I KAMPEN MOD TERROR kommer alskens gamle principper i fare for at blive ofret i den større sags tjeneste. For enkelte mennesker kan det være alt fra irriterende og kafkask til tragisk og dødelig.
Men samtidig sker der et skred i vore sprog. En afgrund åbner sig, men det sker så langsomt, at vi knap bemærker det.
Vore sprog og vores mulighed for at sætte ord på sandheden bliver nemlig også ofret i kampen mod terrorisme. Ord for ord bliver ærligheden stjålet fra os. Eller skulle vi sige, at sproget bliver forgiftet? Voldtaget?
I disse år er det blevet kutyme, at skribenter bruger et par linjer på at forsikre, at de ikke går ind for terror, når de skriver om terrormistænktes retssikkerhed og sligt. Dette være her - meget bevidst - gentaget. Nej, selvfølgelig går lederskribenten ikke ind for terror. Og hvorfor er det i det hele taget blevet en vane at gentage en sådan selvfølge? Er det af frygt for at blive set som en fra "-de er imod os"-holdet?
Når det er sagt, skal der gives eksempler på ord-voldtægten.
Helt friskt og fra Danmark er ordene administrativ udvisning. Det er i sagen om de to tunesiske mænd, der ifølge Danmarks Radio har levet i Danmark i syv-otte år. Den ene er gift med en dansk, den anden med en somalisk kvinde.
Administrativ udvisning betyder i denne sag, at Justitsministeriet og PET er de eneste, der kender materialet mod de mistænkte - altså kun den udøvende magt. Og at beslutningen allerede var truffet, da de to kom for retten i går. Administrativ udvisning er lovfæstet i udlændingeloven og altså besluttet af de folkevalgte, der skulle holde den udøvende magt i ørerne. Det gør ikke sagen bedre.
Tortur er ikke noget, vi går ind for. Det forsikrer både statsministeren, lederen af de amerikanske efterretningstjenster og andre. Igen og igen. Det leder os til ord-voldtægt nummer to
-forstærket forhørsteknik = tortur
Sidste uge indrømmede CIA's direktør, Michael Hayden, at "waterboarding" - hvor offeret får en fornemmelse af druknedød - var blevet brugt som forhørsteknik. Kun få uger tidligere udtalte Mike McConnell, lederen af de amerikanske efterretningstjenester, til avisen The New Yorker, at han betragtede "waterboarding" som tortur. "Hvis jeg fik vand hældt ind i min næse, åh, gud, jeg kan end ikke forestille mig, hvor pinefuldt! Om det er tortur i andre folks definitioner - for mig ville det være tortur," sagde han. Efter Haydens afsløring blev der kun talt om "forstærkede forhørsteknikker". Disse to er de nyere eksempler, men ordvoldtægt er ikke nyt. Senest siden de allieredes indmarch i Afghanistan i 2002 kender vi vendingen
-fjendtlige kombattanter = internationalt retsløse.
Definitionen dækker mange af dem, der kæmper imod USA i kampen mod terror. Ved at betegne af-ghanere og andre, der blev taget til fange i kampen mod terrorisme, bliver disse fanger frataget alle rettigheder, også dem som krigsfanger ellers nyder.
Ligeledes fra krigen mod terror - men ikke kun derfra - kender vi vendingen
-administrativ tilbageholdelse = fængsling uden rettergang.
Og det kommer straks tættere på, for det bliver ikke kun brugt i krige langt væk. For eksempel i Storbritannien er det del af terrorloven fra 2005, at folk kan tilbageholdes uden rettergang. Kritikerne kalder det internering, den britiske regering siger, at den nye trussel fra selvmordsbombere kræver nye muligheder for at fængsle mistænkte uden rettergang.
En anden ord-voldtægt, der begynder med administrativ er den
Den er især kendt fra SWIFT-sagen. SWIFT er et belgisk firma, der på vegne af banker fra hele verden overfører penge. Det kunne være interessant at se, om man kunne spore terroristers penge, tænkte den amerikanske regering - og fik SWIFT's amerikanske afdeling til at udlevere hele den kolossale database af overførsler. "Efterforskerne har undersøgt internationale overførsler af tusindvis af amerikanere, øjensynligt uden nogensinde at forsøge at få en dommerkendelse," skrev New York Times, da den afslørede det hemmelige program i 2006.
Pladsen i denne leder lakker mod enden, det gør listen af voldtagne ord desværre ikke helt, så vi bringer her to i rap, som eksempelvis blev brugt under krigen i Kosovo og i Golf-krigen i begyndelsen af 1990'erne
-væbnet humanitær indsats = krig
-kollateral skade = døde mennesker, ødelæggelser
Det er så let at blive revet med i en ildelugtende strøm af voldtagne ord. Når de bliver brugt ofte nok, vænner man sig næsten til lugten og hoster kun af og til. Men det duer ikke.
Dette er med vilje ikke en brandtale for eller imod retssikkerhed, for eller imod krig, for eller imod noget andet. Det er tænkt som en stilfærdig opfordring til at være agtpågivende og nænsom, når det gælder vore sprog.
Ærligheden - og muligheden for at udtrykke den - er noget af det vigtigste, vi har.
Per Thomsen
14. februar, 2008 #
Brigitte Alfter hjemtager hermed prisen for denne uges mest relevante artikel.
Bjarne Brønager
15. februar, 2008 #
Lederbedømmelse, Birgitte Alfter (R?)
Rigtig nok, men vi ved godt ord omskrives forskønnede, og alle
er bekendt med de givne eksempler, som markerer Informations
velkendte holdninger til:
- dansk terrorlovgivning
- besættelsen af Irak
- forsøg på terrorbekæmpelse i Afghanistan,
- omgåelse af FN's menneskerettigheder
Men de adresserede vil jo nok hævde, at du voldtager deres
hensigter.
----
Per Thomsen taget i betragtning, så indrømmes karakteren 12 for
den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende
opfyldelse af avisens mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Claus Høyer
15. februar, 2008 #
Det er snart mange år siden at Kreativ bogføring blev lanceret. Det dækker over svindel og bevidst vildførelse, men jeg kan nu også godt lide "Udlændingeservice".
Jo Krig er Fred. Good old Orwell, var nu en fremsynet herre.
hansen
15. februar, 2008 #
Tryghed i forandring (Lisbeth Knudsen) = fyringsrisiko
Karrierecenter = arbejdsformidling
all-time favoritten, Danmarks udenrigsminister Niels Helveg Petersens:
"Flyindgreb med klart humanitært sigte" (naturligvis fra Kosovo-krigen)
Erik Meier Carlsen
15. februar, 2008 #
bri's leder er sympatisk, men rammer lidt skævt: Udtrykket "administrativ udvisning" er præcist og ærligt, for det understreger, at udvisningen ikke sker ved en domstol, som man måske ellers kunne forvente, og udstiller dermed i selve ordvalget det problematiske eller kontroversielle ved fænomenet.
Der er andre eksempler i lederen, som udmærket illustrerer ,hvordan vi bruger eufemismer for at tilsløre ubehagelige fænomener. En anden form for "ord-voldtægt" er den, som består i under debatten om "administrativ udvisning", der blev indført på forslag af Nyrup-regeringen og vedtaget med åbne øjne af et massivt Folketings-flertal i 2002, helt ud af proportion at tale om et skred i retning af "politistat" eller "gulag" (Wilhjelm i Information).
Per Vadmand
15. februar, 2008 #
EMC mener altså, at et flertal i folketinget pr. definition ikke kan have vedtaget at indføre politistatsmetoder?
THM
15. februar, 2008 #
Andre gode eksempler på ordvoldtægt kunne være:
Aktivist istedet for autonom voldsforbryder!
Antiracist istedet for autonom voldsforbryder!
Fredsbevægelse istedet for vi lægger os på ryggen og overgiver os!
Nydansker istedet for indvandrer/muslim/fremmed(person der ikke i sin selvforståelse er dansksindet)
Familiesammenføring/arrangeret ægteskab istedet for sexslavehandel
Humanitær retspolitik/retssikkerhed istedet for det er samfundets skyld og han (forbryderen)har haft en ulykkelig barndom, lad ham få en mild dom og endelig ikke dødsstraf så vi slipper ad med ham.
Linda Hansen
15. februar, 2008 #
Ikke at forglemme det smukke ord "starthjælp"... med den konkrete betydning "kraftig bekærelse af offenlig ydelse". Husker også benævnelsen "humanitære bomber" under krigen på Balkan, da FN greb ind. Mon ikke en humanitær bombe gør samme skade som en konventionel.
Tak for et godt indlæg.
P. Lauritzen
15. februar, 2008 #
Hvad er der galt med udtrykket "kollateral skade"? Det er da, såvidt jeg ved, skader (ødelæggelser og døde) som uden hensigt opstår under kamphandlinger. Dette er naturligvis ikke rart, men hvad skulle man ellers kalde dem?
Stig Larsen
15. februar, 2008 #
Folkemord!
P. Lauritzen
15. februar, 2008 #
Kan kollateral skader ikke være en kirke eller en ambassade?
sulpicia romana
15. februar, 2008 #
"Kollateral skade" det er sådan noget der forekommer som ved den indledende blitzkrieg imod Iraks totalt forsvarsløse civilbefolkning; den mest intense og ekstreme terrorbombning, som skulle overgå hiroshima et par hundrede gange....
Men imperialisterne (hvis ædle motiv var at "befri" vores verden for "evildoers") var sådan set hensynsløst ærlige da de benævnte krigens indledende terrorbombningsfase for "Shock and Awe", hvilket lyder som en slående kort og klar definition at ordet "terror"...
"Krigsministeriet" blev "Forsvarsministeriet" så Orwells Sandhedsministerium har jo nok været med indeover...
søren madsen
15. februar, 2008 #
man kan forstå på EMC, at folketinget med åbne øjne i 2002 vedtog disse love.
Man kan roligt sige overordentlig åbne. Man kan påstå at det grænser sig til blindhed.
I blind tro på efterretningstjenesten.
EMC og mange andre må efterhånden tage deres kritik at stasi-samfundet op til revurdering.
Det var vist ikk så ringe endda?
Ole E. Mikkelsen
15. februar, 2008 #
Erik Meier Carlsen har naturligvis ret i at eufemismer og positive eller negative omskrivninger i det hele taget er det som det politiske sprog består af. På Christiansborg, - eller når der debatteres politisk, så forsøges det strækeste og mest beskrivende sprog naturligvis anvendt. Det sprog der 'vinder flest' vælgere. Det gælder nævnte 'wilhjelm' eller nogle eksempler fra lederen.
Men der er en forskel over til det sprog som indgår i dansk retspraksis, i administrativ anvendelse over for borgerne og som systematisk anvendes til at skabe positive associationer frem for at beskrive hvad det reelt er overfor borgerne. Og det gælder ordet 'administrativ udvisning'.
Så her kikser EMC's konklusion, for ordet administrativ udvisning indgår i denne sammenhæng ikke i en politisk debat, men derimod i en demokratisk oplysende nyhedsformidlende sammenhæng. Og her bliver det korrekt til hvad det er, - nemlig newspeak.
Og det har Fogh-regeringen været særdeles kompetente til at anvende.
Det korrekte ord kunne f.eks. være: Udvisning uden retssikkerhedsgaranti.
Det er præcist og konkret, og det er hvad der er tale om.
Lars Christiansen
15. februar, 2008 #
Set herfra kommer den sproglige "forgiftning" eller "voldtægt" til udtryk ved, at man altid skal starte med at sige "jeg er ikke racist", inden man redegør for sine betænkeligheder ved åbne grænser og et multikulturelt samfund.
Eller da en britisk minister for nylig foreslog at kalde islamisk terror for "anti-islamiske aktiviteter". Jo, ham Orwell havde fat i noget
Per Vadmand
15. februar, 2008 #
Ja, Lars Christiansen, og ved,at man altid skal starte med at sige "jeg går ikke ind for terror", før man kritiserer udlændinges retssikkerhed i Danmark, og "Jeg går ikke ind for klitorisomskæring og stening" før man kritiserer Danmarks behandling af udlændinge.
Det er godt nok trættende.
Lars Christiansen
15. februar, 2008 #
Ja, Vadmand, vi er enige.
Min pointe var blot, at lederen kun så sprogkontrollen og newspeak'en fra een side, Infomations.
Ole E. Mikkelsen
16. februar, 2008 #
Jeg vil fortsat gøre opmærksom på at der er forskel på til hvad og hvornår 'ord-voldtægt' anvendes.
I enhver politisk debat, i enhver udveksling af ord, der handler om en mulig politisk afgørelse, en fremtidig beslutning, - ja her er der intet andet end 'ord-voldtægt'. Det kan (næsten) ikke være anderledes, - medier og opposition bør være vågne.
Fra den politiske afgørelse glider ordene så over i det almindelige sprogbrug, i retspraksis, i vejledninger fra offentlige myndigheder osv. for at beskrive 'det der sker'. Og det er her det bliver problematisk. For når det bliver til 'Oplysning til Borgeren om Samfundet', så spiller ordet en anden rolle end i en politisk debat.
I denne sammenhæng mener jeg lederen har ret. Bortset fra at det ikke er ord der voldtages, - det er os alle. Ordvalget her er så til gengæld et eksempel på politisk anvendelse :-)
jhwegener
16. februar, 2008 #
Mulige eksempler på nye ord-misfostre ender gerne på "fobi".
Med "fobi" forstås jo en sygelig modvilje, så det at bruge endelsen svarer næsten til at iføre sig hvid kittel og sætte en modpart på briksen.
Når man hævder at en deltager i en offentlig debat lider af eksempelvis "islamofobi" (eller en anden fobi)behøver man jo ikke at overveje om denne syge person måske kunne have ret, og hvis ikke så begrunde dette.
Næh, logikken er at den pågældende er syg i hovedet og man afviser på forhånd alt hvad denne siger, uden nærmere overvejelse.
Det svarer lidt til på forhånd at stemple f.eks. Information og flertallet af dens læsere som sygeligt løgnagtige, p.g.a. formodede grundholdninger, hvilket vel trods alt virker ret urimeligt.
Thomas Kristensen
16. februar, 2008 #
Jeg er ikke sikker på at denne her hører hjemme her, men jeg kan ikke lade være med at smågrine når jeg hører ordet dræbersnegle.
Meget kan man sige om de små skadedyr, men de "dræber" vel ikke lige frem nogen? Til gengæld bliver ordet "dræber" efterhånden brugt om lidt af hvert uanset relevansen.
Bjarne Brønager
16. februar, 2008 #
Thomas Kristensen:
"Jeg er ikke sikker på at denne her hører hjemme her..."
Jo, den gør, for du er min ven til døden. Vi har en fælles
fjende. Jeg er også træt dybt ind i sjælen af:
- dræbersnegle
- killerhajer
- dræbertigre
- og der må være flere
Og hold fast i stol eller bord, for nyligt hørte jeg om:
- dræberplanter
Vas det ukrudt eller kødædende planter?
Det skaber forbandelser med disse tilføjelser uden mening.
Hansen
17. februar, 2008 #
Velkommen, Kosova, i den euro-atlantiske familie!
Sofie Rye
18. februar, 2008 #
synes det er påfaldende foruroligende, at "Nationen" ikke kan se, hvordan Regeringen med Pia K. i spidsen fører os længere og længere hen mod et orwellsk samfund.
av for den og dræberBIER!
Lars Christiansen
18. februar, 2008 #
synes det er påfaldende foruroligende, at folk ikke kan se, hvordan regeringen og dens støtteparti fører os længere og længere væk fra et orwellsk samfund, hvor folk var bange for at udtrykke deres bekymring for fædrelandet, hvor man blev stemplet som racist, hvis man luftede betænkeligheder ved den multikulturelle idyl.
Det bliver dog langsomt bedre
Per Vadmand
19. februar, 2008 #
Lars Christiansens virkelighedsbillede er skræmmende. Det overrasker mig, at højrefløjen er SÅ langt ude.
Lars Christiansen
19. februar, 2008 #
Vadmand kaldte i en anden tråd Islamisk Trossamfund for moderat. Det overrasker mig, at venstrefløjen er SÅ langt ude.
Per Vadmand
19. februar, 2008 #
At Lars Christiansen regner en socialdemorat som mig med til venstrefløjen, viser vist, HVEM der er langt ude.
Bjarne Brønager
19. februar, 2008 #
Lars Christiansen (V) må selv rode sig ud af vanskelighederne
ved at være Venstremand. Er der to, der står sammen, så er det
Per Vadmand og jeg, men det er faneme ikke altid lige morsomt.
Jørn Bent
19. februar, 2008 #
Sikke en gang vås!
Det drejer sig om, at vi forhindrer, at en tilfældig religion kommer til at sætte dagsordnen i vores samfund.
Muslimerne har i den sidste uge tydeligt vist deres afsky for frihed.
Hvad vil de dog her?
Tag dog til Sverige.
Per Vadmand
19. februar, 2008 #
Jørn Bent: "Muslimerne har i den sidste uge tydeligt vist deres afsky for frihed.
Hvad vil de dog her?
Tag dog til Sverige."
Tja, Jørn Bent - flabetheder som denne har muslimer i de sidste 20 år kunnet læse i EB og BTs læserspalter - og de sidste 10 år høre fra Folketingets talerstol. Og så undrer du dig over, de er sure?
"Først pisser I på os, og så siger I, vi lugter."
sulpicia romana
19. februar, 2008 #
Hensigten er (bl.a) v.h.a. sproget at udøve magt/kontrol over borgerne, hvilket Goering var klar over :
"Naturally the common people don't want war: Neither in Russia, nor in England, nor for that matter in Germany. That is understood. But, after all, IT IS THE LEADERS of the country who determine the policy and it is always a simple matter to drag the people along, whether it is a democracy, or a fascist dictatorship, or a parliament, or a communist dictatorship. Voice or no voice, the people can always be brought to the bidding of the leaders. That is easy. All you have to do is TELL THEM THEY ARE BEING ATTACKED, and denounce the peacemakers for lack of patriotism and exposing the country to danger. IT WORKS THE SAME IN ANY COUNTRY."
PET har opnået en lignende "succes" som ovenfor beskrevneet af nazisten H. Goering ved offentligt at udbasunere/erklære muslimer for skyldige i mord, men under total lukkethed og hemmeligholdelse.
PET kan altså frit og kvit som anbefalet af Goering erklære at "Statens sikkerhed er i fare" og sprede denne propaganda ud over hele landet i alle medier.
Propagandaeffekten må da siges at være total.
Og det er vel en succes for den tophemmelige organisation.
Så mon ikke den vil få endnu flere beføjelser og penge når den er så dygtig og advarer hele Danmark og staten der var i fare?
Så kan de vokse og vokse og blive magtfulde og store udenfor enhver kontrol; og de kan hvilket nu er bevist og må anses som gældende procedure helt uden beviser af nogen art erklære hvemsomhelst for fjende af staten eller til fare for statens sikkerhed.
Goering skriver ovenfor at " det altid er en let sag at få folket med".
Det er det vi har set et eksempel på med PETS mediestunt, som har virket over al forventning.
I sidste ende kan de få folk til hvadsomhelst ved at fabrikere trusler og fjendebilleder.