Klassikerteater

Molière som selvdød guldfisk

Folketeatret drukner Moliére i bandeord under en forestilling der nok burde være Endt som en revy. Men David Rousing og Susan A. Olsen er kosteligt komiske
12. februar 2008

KLASSIKERTEATER

af Anne Middelboe Christensen

Lars Knutzons ansigt er helt stille. Så spidser han læberne under sin påsatte opstoppertud. Klovner indad, kryber væk fra rollen - og melder sig ud af forestillingen som dens hovedperson, Monsieur Jourdain.

Eller er det omvendt? Er det forestillingen, der melder sig ud af Molières tekst? Ebbe Knudsens iscenesættelse af Den adelsgale Borger har i hvert fald grufuldt travlt med at slå om sig med støjende bandeord og gags - og drukne Molière i 'føj for satan!' og 'hold din kæft!'. Og Line Franks scenografi forholder sig nærmest hotelneutralt til den gamle klassiker med røgbeskidte gardiner i uspecificerede søjlerammer.

Adelsgal bliver man næppe af at se forestillingen. Men man bliver heller ikke Molière-glad, sådan som man kunne være blevet det. Molière er blevet fordrevet. Replikkerne er brækket i stykker af bandeord. Og det hjælper ikke på forestillingens flow, at de oprindelige balletindslag er blevet erstattet af skuespillerspillet musik med masser af tjubang af Søren Siegumfeldt. 1600-tallet virker molesteret i en forhippet moderniseringstrang. Hvorfor denne forestilling ikke bare er blevet en revy, er ikke særlig indlysende.

Maskuline vokaler

Alligevel dukker der skønne scener op undervejs. Stunts af urkomik og overdrivelse, helt ud i det salige felt. Når David Rousing flipper ud i en manisk temperamentsudgydelse om 'maskuline vokaler', hvor hans mund slipper tungen, så den næsten slasker ned på gulvet. Og når Susan A. Olsen spiller neurotisk grevinde med kropslede og dyretække med svag læspen og aristokrathænder. I disse øjeblikke er denne forestilling vidunderligt morsom. Man forstår bare ikke, hvordan netop disse personer kom forbi lige her.

Faktisk er alle skuespillere imponerende gode og loyale mod opsætningen. Michelle Bjørn Andersen som underkuet hverdagshustru, Anne O. Pagh som Vuitton-fikseret tåbetøs. Heidi Colding-Hansen som grotesk vant-til-at-blive-slået-stuepige, Christian Damsgaard som naivt-inderlig frier, Erik Svendsen Lustsen som rytmeglad tjener - og Kristian Holm Joensen som forestillingens komikerkamæleon, bedst i totalternet outfit og opblæst brystkasse.

I rollen som danser har Kristian Holm Joensen en fin lille replik om æstetikken. Han taler om dansens evne til at åbne menneskets sind og gøre det frit tilgængeligt for det smukke. Og det ville være dejligt. Men det må tydeligvis blive næste gang.

Indtil da må Molière nok nøjes med at lade sig dumpe ned i forestillingens glasbowle. Ned til den selvdøde guldfisk.

Den adelsgale Borger. Tekst: Molière (1670). Oversættelse, bearbejdelse og instruktion: Ebbe Knudsen. Scenografi: Line Frank. Musik: Søren Siegum-feldt. Folketeatret på turné til 1. april. I aften Frederikshavn, torsdag Herning, fredag Frede-ricia. www.folketeatret.dk

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • ff-2obamaposter239874923874.jpg

    'Vi vil så gerne have, at Obama skal være progressiv...'

    Barack Obama er af både danske og amerikanske medier blevet beskrevet som progressiv, en forandringens mand. Men Obama har under hele kampagnen placeret sig 'godt i hovedstrømmen', mener flere eksperter
  • ladies.jpg

    Man bliver grim af at skrive

    Det er sjældent, at den nordiske samtidslitteratur formår at tilfredsstille både intellektuelt og litterært. Men det gør Mara Lee
  • 20080828-131150-6.jpg

    En bjørn i ulveklæder

    Der er tale om en utilgivelig og farlig russisk magtdemonstration, som kan få alvorlige følger for forholdet mellem Rusland og de tidligere sovjetrepublikker, som er blevet bestyrket i deres frygt for russiske imperiale hensigter, og forholdet mellem Moskva og Vesten
  • Karadzic i deres hjerter

    Efter 13 år på flugt begynder retssagen mod krigsherren fra 90'erne, Radovan Karadzic, i morgen i Haag. Jens-Martin Eriksen er i den anledning rejst til det dybeste Serbien, hvor folkekultur rimer på krigspolitik
  • ff-932874923847bobbitt.jpg

    'Stort set alt, hvad vi ved om terror, er forkert'

    Han regnes som favorit til at blive sikkerhedsrådgiver for Barack Obama og har fungeret som rådgiver for seks forskellige amerikanske regeringer. Information har talt med den amerikanske forfatter og professor Philip Bobbitt
  • ff20080826-181437-pic-486019354.jpg

    Under overfladen

    Den danske filminstruktør Kasper Barfoed er stor fan af sin amerikanske kollega Michael Mann, hvis film 'Collateral' har været en stor inspiration for Barfoeds seneste film, thrilleren 'Kandidaten', der har premiere på fredag