Verdens største portion plasticsuppe

Den enorme flade af affald - i realiteten verdens største affaldsplads - holdes sammen af undersøiske havstrømme. Denne drivende 'suppe' strækker sig fra omkring 500 sømil fra den californiske kyst, tværs over det nordlige Stillehav, forbi Hawaii og næsten helt til Japan.

Charles Moore, den amerikanske havbiolog, som opdagede 'Den store affaldsplamage i Stillehavet' eller 'malstrømmen af affald' mener, at omkring 100 millioner ton snavs cirkulerer i området. Marcus Eriksen, ledende forsker ved Algalita Marine Research Foundation, der er stiftet af Charles Moore, siger:

"Den almindelige opfattelse var, at der var tale om en ø af plasticaffald, som man nærmest kunne gå på. Helt sådan er det ikke, det er mere som en plasticsuppe. Den strækker sig nærmest endeløst over et område, der er dobbelt så stort som USA's fastland."

Curtis Ebbesmeyer, havforsker og ledende autoritet inden for strømhvirvler, har fulgt opbygningen af plastic i havet i over 15 år, og sammenligner 'malstrømmen af affald' med en levende størrelse. "Den bevæger sig rundt som et stort dyr uden snor." Når dyret kommer tæt på land, som det gør ved det hawaiianske øhav, er resultaterne voldsomme. "Affaldsdyret bøvser og efterlader en strand dækket med plastickonfetti," tilføjer han.

'Suppen' er faktisk to sammenkædede områder på hver sin side af Hawaii, kendt som det vestlige og det østlige Stillehavs affaldsplamager. Omkring en femtedel af affaldet - der omfatter alt fra fodbolde og kajakker til Legoklodser og bæreposer - kastes overbord fra skibe eller olieplatforme. Resten kommer fra landjorden.

I affald dag efter dag

Moore, selv tidligere sømand, stødte tilfældigvis ind i affaldshavet i 1997, da han skød genvej hjem efter en kapsejlads mellem Los Angeles og Hawaii. Han var sejlet ind i 'den nordlige Stillehavs hvirvel' - en havstrøm, hvor havet cirkulerer langsomt på grund af meget lidt vind og ekstreme højtrykssystemer. Normalt vil man sejle uden om.

Han var forbløffet, da han pludselig fandt sig selv omgivet af affald, den ene dag efter den anden, tusinder af kilometer fra land. "Hver gang jeg kom op på dækket, flød der affald forbi. Hvordan har det været muligt for os at tilsvine et så stort område? Hvordan kunne det fortsætte en hel uge?"

Moore, arving til en familieformue indtjent i olieindustrien, solgte efterfølgende sine forretningsinteresser og blev miljøforkæmper. For et par dage siden advarede han om, at medmindre forbrugerne skærer ned på deres brug af éngangsplastic, vil plasticstuvningen vokse sig dobbelt så stor i løbet af det næste årti.

Professor David Karl, havbiolog ved Hawaii-universitetet siger, at der er brug for mere research med henblik på at få fastslået plasticsuppens størrelse og beskaffenhed, men at der ikke var nogen grund til at tvivle på Algalitas oplysninger.

"Plasticaffaldet skal jo flyde et eller andet sted hen, og det er på tide, vi får et bedre overblik over fordelingen af plastic i havets økosystem, og specielt hvad der sker med det og dets indvirkning på økosystemerne."

Et nyt habitat

Professor Karl er koordinator på en ekspedition med Algalita, der senere på året skal opsøge affaldsplamagen. Han mener, at området med junk faktisk udgør et nyt habitat. Tidligere er affald, der ender i havstrømmene blevet nedbrudt. Men moderne plasticprodukter er så holdbare, at man har fundet 50 år gamle objekter på affaldspladsen i det nordlige Stillehav. "Hvert eneste lille stykke plastic, der er blevet fremstillet over de seneste 50 år og endt i havet, er stadig derude et eller andet sted," siger Tony Andrady, kemiker ved det amerikanske Research Triangle Institute.

Moore siger, at fordi affaldshavet er gennemsigtigt og ligger lige under havoverfladen, kan det ikke ses på satellitbilleder. "Du kan kun se det fra forstavnen."

Ifølge FN's Miljøprogram koster plasticaffald over én million søfugle livet hvert år, og mere end 100.000 havpattedyr. Man har fundet kanyler, cigaretlightere og tandbørster i maven på døde havfugle, der tror, det er føde.

Plastic menes at udgøre 90 procent af alt det affald, der flyder rundt i havene. FN's miljøprogram anslog i 2006, at hver kvadratmil hav gennemsnitligt rummer 46.000 stykker plastic.

Dr. Eriksen siger, at den langsomt roterende masse af affaldsforurenet vand også udgør en risiko for mennesker. Hundreder af millioner små plastickugler - råmaterialet for plasticindustrien - forsvinder eller smides ud hvert år og finder vej ud i havet. Denne forureningskilde fungerer som kemiske svampe og optager menneskeskabte kemikalier som kulbrinte og ukrudtsmidlet DDT. Herefter indgår de i fødekæden.

"Hvad der ryger i havet ryger ind i disse dyr og op på din tallerken. Så enkelt er det," siger dr. Eriksen.

© The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander