Til trods for både 24 års-regel og tilknytningskrav er antallet af ægtefællesammenføringer ikke faldet siden 2003. Faktisk er antallet af sammenførte ægtefæller steget de seneste tre år, viser opgørelser fra Udlændingeservice. Sidste år blev 3.619 udenlandske ægtefæller og faste samlevere familiesammenført i Danmark - en stigning på knap 900 i forhold til året år.
Men det overrasker ikke Venstres medlem af Integrationsudvalget, Eyvind Vesselbo.
“De kulturelle mønstre er meget stærke, og det er svært at lovgive mod, at tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber finder sted. Så den udvikling har jeg forudset,” siger Vesselbo, der som kultursociolog over en årrække har beskæftiget sig med analyser af familiesammenføringer.
Sidste år fik 4.462 udlændinge med familie i Danmark opholdstilladelse - heraf var 3.619 ægtefælle eller fast samlever. Det var knap 1.000 flere end i 2006.
Og imens gruppen ‘øvrige’ udgør den største andel, er også antallet af ægtefæller fra især Tyrkiet, Thailand, Filippinerne og Pakistan steget.
Sendes på genopdragelse
Da man i 2002 indførte 24 års- reglen fik omkring 6000 ægtefæller tilladelse til familiesammenføring. Det tal var i 2003 mere end halveret. Men når statistikken nu viser en stigning i antallet af udenlandske ægtefæller, der kommer til Danmark, er det ifølge Eyvind Vesselbo tegn på, at hverken 24 års-regel eller tilknytningskrav har en langsigtet effekt.
Mange bliver fortsat lovet bort til et ægteskab, som blot realiseres her til lands på et senere tidspunkt, lyder hans analyse.
“Man bliver forlovet og gift, men venter så med at blive ført sammen, til man er fyldt 24 år. Og gennem rejser og ophold i Danmark klarer man tilknytningskravet,” siger Vesselbo.
18 års-reglen
Han peger på, at man under Schlüter-regeringen i begyndelsen af 90’erne ændrede lovgivningen, så ægtefæller kun kunne sammenføres, hvis de begge var fyldt 18 år. Det førte til et hurtigt fald på 3000 sammenføringer:
“Men derfra steg det med 1.000 om året, fordi de ventede, til de blev 18 år. Det samme vil ganske givet ske nu, om end i et langsommere tempo. Som jeg kan forudse det, vil udviklingen fra 2003 fortsætte,” siger Eyvind Vesselbo.
Og imens forskere og politikere strides om, hvorvidt 24 års-reglen reelt bremser tvangsægteskaber, så er Leif Randeris fra Indvandrerrådgivningen, der har kontorer i Århus, København, Odense og Aalborg, ikke i tvivl:
“Jeg mener slet ikke, at 24 års-reglen har haft anden end en diskriminerende virkning. De unge sendes på genopdragelse i hjemlandet, hvor de presses til at indgå ægteskab,” siger han.
Flere i job
Men når statistikken viser, at flere får deres udenlandske ægtefælle hertil, kan det ifølge Leif Randeris meget vel skyldes, at flere indvandrere er kommet i job.
“Det gør dem i stand til at forsørge deres ægtefælle og leve op til integrationskravet,” siger han.
Hos de radikale er man enig med Eyvind Vesselbo i, at man ikke kan lovgive sig ud af tvangsægteskaber.
“Der er en erkendelse, som, man kunne håbe, ville brede sig til andre dele af regeringspartierne,” siger integrationsordfører Morten Østergaard.
Han mener dog, at de nye tal fra Udlændingeservice stiller flere spørgsmål, end de giver svar.
Ordføreren efterlyser viden om, hvorvidt der er tale om ægtefæller, der ikke tidligere har boet sammen, og hvor man kan have mistanke om tvang, eller om det er par, som har været adskilt eller boet sammen i udlandet, fordi danske regler har hindret dem i at leve sammen her.
“Det ville være meget interessant, hvis regeringen ville medvirke til at få sådan en statistik,” siger han.
Det lykkedes i går ikke at få en kommentar fra hverken integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) eller Venstres integrationsordfører, Karen Ellemann.
Kommentarer
Der er skred i politiker-logikken her. Jeg troede, man indførte 24-årsreglen og tilknytningskravet for, at bremse “kædeindvandringen” fordi det var en byrde for samfundet -altså ikke i vores interesse. Nu hedder det sig, at det er for, at bremse “tvangsægteskaber” -altså for, at beskytte en ung mod et ufrivilligt ægteskab. Hvad der er vores interesse er altså tabu. Jeg mener man må have en diffentieret udlændligelov -der er forskellige dynamikker for forskellige lande og de kan ikke have samme reglsæt. Skal samfundet ikke have lov til, at gribe ind i den åbentlyse trafik med asiatiske kvinder, der opgiver deres frihed for, at få opholdstilladelse med en dysfunktionel dansk mand. En det ikke i kraft af det omgivne samfund, at han er interessant for hende -og skulle vi så ikke have lov til, at underkende det? Er det danske samfund ikke i en rufferi-ligende situation i den slags ”ægteskaber”?
Jeg kan tydeligt huske hvad politikerne sagde da de indførte denne 24-regel, nemlig det at sørgede for at folk (piger især) kunne få en uddannelse mv. inden de blev gift.
Alle os, der arbejdede med området i 1999-2001, tog os til hovedet og mente, at folk blot ville finde en måde at udskyde dette på. Og vi fik ret - ser det ud til. Desværre.
Enten tager folk til Sverige og bor indtil de er 24, eller de laver en aftale med en fætter mv. om at de skal giftes med ham, når de er 24 eller 25 år. Og så låner de penge af deres store familie mv. til at betale de 50.000 kr. som de skal stille som sikkerhed.
Arrangerede ægteskaber - tja – her skal man gøre sig klart, at der er forskel på et arrangeret ægteskab og et tvangsægteskab. Og hvis man vil se den slags ting i Danmark, skal man bare se en Morten Korch film. Her er det jo ofte Else, pigen fra nabogården, som skal giftes med storbondens søn som hun ikke elsker, der bliver tvunget ind i et tvangs-ægteskab. Og så kommer Poul Reichardt :) Nå, spøg til side… Pointen er at Else som oftest elsker en anden dreng eller ung mand end den forældrene har udset hende til at blive gift med, fordi det er bedst for slægten - og for familien.
Sådan er der nogle indvandrer-familier, der tænker - især dem der kommer fra de traditionelle bondesamfund som Jens Smærup Sørensen har skrevet om i sin roman *mærkedage*.
/Karsten
24-års reglen (og det meste af VKOs lovgivning på området) var og bliver symbolpolitik. Ingen reele gavnlige virkninger for samfundet som hele, omend nok en lang række af enkeltstående katastrofehistorier for de mange som kom i klemme. Men masser af populistiske stemmer i en “stram og (un)fair politik”.
At den manglende effekt ikke giver anledning til refleksion eller selvkritik idag bekræfter at det ikke var det som var formålet. Var det så ikke på tide at få gang i nogle konstruktive initiativer som virker?
Nej! Hør nu lige Mette Klingsey og i andre kommentatorer.
Baggrunden for den øgede familiesammenføring side 2004 (som jeg konstaterer med stor tilfredshed), må skyldes at der omkring årsskiftet 2003-2004 blev ændret ved 24årsreglen således at den for TILKNYTNINGSKRAVET alene blev forhøjet til 28år, netop for at forhindre tvangsægteskaber blandt andengenerationsindvandrere og personer fra deres hjemland. Dvs. at 24årsreglen inde holder en 28årsregel, som siden da har medført en hel del misforståelser, samt øget familiesammenføring.
Denne lovændring blev lavet på baggrund af en stor presseomtale (henover sommer og efterår 2003) om alle de danske statsborgere der var gift med udlændinge, som ikke kunne vende tilbage til DK med deres ægtefæller og børn fra lande uden for EU.
Informations artikel bygger på en forkert udlægning af tallene. Stigningen i tilladelser til ægtefællesammenføringer i 2007 skyldes udelukkende, at Udlændingeservice har afgjort langt flere sager på dette område. Flere behandlede sager giver flere tilladelser. Andelen af tilladelser ud af det samlede antal afgørelser lå på samme niveau i 2007 som i 2006.
Den rigtige historie er, at Udlændingeservice har afgjort langt flere sager på grund af nyorienteringen, som blev indledt i 2006. Ansøgerne får en bedre og hurtigere service end tidligere. I 2007 har vi halveret sagsbehandlingstiden og fjernet pukler af sager, der havde hobet sig op. Vi lover max. 3 måneders svartid i enkle sager, og det har vi overholdt i 97% af sagerne i 2007. Rigtig mange får deres sag afklaret allerede efter 7 - 10 dage. Vi har indført ansøgningspakker, der langt bedre klargør krav om dokumentation. Mange flere forstår, hvad der skal til for at lykkes med ansøgningen. Og mange flere undlader at ansøge, når det står klart, at man ikke opfylder betingelserne. Uden den nyorientering ville det ekstra antal færdigbehandlede sager blot være blevet klaret på et senere tidspunkt - der er derfor ikke tale om en pludselig tilstrømning af ansøgere, men om en helt ny servicevirkelighed, som nu kan aflæses i statistikken.
Det er denne nye servicevirkelighed, der er den reelle historie bag tallene. Det er Udlændingeservice, som står bag det omfattende talmateriale, og vi ville meget gerne have hjulpet Information med at forklare sammenhængen, hvis Informations research havde omfattet en henvendelse til os.
Henrik Grunnet, direktør i Udlændingeservice.
Hvis bare forlængelsen af opholdtilladelse var lige så hurtigt….
Jeg er selv gift med dansker og skal forlænge opholdstilladelsen igen i år efter to år. Sidste gang det har varet seks(6) måneder for at får svaret og der var selvfølgelig ingen problemer, det varede bare lang tid. Jeg troede ikke at bureaukrati findes i Danmark….
Jeg er over tredive, så ingen problemer der også.
Måske Udlændingeservicen skulle lære at skille mellem forskellige sager.
Just my two cents.
Mvh.
T.Grujevsky
Kære Tatiana Grujevsky. Næste gang du søger om forlængelse af opholdstilladelsen, håber og tror jeg, du vil opleve, at der er sket markante forandringer i Udlændingeservice. Når du søger igen, vil du blive mødt med en ny ansøgningspakke, som giver dig overblik over, hvilken dokumentation der kræves, og hvad der skal til for at lykkes. Og når du afleverer ansøgningen, lover vi at behandle den inden for vores nye servicemål på tre måneder. Hvis alle dokumenter er i orden, bliver din ansøgning klaret hurtigere end de tre måneder. Så det er vigtigt at få det hele med i første hug. Hvis du oplever problemer i forløbet, er du særdeles velkommen til at henvende dig til os i Udlændingeservice - og også gerne direkte til mig. Vi er en virksomhed i forandring, og vi vil meget gerne høre om ris eller ros, så vi kan bruge dine erfaringer til at gøre det bedre. Mvh. Henrik Grunnet, direktør i Udlændingeservice
Hej igen,
Desværre har jeg ingen ros… Har søgt med alle dokumenterne i orden, og fik brevet i løbet af to måneder. Men det var ikke det hele, fordi åbenbart nu skal man får også et opholdskort, som jeg skulle ringe og sige til hvis det var ikke ankommet senest 50 dage efter.
Og det blev jeg nødt til efter de 50 dage var gået.
Første spørgsmål jeg fik var: “Skulle du havde fået et opholdskort?” ….. :o) Nå, men jeg har fortalt hvad stod der, og så fik at vide at det skal nok ordnes.
Efter andre fem uger har jeg ringet igen for at spørge hvad sker der, og der fik jeg at vide at det opholdskort jeg skulle havde fået for lang tid siden er IKKE bestilt endnu :o) og jeg skulle skrive en e-mail til us@us.dk. Jeg skulle skub til med en e-mail.
Hvad er forskellen? Jeg havde jo ringet to gange uden noget resultat overhovedet.
Nu gider jeg ikke mere, og hvis der kommer nogen og spørge mig om mit opholds…. så sender jeg dem til Udlændingsstyrelsen, fordi det er dem der har “styr” på sådan noget.
Mvh. T.Grujevsky