I øjeblikket boycotter elever på 11 gymnasier eksamen i faget 'Almen Studieforberedelse'. Almen studieforberedelse (AT) er en konstruktion, der går ud på at skabe kunstige, tværfaglige forløb baseret på et videnskabsteoretisk fundament, som de studerende typisk først har overblik og faglighed til at arbejde seriøst med på andet eller tredje år af deres universitetsstudium, og som æder 10 pct. af undervisningstiden i gymnasiet.
Til eksamen i AT eksamineres eleverne ikke udelukkende i deres faglige kundskaber, men i lige så høj grad i deres evne til at få to fag til at arbejde sammen. Et aktuelt eksempel: En elev vælger at gå til AT-eksamen i fagene naturgeografi og dansk med et projekt om forklaringsmodeller. I projektet inddrager hun som danskfagligt materiale den ældre Eddas fremstilling af fimbulvinteren og som naturgeografisk materiale den (ifølge mine geografikollegaer) forældede teori om svækkelsen af den såkaldte Grønlandspumpe, der i tilfælde af yderligere global opvarmning vil medføre koldere klima i Nordatlanten. Til eksamen vil eleven ikke have en eksaminator og en censor fra begge fag: Af spare- og logistiske hensyn vil kun den ene af elevens projektvejledere være til stede ved eksamen, mens censor repræsenterer det fag, min skole ikke skal (eller kan eller må) dække. Lad os sige, det bliver mig, der skal eksaminere: Det vil medføre, at elevens censor er geograf. Jeg vil kunne bedømme elevens danskfaglige præstation, og jeg vil ud fra elevens naturgeografiske fremlæggelse kunne bedømme sammenkædningen af de to forskellige fremstillinger af forklaringsmodeller. Men jeg ved intet om den naturgeo-grafiske fremstilling, ligesom censor ikke har begreb skabt om den litterære.
Lad os antage, at jeg ikke kan fordrage eleven. I givet fald vil jeg kunne pille den danskfaglige del af oplægget fra hinanden og anbefale en meget dårlig karakter, der i yderste konsekvens kan være afgørende for, om eleven kommer ind på sit drømmestudium eller ej, uden at censor kan stille noget op. Og vice versa. Censor er elevens retssikkerhed, men med den nuværende ordning er eleven i praksis retsløs: Hun har ikke længere en eksaminator og en censor men istedet to eksaminatorer, hvoraf den ene ikke har kendskab til det projekt, der fremlægges. Det er katastrofalt!
Ubegavede argumenter
Derfor boycotter eleverne på 11 skoler som sagt konstruktionen, mens formanden for rektorforeningen, Peter Kuhlman, har valgt at gå ministeriets ærinde og forsvare ordningen med de fuldstændig uantagelige argumenter, at det dels vil blive for dyrt at have både eksaminatorer og censorer i alle involverede fag, dels at vi des-uden vil bedømme eleverne mildt.
Det første argument er decideret ubegavet. Ja, gu' vil det blive dyrt, men det må man have været klar over, da man vedtog reformen: Hvis man vil have flerfaglige eksaminer, så koster det penge.
Det andet argument er réelt en politisk indrømmelse: Hvis vi skal 'bedømme eleverne mildt', må det være for at kompensere for den omstændighed, at konstruktionen er kunstig, og at vi derfor ser igennem fingre med, at det er noget nonsens, eleverne producerer.
Gry Möger Poulsen, formand for gymnasieelevernes sammenslutning DGS, udtrykker i Berlingske Tidende den 30. januar bekymring for både faglighed og retssikkerhed ved eksamen. Det er meget pinligt for både ministeren og Peter Kuhlman, at kravet om seriøsitet og faglighed i uddannelserne bliver rejst af en pige på 19, mens voksne mænd med en akademisk uddannelse forsvarer usaglighed, retsløshed og akademisk uhæderlighed.
Rune Munk-Jørgensen er adjunkt ved Allerød Gymnasium
PeterH
13. februar, 2008 #
Hvor er det dog latterligt, at man ikke kan forstå i ministeriet, at tværfaglighed først kan opstå, når man mestrer de fag, man skal kæde sammen. Lad os få det gamle, overskuelige gymnasium tilbage, hvor en enkelt række af grundlæggende fag gjorde det muligt at gennemføre universitetsstudier på højeste niveau, fordi redskaberne og den basale indgang til akademisk tankegang var i orden. Man skal lade være med at forberede en fremtid i skolevæsenet, som ingen kender.
Mads Dam
13. februar, 2008 #
PeterH: "Man skal lade være med at forberede en fremtid i skolevæsenet, som ingen kender."
Desværre er der alt for mange politikere, der godt mener at kunne forudsige fremtiden. Men desværre i den Foghske version: mere af det samme...
Store Undren
13. februar, 2008 #
Er teorien om Grønlandspumpen forældet? Virkelig??
Peter Lund
16. februar, 2008 #
"Er teorien om Grønlandspumpen forældet? Virkelig??"
Ikke mig bekendt.
Her er en FAQ fra Woods Hole, et (meget!) anset oceanografisk institut i USA:
http://64.233.183.104/search?q=cache:jgPh1SueMfwJ:www.whoi.edu/home/news...
Måske skulle Runes geografilærere /heller/ ikke være eksaminatorer på sådan en opgave? ;)
M.B
16. februar, 2008 #
Boycott staves Boykot på dansk.... ikke sandt?
Hvorfor vælger en adjunkt den engelske stavemåde i en artikel på dansk?
Stavningen i de danske undervisningsinstitutioner forekommer ofte gådefuld.
Om ordets oprindelse:
http://en.wikipedia.org/wiki/Boycott
Rune Munk-Jørgensen
23. februar, 2008 #
Kære Dupont og Dupond (og Dupond)!
Først en stor tak til Store Undren-Dupont, der ganske ufrivilligt understreger min pointe bedre, end jeg selv kunne have gjort: Som du vil have bemærket, rejste eksemplet i artikelen ikke et øjeblik tvivl om teorien om grønlandspumpen men udelukkende om teorien om dens eventuelle svækkelse som følge af stigende global opvarmning. Hvis nu min censor var en sur, gammel prut som dig, der valgte at se sig ond på min elevs problemformulering – stik imod ordlyden i pågældende problemformulering, vel at mærke, og under udeladelse af det egentlige postulat i samme – så ved jeg, som jeg selv påpeger, ikke en bønne om naturgeografi, og derfor ville jeg ikke kunne forsvare hende imod dit ondskabsfulde raseri. Det var lige præcis det, der var min pointe :-)
Til Peter Lund-Dupond: Jeg vælger den engelske stavemåde al den stund, at ordets etymologi har sit udspring i en mand ved navn Boycott, som for Sørensen ikke lige pludselig bliver stavet med k, bare fordi man forflytter ham til Skandinavien – ligesom betegnelsen for mangel på perspektiv ikke ikke pludselig ville hedde Pietro Boschetto af, at man praktiserede din smålighed i Italien eller Peter Valley af, at man importerede den til England. For nylig prøvede Dansk Sprognævn at indføre engelsk kommatering herhjemme, hvilket af praktiske grunde er uladsiggørligt på et sprog som dansk, der i overvejende træk og i modsætning til engelsk er afledt af ostrogotisk, hvorfor man da også trak følehornene til sig, da man indså fejltagelsen. Så selvom Dansk Sprognævn officielt har monopol på sandheden, så betyder det vel næppe, at de altid har ret – men hvis det vil medføre, at du bliver et gladere menneske, så skal jeg da gerne stave ”idiotiens renaissance” med ”æ”. Kan du sove nu, tror du? :-)
Endelig til M.B.-Dupond: Som de fleste børn i 2.g ved, så er Wikipedia skrevet af lægfolk, og af samme grund accepteres mediet derfor ikke som en akademisk valid kilde i en eksamenssammenhæng :-)
...og vær så søde at forholde jer til indholdet i artiklen!
Nicklas
11. juni, 2008 #
Smukkere kunne det ikke siges
Karsten Aaen
11. juni, 2008 #
Indholdet i artiklen bærer tydeligt præg af at forfatteren intet aner om, hvordan ægte tværfaglig anvendes til at løse problemer, både i opgaver, men så sandelig også i den virkelige verden.
Hvis man f.eks. skal anskue løse Danmarks integrationsproblemer nytter det jo ikke at man kun inddrager religionen. Næ, nej, man bliver skam også nødt til at inddrage sociologiske, statistiske, og kulturelle modeller for, hvorfor folk opfører sig som de gør. Og så kan tværfagligt vælge at læse noget litteratur om dette emne på engelsk eller tysk, ligesom man i matematik kan kigge på matematiske modeller.
Man behøver nemlig ikke først at kunne sit ag (til bunds) for at arbejde sammen (eller på tværs med andre fag); det er langt vigtigere, at man f.eks. er parat med støtte når eleverne har brug for at lære noget om f.eks. matematiske modeller eller finder engelske tekster til dem om integration mv. præcis ligesom navigation kan bruges til at lære noget matematik og geografi.