Mens frygtsomme ambassadesekretærer i muslimske lande i de seneste 24 timer har spejdet efter oprørske demonstrationer mod genoptrykningen af Muhammed-tegningen i de danske aviser, har adskillige hjemmeboende danskere i samme døgn fået øjnene op for, at lighed for loven ikke er en naturlig konsekvens af at have opholdstilladelse i Danmark.

De to tunesere, der sammen med en dansk statsborger skulle have været i færd med at planlægge drabet på bladtegneren Kurt Westergaard, har begge opholdstilladelse i Danmark. Den ene er gift med en 22-årig dansk kvinde med to børn. Alligevel kan de udvises alene på baggrund af PET’s mistanke, uden at en retsinstans undervejs tager stilling til beviserne i sagen.

Advokat Frank Wenzel er forsvarer for den ene af de to tunesere og skal i dag forsøge at tale hans sag i Københavns Byret. Men Wenzel mener, at der er opstået “en kafka’sk situation”.

- Ændrer det overhovedet noget, hvad du siger i dommervagten?

Jeg har en fornemmelse af, at det ikke hjælper så forfærdeligt meget,” lyder svaret fra Frank Wenzel.

Alligevel vil han forsøge at få sin klient ud af varetægtsarresten, bl.a. med henvisning til den tredje anholdte i sagen, den danske statsborger, der nu går “fri ude på gaden”.

- Hvordan vil du betegne tunesernes retssikkerhed?

Som uendeligt lille. Det er fantastisk, at terrorpakken kan udnyttes på den måde. Men det kan den tilsyneladende. Og det er betænkeligt,” mener Frank Wenzel, der i dag skal forsvare sin klient uden at have adgang til sagens akter. Og dermed til forklaringen på, hvorfor PET mener, at de to tunesere udgør en fare for landets sikkerhed.

Mørkelagt fra start

Som altid i sager, hvor PET spiller hovedrollen, er det minimalt, hvad offentligheden får at vide. Og PET har ret til det. Med terrorpakken, der blev fremsat af den tidligere Nyrup-regering i 2001 og vedtaget af et bredt flertal i Folketinget lige efter, at regeringen Fogh var trådt til, blev det muligt at bruge den nu meget omtalte administrative inddragelse af opholdstilladelser og de efterfølgende udvisninger af ikke-danske statsborgere.

Det er afgørende, at de to tunesere falder ind under udlændingeloven. For så er der intet i vejen for at udvise folk fra Danmark, selv om de ikke - eller endnu ikke - har begået noget strafbart. Det forklarer Jonas Christoffersen, der er adjunkt ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet.

Der kræves kun en kon-kret mistanke, men det er ikke præciseret nærmere, hvad der ligger i det,” siger han.

Konkret mistanke eller ej. Når de to tunesere fremstilles i Byretten i dag, skal dommeren slet ikke vurdere mistanken om eller beviser for eventuelle drabsplaner. Her handler det kun om, hvorvidt tuneserne i henhold til udlændingeloven kan sidde varetægtsfængslet inden udvisningen.

Udvisningen er lovlig, hvis der foreligger en sikkerheds-vurdering, der er underskrevet af integrationsministeren,” forklarer Jonas Christoffersen,

- Så dommeren får ikke oplysninger om selve sagen?

Nej, lovens betingelse er, at de skal være en fare for statens sikkerhed. Ifølge loven afgør ministeren, om de er det,” lyder det fra adjunkt Jonas Christoffersen.

Frank Wenzel, der ligesom dommeren ikke har set sagens akter, påpeger, at det heller ikke er sikkert, at integrationsministeren har haft adgang til PET’s materiale. Det er i første omgang justitsministeren, der laver en indstilling på baggrund af PET’s anbefalinger. Hvor meget, der sendes over til Birthe Rønn Hornbech (V) i Integrationsministeriet, kan vi ifølge Frank Wenzel ikke vide.

- I princippet kan det altså være, at det kun er justitsministeren, der har set oplysningerne?

I princippet, ja,” svarer forsvarsadvokaten.

Livsfarligt stempel

Sovjettidens retsorden er det tidligere folketingsmedlem Preben Wilhjelm kommer til at tænke på, når han hører om udvisninger, der baseres på det, han kalder “blind tillid til efterretningstjenesten”.

Nok skal vi tage terrortrusler alvorligt, men derfra og til at være et samfund, hvor vi afkræves fuldstændig blind tillid til en efterretningstjeneste, der ville vi jo før i tiden have sagt: Det er jo det rene Gulag,” som han formulerer det.

Den tidligere retsordfører for VS påpeger manglen på retssikkerhed for de snart udviste tunesere. Og de deler sandsynligvis skæbne med flere end de få, vi hidtil har hørt om. PET har nemlig samme beføjelser i forbindelse med ansøgninger om asyl, opholdstilladelse og statsborgerskab.

Jo alvorligere anklagen er, jo vigtigere er retsgarantierne. De er jo ikke meget værd, hvis de netop skal fraviges, når man står over for en meget alvorlig anklage. Det er helt bagvendt det her,” påpeger han.

Ifølge Preben Wilhjelm vil tuneserne slæbe rundt på et ‘Til fare for statens sikkerhed’-stempel fra Danmark. Og det kan være livsfarligt for dem.

Det kører jo rundt i samtlige politi- og efterretningsmyndigheder i det meste af verden. Det er jo livstruende at få det stempel på sig, at man bliver betragtet som en fare for statens sikkerhed i et demokratisk land,” siger Preben Wilhjelm.

Sagt om terrorudvisningerne

Trossamfund vil ignorere tegning
Mindst 18 aviser, heriblandt Dagbladet Information, valgte i går at trykke Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen efter mordtrusler mod tegneren. Men tegningerne provokerer ikke Det Islamiske Trossamfund i Danmark på samme måde som i 2006.

Men forskellen på dengang (2006, red.) og nu er, at Jyllands-Posten bragte tegningerne for at sætte lighedstegn mellem islam og terror. Det protesterede vi til domstolene over. Vi har kæmpet med alle demokratiske midler, men retten har afgjort, at Jyllands-Posten var i deres gode ret til at bringe de tegninger. Det har vi accepteret,” siger talsmand for Det Islamiske Trossamfund i Danmark, Kasem Said Ahmad.

Det Islamiske Trossamfund tager afstand fra de formodede attantatmænd, der angiveligt skulle planlægge mord på tegneren Kurt Westergaard. Men udvisningerne af to tunesiske statsborgere krænker muslimernes retsfølelse, mener talsmanden. “Når sådan en åbenlys uretfærdighed sker, vil det give grobund for radikalisering,” vurderer talsmanden.
 ritzau

Diplomater melder om ro efter tegnersag
Medierne i de muslimske lande omkring Middelhavet har fokus på sagen om tegneren Kurt Westergaards Muhammedtegning, men ifølge Udenrigsministeriet er der foreløbig ingen tegn på ballade.

Vores diplomater følger sagen tæt, men vi har ikke hørt noget, der giver anledning til at ændre på sikkerhedsvurderingen for danske borgere,” siger kontorchef i Udenrigsministeriets Borgerservice Uffe Wolffhechel. I 2006 førte folkelige protester mod Muhammedtegningerne til angreb på danske ambassader i blandt andet Syrien, Libanon og Iran.
 ritzau

R savner stålsat Rønn Hornbech
Hvor er den Birthe Rønn Hornbech, der i offentligheden forsvarede de grundlæggende principper i det danske retssystem? Det Radikale Venstres næstformand, Morten Østergaard, efterlyser klare meldinger fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der - inden hun blev minister - var kendt som en stålsat retsordfører for Venstre.

Jeg synes, at det ville være befriende, hvis hun tog bladet fra munden og stod ved sine synspunkter og arbejdede for at skabe opbakning i regeringen til at ændre situationen. Det er lidt let blot at sige, at man uspecificeret arbejder internt med sagen i regeringen,” siger Morten Østergaard til Ritzau.

Pia K: Trossamfund opildner til uro
Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, angriber Det Islamiske Trossamfund for at opildne til uro, efter at trossamfundet har kritiseret udvisninger uden dom.

Jeg synes godt nok, at de opildner i stedet for at mane til besindighed - som sædvanligt. Det er dybt, dybt krænkende i forhold til det danske retssystem. Det er fuldt lovligt, det der foregår, og det er ikke deres lov, vi skal efterleve. Selvfølgelig skal de udvises, og for min skyld kan de tage deres formummede koner, som vi så på tv, med,” siger Pia Kjærsgaard.

- Der er jo ikke kun Det Islamiske Trossamfund, der kritiserer, at man udviser folk uden om domstolene. Flere juridiske eksperter kritiserer det også?

Det kan man jo gøre i forhold til terrorloven, så sådan er det. De har overhovedet ikke noget at have kritikken i,” siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.

FAKTA: Administrative udvisninger
Ifølge Udlændingelovens paragraf 45 b kan justitsministeren efter opfordring fra PET indstille til integrationsministeren, at en udlænding skal udvises uden nærmere begrundelse og uden rettergang, hvis vedkommende er til ‘fare for statens sikkerhed’.

Loven siger: § 45 b. Til brug for behandlingen af en sag efter denne lov vurderer ministeren for flygtninge, indvandrere og integration på baggrund af en indstilling fra justitsministeren, om udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen af sagen.

Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan på baggrund af en indstilling fra justitsministeren bestemme, at de oplysninger, der har ført til vurderingen efter stk. 1, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlænding, vurderingen angår. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan endvidere på baggrund af en indstilling fra justitsministeren bestemme, at oplysninger som nævnt i 1. pkt. af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse i sagen.
 /ritzau