I Danmark findes der ikke en mere populær skikkelse end 'den lille mand'. Læsere over 40 husker typen fra "Sangen om Larsen" fra 1935, og Oswald Helmuth portrætterede ham i "Havnen" og "Henne om hjørnet, nede i kælderen". Hvis den lille mand også har mandsmod til at tage kampen op med systemet eller over-Danmark, holder danskerne endnu mere af ham. For pressen er den lille mands trakasserier en god historie. Og pressen er det stykke drivtømmer, den lille mand klamrer sig til i systemets rørte vande.
Den lille mand er blevet noget mere selv- og mediebevidst, end han var i mellemkrigstiden. Når han indgår en uhellig alliance med pressen, bliver han i visse tilfælde en aggressor. Det vil vi måske se et eksempel på i aften, når Det Kongelige Teater åbner sit nye skuespilhus med gallapremieren på Hamlet.
Ifølge Det Kongelige Teater opstod der i sommer "en fejl i systemet", således at der fejlagtigt blev sat 40 særlige gallapremierebilletter til salg. Teatrets administration opdagede problemet meget sent og kaldte først billetterne tilbage i januar. De i alt 650 gallapladser er optaget til det officielle Danmark med statsministeren og dronningen i spidsen. Man undskyldte mange gange over for køberne og kompenserer dem med billetter til en anden forestilling og inviterer dem på en rundvisning i skuespilhuset, før andre får lov.
Historien slap ud
Alligevel slap intermezzoet ud som en historie i flere medier. Det underliggende tema var diskrimination og klasseskel, og så er vi tilbage i 1930'rne. Ritzau skrev historien, P4 København bragte den, og Ekstra Bladet, MetroExpress, Jyllands-Posten og B.T. var også på mærkerne. En fast teaterabonnent ved navn Bente, der havde returneret sine billetter, citeredes: "Man føler sig unægteligt som en tredjerangs borger." I Ekstra Bladet lød overskriften: "Ikke fin nok til premiere i skuespilhus".
B.T. går skridtet videre. Via modent journalistisk gravearbejde er det lykkedes avisen at opstøve den eneste abonnent, der pure nægter at returnere sine to gallabilletter. Nægter. Gitte, hedder hun, og hun "har virkelig glædet sig".
"Selvfølgelig kommer jeg," udtaler hun til B.T. "Jeg har jo købt min billet helt lovligt."
Ifølge B.T.'s sobre analyse af situationen vil Gitte og hendes mand imidlertid blive "smidt ud af teatret", hvis de dukker op i aften. B.T. vil være til stede, så billederne af magtanvendelsen kan dokumenteres i avisen til skræk og rædsel.
Vi kender Gitte-typen. Hun er den lille mand version 2.0. Ham, der genkender en et overgreb fra staten, når han ser det, og ved, hvad han skal gøre. Han er et omvandrende mareridt og mere kendt end de kendte. Høj af B.T.'s interesse i sagen tager Gitte sorgerne på forskud:
"Ét er, at almindelige mennesker normalt ikke kan komme med til den slags arrangementer. Jeg synes, det er forargeligt, at statsmagten bliver brugt til at forhindre almindelige mennesker i at bruge deres billetter," udtaler hun.
Resten er tavshed.
