Hvad har regeringen gang i med sin uddannelsespolitik? Har hånden mistet kontakten med hjernen? Man må frygte det, når man ser regeringens udspil til finanslov for 2008 med store besparelser på de videregående uddannelser. Stik imod regeringens egen politik - eller ord.
Var Globaliseringsrådet bare noget, vi legede? Vi skal ikke længere tilbage end 2006, før regeringen havde en storstilet plan, der skulle styrke Danmark i globaliseringens tidsalder. Uddannelse og nye kvalifikationer til arbejdsstyrken var to nøglepunkter.
26 travle ledere, forskere og ministre i Globaliseringsrådet var enige om, at uddannelse er afgørende for Danmark. Og rådet lagde grundstenen til regeringens ambitiøse mål: I 2015 skal 95 pct. af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse, og 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående ungdomsuddannelse.
Regeringen meldte med brask og bram, at den ville styrke de videregående uddannelser - de korte, mellemlange og lange. Det blev besluttet at samle alle professionsbachelor-uddannelser til f.eks. sygeplejerske, skolelærer og pædagog i nye stærke professionshøjskoler. Og at samle de korte videregående uddannelser i færre erhvervsakademier.
Tak for kaffe
Så langt, så godt. Professionshøjskolerne blev en realitet 1. januar i år, og lovgivningen om erhvervsakademier og ny uddannelseslov behandles i Folketinget. Alt tegnede til, at regeringen havde tænkt sig at følge sin egen politik. Indtil finanslovsforslaget for 2008 kom. Det lægger op til at spare én procent på alle områder - og yderligere 270 mill. kr. på de korte og mellemlange videregående uddannelser.
Det er åbenbart regeringens nye politik, men ikke i pagt med globaliseringsaftalen - her hed det:
"Professionsbacheloruddannelserne skal styrkes gennem udvikling af nye attraktive uddannelser, øget udviklingsarbejde og fagligt samarbejde mellem relevante uddannelser og videreudvikling af faglige miljøer, således at flere unge vælger en mellemlang videregående uddannelse, og frafaldet reduceres. Desuden skal de mellemlange videregående uddannelser fremover være funderet i den nyeste viden fra forskningen og de nyeste erfaringer fra professionerne".
Hvis stærkt reducerede bevillinger er måden at styrke de korte og mellemlange videregående uddannelser, så tak for kaffe. Besparelserne får konkret betydning for borgerne og samfundet.
Frafaldet stiger
Danmark har nemlig mere end ét problem: Vi skal klare os i den internationale konkurrence, og vi skal have løst manglen på kvalificeret arbejdskraft.
Vi mangler allerede fagligt kompetent personale på store offentlige og private områder, bl.a. lærere, sundhedspersonale, socialrådgivere, it-folk og bankrådgivere. Og problemerne løser ikke sig selv.
Tal, som FTF's netmagasin Resonans offentliggør i dag, viser to kedelige tendenser: Frafaldet på de videregående uddannelser stiger i forhold til for få år siden - og både på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Og andelen af unge, der får en videregående uddannelse, er faldet fra 45,4 pct. i 2003 til 43,5 pct. i 2005. En rigtig skidt kurs.
Samtidig er statens investering i de videregående uddannelser faldende - både i faktiske tal og som andel af BNP. Danmark investerer mindre i uddannelse, mens tigerøkonomier og alle andre fornuftige lande sætter deres penge netop dér. Det styrker ikke Danmarks konkurrenceevne.
Og så er der lige kvaliteten af uddannelserne. Det bliver næsten umuligt at bygge dem på nyeste viden fra forskningen og fagene, når man nu fjerner 220 millioner kr. årligt til kvalitets- og institutionsudvikling på grunduddannelserne - og yderligere knap 50 mio. kr. til de videncentre, der skal samle den nye viden og få den omsat i undervisningen. Besparelser, der kommer ud over de grønthøster-besparelser, der falder på uddannelsestaksterne.
Regeringen siger, at de penge man sparer på grunduddannelserne, bruges til at finansiere trepartsaftalen med fagbevægelsen og de offentlige arbejdsgivere. Men trepartsaftalerne styrker stort set ikke grunduddannelserne.
Trepartsaftalerne skal især styrke de offentligt ansattes efter- og videreuddannelse. Det er også vigtigt. Men det er næppe udbuddet af efteruddannelse, der får mange flere unge til at tage en videregående uddannelse.
Pengene skulle være med til at gøre grunduddannelserne mere attraktive, øge antallet af studerende og mindske frafaldet. Nu fjerner man midlerne, men ikke problemerne, og vi vil mangle lærere, pædagoger, sygeplejersker m.fl. i fremtiden.
Løsningen kommer ikke til os udefra. Andre nye tal fra FTF's netmagasin Resonans viser, at den arbejdskraft, der kommer til Danmark fra de nye EU-lande i øst, ikke går til den offentlige sektor.
Af mange grunde er vi pinedød nødt til at gøre de videregående uddannelser attraktive for flere danske unge, og derfor spørger vi nu, hvad regeringen egentlig har gang i.
Snydt for ressourcer
Vi har en regering, der sætter store mål for uddannelsessystemet. Fint nok. Vi får beskrevet detaljerede og ambitiøse krav til uddannelsesinstitutionerne. Fint nok. Uddannelsesinstitutionerne må tilpasse sig løbende strukturændringer og sammenlægninger, uden at ressourcerne til at gennemføre ændringerne er til stede. Knap så fint. Uddannelsesinstitutionerne må se sig snydt for ressourcer, de har fået stillet i udsigt og har planlagt ud fra. Ikke spor fint.
Der er ikke sammenhæng mellem regeringens ord og handling på uddannelsesområdet, og erhvervslivet har lige så megen grund til at frygte denne lunkne opbakning til uddannelsesverdenen.
FTF har været en konstruktiv medspiller i Globaliseringsrådet, i regeringens kvalitetsreform og som part i trepartsaftalen, men vi tror ikke, man kan opfylde det store samfundsmæssige behov for kvalificeret arbejdskraft gennem besparelser. Vi vil gerne vide, om uddanne lsespolitik er noget vi leger - eller om det er noget, vi skal gennemføre?
Bente Sorgenfrey er formand for FTF, hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
