klima er populært sagt gennemsnittet af 30 års vejr. Nu kan du måske så forklare mig, hvordan klimaet sætter rekorder måned efter måned, som P. Vadmand skriver. Kunne det eventuelt tænkes, at han mener månedernes gennemsnitstemperatur eller gennemsnitsnedbør eller antal sommerdage.
Hvis det var sådan klimaets bestemmes, så er klimaet i Kina for tiden i hvert fald ikke varmere. De har den koldeste vinter i 100 år, i Afghanistan den koldeste i 50 år.
Per Vadmand:
“Spøg til side, der er ingen tvivl om, at klimaet også har naturlige udsving som demonstreret af Kjøllers sang, men at klimaet sætter rekord måned efter måned og har gjort det det sidste årti, kan ikke kun tilskrives naturlige udsving eller solpletter eller amden lomborg-virkelighedsflugt”
Tja Vadmand, nu forholder det sig rent faktisk sådan, at jordens gns-temperatur har været uændret det sidste årti. På den nordlige halvkugle er det blevet lidt varmere og på den sydlige lidt koldere.
Det er fakta.
Det er efterhånden også mere og mere tydeligt, at vi hverken kan forebygge eller begrænse temperaturstigninger, da menneskelig aktivitet sandsynligvis kun har en ganske lille indflydelse herpå.
Det betyder at du, jeg og alle andre i virkeligheden står magtesløse over for klodens temperaturmæssige udsving, hvilket du har svært ved at acceptere.
Derfor har du så meldt dig ind i verdens hurtigst voksende religion, Klimaismen, hvor man gør en ære ud af at afvise teorier, idéer og forskningsresultater, som ikke passer ind i ens verdensopfattelse!
Torben Møller:
“…nu forholder det sig rent faktisk sådan, at jordens gns-
temperatur har været uændret det sidste årti. På den nord-
lige halvkugle er det blevet lidt varmere og på den sydlige
lidt koldere..”
Og: “…Det er fakta.”
Til din orientering, følger her et uddrag af 2007-raporten
fra FN’s klimapanel (IPCC) om global temperatur:
11 af de sidste 12 år (1995-2006) var de 12 varmeste år i
de instrumelt indsamlede optegnelser for den global over-
fladetemperatur siden 1850.
100-års tendensen (1906-2005) er 0,74 grader.
Temperaturstigningen er vidtspedt over kloden og er størst
på nordlige breddegrader.
Her er teksten, som kan findes med Google og “IPCC”:
“Eleven of the last twelve years (1995-2006) rank among the
twelve warmest years in the instrumental record of global
surface temperature (since 1850). The 100-year linear trend
(1906-2005) of 0.74 [0.56 to 0.92]°C … The temperature
increase is widespread over the globe, and is greater at
higher northern latitudes…”
Som det ses, så kan også du finde henvisninger til figurer
og noter i øvrige dele af rapporten til yderligere belysning
Rapporten er understøttet af ca. 2.500 andre ved underskift.
Heraf praktisk taget samtlige klimaforskere, som nyder den
største faglige respekt, også internationalt. Det er ikke over-
drevent at konkludere, at Panets konklusioner - løbende
revideret i takt med indsamlede data - har overvældende
opbakning af enhver på faglig grund i klimaspørgsmål.
Vi andre lytter til FN’s klimapanel.
Hvorfra har du dine fakta?
Med venlig hilsen
Bjarne Bronager,
der er intet af det du skriver, der betyder at min paastand om at jordens gns-temperatur er uaendret det sidste aarti.
At vi snakker om varme aar, betyder ikke at det er blevet varmere de sidste 10 aar og 100-aars tendensen kan ikke bruges til noget i denne sammenhaeng.
Se eks: http://jp.dk/arkiv/?id=1239088&eceExpr=uandret%20gennemsnits%20temperatu…
Men naar man fokuserer saa ensidigt paa FNs klimapanel som du gor, er det netop at man ikke faar hele sandheden med, ej heller nuancer og nye teorier.
Gik for hurtigt,
“der er intet af det du skriver, der betyder at min paastand om at jordens gns-temperatur er uaendret det sidste aarti”, er forkert.
Torben Møller
Tak for henvisningen til artiklen i Jyllands-Posten fra den 21.
januar. Jeg tror, jeg så den få dage senere.
Jeg har henvist til en del af den omfangsrige rapport fra FN’s
klimapanel (IPCC) og bedst muligt begrundet, hvorfor jeg mener
den globale overfladetemperatur de sidste 10 år er steget. Du
kan eventuelt følge noter og se grafen.
Du har skrevet: “Men naar man fokuserer saa ensidigt paa
FNs klimapanel som du gor, er det netop at man ikke faar hele
sandheden med, ej heller nuancer og nye teorier.”
Rigtig nok, men alt kan ikke være på ét skæmbillede. Jeg har
derfor givet Henrik Svensmark omtale i en anden tråd. Hans
forskning er tilsyneladende ene om at anfægte Klimapanelet.
Hvis du kikker på klimadebatten hos fagligt orienterede, så vil
du se, at Svensmarks publicerede forskning på engelsk er
meget diskuteret. Jeg har af og til (også) fulgt debatten dér.
Google evt. på “Svensmark”. Han er ikke ignoreret.
Jeg har også set hans nyligt producerede TV-udsendelse,
Klimamysteriet, som du kan finde link, givet af Jacob, til i en
anden tråd.
Det er i sidste ende et personligt valg, hvem man vil lytte til.
Jeg har valgt FN’s klimapanel. Og jeg er ikke klimareligiøs!
Med venlig hilsen.