I regeringens globaliseringspulje er der frem til 2009 afsat 25 mio. kr. til udvikling og udbud af eliteuddannelser for særligt dygtige studerende. Ganske fornuftigt nedsatte Videnskabsministeren en arbejdsgruppe, der blandt andet ud fra internationale erfaringer skulle udforske modeller for eliteforløb. Arbejdsgruppen anbefalede, at man breder elitebegrebet ud, så der ikke kun er tale om særskilte toårige kandidatuddannelser på eliteniveau, men også mere fleksible tilrettelagte forløb, hvor dygtige studerende får mulighed for at erstatte fag på de ordinære studieordninger med mere krævende og udfordrende moduler.
På konferencen, hvor arbejdsgruppens anbefalinger blev offentliggjort for repræsentanter fra universiteterne og andre interessenter, var der samstemmende opbakning til anbefalingen om at brede elitebegrebet ud. Desværre valgte Videnskabsministeren at se bort fra arbejdsgruppens anbefalinger, hvilket betyder, at universiteterne er blevet unødigt begrænset i deres valg af modeller for eliteforløb.
Mulig afsmitning
Vi synes, det er ærgerligt, og vil derfor her råde bod på ministerens forsømmelse: Tre af de fem modeller arbejdsgruppen foreslog, bygger, i modsætning til de toårige elite-kandidatforløb, på princippet om, at der skal være en interaktion mellem de elitestuderende og de ordinære studerende. Fordelen herved er, at universiteterne får mulighed for at tilrettelægge eliteforløbene på en sådan måde, at de kan medvirke til også at tilføre de ordinære uddannelser et generelt kvalitetsløft. Det forhold, at elitestuderende også følger fag på de ordinære uddannelser giver nemlig god mulighed for afsmitning og udveksling mellem eliteforløb og de ordinære uddannelser.
Den første model, arbejdsgruppen foreslog, er honours-modellen. Honours-moduler indgår som en del af en bachelor- eller kandidatuddannelse. Dygtige studerende kan efter evne og interesse ansøge om optagelse på et eller flere honours-moduler som så erstatter en del af en ordinær uddannelse. Læringsudbyttet og studenterarbejdsindsatsen for elitetilvalget ligger ud over det, som kræves på ordinære niveau.
Den anden model er individuel honours-modellen. Det er en variant af den første model, men forskellen består i, at dygtige studerende, inden for nogle givne rammer, hver især tilrettelægger deres honoursforløb, så det matcher deres interesser, styrker og engagement. Eliteforløbet giver mulighed for deltagelse i forskningsprojekter, publicering af videnskabeligt arbejde, innovative samarbejdsprojekter med erhvervslivet etc.
Fleksible rammer
Den tredje model er såkaldte add on uddannelser, der er selvstændige og afrundede eliteuddannelsesforløb, der tages parallelt med den studerendes ordinære kandidatuddannelse. Det giver gode muligheder for tværfaglighed, fordi man f.eks. kan udbyde et uddannelsesforløb, som går på tværs af eksisterende fagopdelinger og dermed appellerer til dygtige bachelorstuderende med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.
De tre elite-modeller giver altså fleksible rammer for universiteternes udvikling af eliteuddannelser, og dermed mulighed for at tilbyde forskellige typer af eliteforløb, der matcher forskellige ønsker og behov.
Vi finder det beklageligt, at Videnskabsministeren ikke har fundet behov for at få skabt bredere rammer for universiteternes udvikling og tilrettelæggelse af eliteforløb. På samme vis er det ærgerligt, at man fra politisk side ikke ønsker at give mulighed for, at eliteforløbene kan organiseres, så de får en afsmittende kvalitetseffekt på de ordinære uddannelser. Vi er enige i, at der skal satses på talenterne, men hvis man fastholder, at eliteforløbene skal være særskilte elite-kandidatuddannelser, risikerer vi, at de ordinære kandidatuddannelser bliver udsultet med den konsekvens, at vi får etableret A- og B-uddannelser på vores universiteter. En sådan udvikling har vi ikke råd til som videnssamfund.
Bjarke Refslund er formand for Danske Studerendes Fællesråd og Birgit Bangskjær er chefkonsulent AC
PeterH
12. februar, 2008 #
I stedet for alt det fis, der ødelægger og ændrer principperne for universitært arbejde og universitære institutioner som sådan, burde det selvstændige studie med eget valg af petitum og udstrakt frihed til personlig opgaveformulering være alt rigeligt. Så kan man selv bestemme sit niveau og graden af selvstændighed i forhold til de tilbudte kurser og krævede eksamensdiscipliner.
Giv os universitetet tilbage!
Frej Klem Thomsen
12. februar, 2008 #
Flere ressourcer til universiteterne er nærmest desperat nødvendigt. Enhver der har haft kontakt med dem over det sidste årti har oplevet hvordan de økonomiske vilkår konsekvent er blevet strammere - med CBS og enkelte naturvidenskabelige/medicinske fakulteter som undtagelser, de steder hvor det private erhvervsliv har betalt for at vedligeholde niveauet.
Ideen med at udvikle ambitiøse uddannelser der i højere grad skal integrere forskningspraksis i uddannelsen er også god. Differentieret undervisning er næsten altid (men ikke altid) en fordel, og det vil være en kærkommen mulighed for at styrke det element af universitetsuddannelserne som klassisk hed at de skulle være "forskningsbaserede". Det er nemlig endnu et ideal som har været hårdt under pres på grund af økonomisk udsultning.
At Helge Sander vælger konsekvent at ignorere anbefalingerne fra den arbejdsgruppe han selv har nedsat er heller ikke overraskende. Det har Fogh-regeringerne jo tradition for, ud fra den EU-agtige parole om at hvis eksperne ("folket") siger det forkerte så kan man enten blot ignorere dem, eller spørge en gang til.
Og ministerens mål er vel, i klassisk liberal forstand, at etablere nogle få, gode uddannelser, og lade resten følge den eksisterende kedelige udvikling. Skal vi gætte på at det ikke varer længe inden der kommer en udmelding om at der vil være betalingspligt på de nye "elite-uddannelser"? Helt rimeligt, selvfølgelig, fordi de jo leverer en EKSTRA service. Princippet er lidt det samme som når man udsulter hjemmeplejen, og så tilbyder ældre mennesker "tillægsydelser" - efter betaling, naturligvis.
Torben P
12. februar, 2008 #
Endnu et skridt imod privatisering af de videregående uddannelser.
Måske det ER et privat samfund danskerne vil ha?
Hvorfor har Fogh & Pia ellers fået fire år mere?
Skal det danske samfund helt ødelægges?
Torben Estermann
12. februar, 2008 #
De danske universiteter ligger som de selv har redt.
Som tidligere studerende på KUA inden Bertel fik presset BA uddannelsen igennem, har universiteternes ansatte og ledelse reelt ikke turdet tage kampen op mod liberaliseringer/privatiseringer/brugerbetaling etc..
De studerende er også selv skyld i at de har fået "gymnasietilstande på universitetet, hvor samme "lærerstyrede" indlæring - i stedet for selvstændige studier i det emne/fag man selv har ønsket at opkvalificere sig i - gentages fra Gymnasiet.
Jeg husker stadigt min tid som undervisningsassistent hvor de studerende ønskede at jeg stod for holdundervisning i afmålt pensum som de så kunne repetere til eksamen, ikke noget med selvstændige vinkler og tilgange på stoffet; og her var der tale om overbygningsstuderende, som netop havde bestået deres BA ("4G") og som derfor burde have haft et grundlæggende fagligt udgangspunkt som kunne danne basis for selvstændige vinkler og tilgange på stoffet.
Hvem der har svigtet mest kan jeg ikke umiddelbart vurdere, men at konsekvensen af Bertels Haarders BA reform slår hårdest igennem blandt de studerende; med manglende selvstændighed og kritisk sans overfor de udbudte kurser indhold, ser jeg som den største skade på universitetet som en institution for videregående studier.
En lappeløsning med eliteuddannelser kan - artiklens forfattere så rigtigt påpeger - ikke løse universitetets grundlæggende problem; at det er endt som 4 G, med ubrugelige BA uddannelser og en management kultur som intet har med videregående studier at gøre.
Jeg er glad for, at jeg ikke i 2008 skal påbegynde en universitets uddannelse - og jeg vil opfordre landets nuværende universitetsstuderende til at udvikle alternativer til den herskende uddannelsespolitik - ikke blot for Jeres egen skyld men også for samfundets skyld.
Vågn op - find Jer ikke i at blive spist af med lærerstyrede kursusforløb og undervisningsplaner!
Jonas Bentsen
12. februar, 2008 #
I praksis findes der jo allerede A- og B-uddannelser på universiteterne i dag. Der udbydes ikke lige så gode uddannelser hos geografi, assyriologi eller fransk som på statskundskab eller medicin. Det er klart for alle voksne mennesker med kendskab til universitetssystemet. Problemet er at det ved den 19-årige student ikke, så vedkommende ender med at vælge naivt efter interesse, og ender op med en dårlig uddannelse end vedkommende kunne have fået.
Det ville øge transparensen i uddannelsessystemet hvis vi kunne få en form for certificering af uddannelserne. På den måde kan vi beskytte vores studerende fra at spilde deres eneste chance for at få en god uddannelse på noget makværk. Dette vil samtidig luge ud i alle de utidssvarende ukrudtsuddannelser på de danske universiteter. Det kunne vi godt trænge til.
PeterH
12. februar, 2008 #
Vi skal have tværtimod, Jonas Bentsen, vi skal have institutledet undervisning, hvor forskningen har første prioritering og undervisningen afledes deraf. Det er universitet.
Bo Klindt Poulsen
12. februar, 2008 #
Jonas Bentsen skriver: "Der udbydes ikke lige så gode uddannelser hos geografi, assyriologi eller fransk som på statskundskab eller medicin. Det er klart for alle voksne mennesker med kendskab til universitetssystemet. "
Det tager simpelthen årets pris for det mest forvrøvlede udsagn på information.dk. Må jeg i al stilfærdighed og som et voksent kendskab med et mere end almindelig godt kendskab til universitetssystemet udbede mig dokumentation for denne bindegale påstand.
Per Vadmand
13. februar, 2008 #
En gang til for "prinsesse Dorte": Det har Ritt bjerregård aldrig sagt, og det burde selv du kunne regne ud.