Tænkepausen er slut. Ny Alliances ledelse drøftede i går partiets fremtid, efter at folketingsmedlemmerne Gitte Seeberg og senest Malou Aamund har forladt det sårede parti.
Naser Khader, Anders Samuelsen og Jørgen Poulsen har brugt vinterferien til at overveje, hvad der skal ske med Ny Alliance. Skal partiet opløses, skal strategien lægges om, eller vil man fortsætte, som om intet var hændt? Mulighederne er mange, men det er fortsat uvist, om de tre tilbageværende NA-folketingsmedlemmer i dag løfter sløret for konklusionerne på tænkepausen.
ritzau







