Ankara har selektiv omgang med rettigheder

ISTANBUL - Problemet med Tyrkiets nye tørklæde-frihed er ikke i sig selv, at der nu bliver adgang med hoved-tørklæde på universiteterne, siger en fremtrædende tyrkisk feminist og sociolog. Problemet er, at den nye lov er udtryk for en yderst selektiv holdning til menneskerettigheder og kvinderettig-heder i særdeleshed, og et udtryk for en uheldig promovering af meget konservative værdier, sige Ayse Öncü, der er professor i sociologi ved Istanbuls Sabanci Universitet.

"Det er præsident Abdullah Gül og regeringen, der definerer menneskerettig-heder og politiske friheder, men de ser ikke ud til at gøre noget for eksempelvis kurderne, og for kvinder gælder det kun retten til at bære hovedtørklæde på universiteterne. De har ført en massiv markedsføring af familieværdier, og som jeg kan se det, har de ikke talt om andre menneskerettigheder," siger Ayse Öncü.

Kvinder klapper i

Det, der har vakt hendes og mange andres bekymring, er den ihærdighed, regeringen har angrebet tørklæde-spørgsmålet med. Det er mindre end et halvt år siden, sagen blev sat på den offent-lige dagsorden, og nu er der allerede formuleret lovforslag og ændringer til forfatningen, som blev endeligt vedtaget i lørdags. Så hurtigt er der ikke meget, der går i tyrkisk politik. Spørgsmål som lige rettigheder til kurderne i det tyrkiske samfund, generel ligestilling af kvinder og forholdene for religiøse mindretal som alevier, kristne og jøder er andre tyrkiske menneskerettighedsproblemer, som er blevet diskuteret i årevis, og som alene i kraft af de mange millioner mennesker, de vedrører, er langt større problemer for Tyrkiet. Svaret på hvorfor regeringen ikke gør noget (eller ret meget) på alle disse områder plejer at være, at det indflydelsesrige militær er imod. Det er det bestemt, men det samme gælder i spørgsmålet om hovedtørklæder, da en lempelse af forbuddet i visse kredse ses som en trussel mod den sekulære stat.

"På alle andre spørgsmål vælger regeringen at have et fredsommeligt forhold til militæret, så hvorfor denne fokus på kvinders ret til at bære hovedtørklæde," spørger sociologi-professoren og svarer selv:

"Ligesom mange andre religiøst orienterede regeringer over hele verden, som for eksempel i USA, har også vores nuværende regering fremmet familien som basis for sin politik. Det var meget synligt under valgkampen sidste sommer, hvor Abdullah Gül og premierminister Erdogan ofte viste sig med hustruer, men disse kvinder sagde aldrig noget. De var og er bare tavse vedhæng til deres mænd," siger Ayse Öncü.

'Hage-kriterium' indført

Den generelle kamp mod det patriarkalske og chauvinistiske tyrkiske samfund har for alvor været i gang de sidste 10-15 år, hvor Tyrkiet har fået et stærkt og aktivt civilsamfund, der særligt er drevet af feministiske organisationer. Over de seneste år er der sket fremskridt for eksempel i forhold til at få kvinder ud på arbejdsmarkedet, give dem formel ligestilling gennem lovgivning og i forhold til at få kvindesagen på mediernes dagsorden. De landvindinger frygter kvindebevægelsen vil erodere under den nuværende regering, fordi den så ensidigt fremmer bestemte rettigheder og promoverer det konservative kvindesyn, som bevægelsen prøver at bekæmpe.

"Nogle universiteter og fakulteter vil blive dominerede af kvinder, der bærer tørklæde, og det vil føre til krav om kønsadskillelse, som det vil være umuligt at modstå. Om ikke andet bliver der en de facto adskillelse, uanset hvad reglerne siger. I kantinerne vil vi se kvindekøer og mandekøer. Kvinder vil sætte sig i et hjørne af et rum, og mændene i et andet, og under forelæsninger vil der være stole til kvinder og stole til mænd. Det er alt sammen meget bekvemt for regeringen, for når man ser billeder fra deres partimøder, sidder mændene forrest og kvinderne bagest. Det, der bekymrer mig, er også, at de forhold er dømt til at sprede sig til de underliggende skoleniveauer også."

Hun mener ikke, at den større udbredelse af hovedtørklæder som sådan vil medføre gruppepres på kvinder, der går barhovedet, men hun peger på, at det tyrkiske samfund generelt søger fælles identitet, og at nogle kvinder derfor vil begynde at gå med hovedtørklæde, alene fordi det er bekvemt og rart ikke at stikke ud fra flertallet.

"Selvfølgelig skal kvinder gå med hovedtørklæde, hvis det er det, de vil. Det er urimeligt og uretfærdigt, at kvinder med hovedtørklæde i dag ikke må gå på universitetet på lige fod med de religiøse mænd. Men det forekommer mig bizart, at de ændrer forfatningen, når de bare kunne have ændret reglerne ude på universiteterne. Jeg ser Tyrkiet som en prøvesag, hvor kvinderne er nødt til at kæmpe kampen, for det er ikke noget, der optager mænd overhovedet," siger Ayse Öncü.

Tørklæde-debatten har den sidste måned været det største emne i de tyrkiske medier overhovedet. Her har tyrkiske feminister blandt andet kunnet følge, hvordan mandlige politikere og kommentatorer har diskuteret sig frem til, hvordan tørklæderne skal bindes, for at de kan accepteres. Med loven er der derfor indført et 'hage-kriterium', der dikterer, at tørklæder på universiteterne skal bindes under hagen, som man gør i Anatolien. Alle andre former for tørklæde og tilsløring er stadig forbudt.

Titusinder af mennesker demonstrerede i lørdags i hovedstaden Ankara mod tørklæde-loven. Demonstranterne sagde, at reformpakken truer den sekulære orden i Tyrkiet.

"Tyrkiet er sekulært og vil forblive sekulært," råbte demonstranter, der fyldte en plads i det centrale Ankara.

"Vi vil forsvare republikkens værdier," råbte de, mens 6.000 udkommanderede politifolk holdt demonstrationen under observation.