Falske vestlige demokratier

Kenyanerne spørger sig selv, hvad demokrati, retfærdighed og gennemsigtighed er, efter at Kibaki (billedet) blev valgt til præsident trods afvigelser i stemmeoptællingen. Foto: AP Photo

De etablerede demokratier accepterer fejlbehæftede og unfair valg til gengæld for politisk formålstjenlighed, såsom interesser i energi, bekæmpelse af terrorisme etc., siger Human Righhts Watch. Stater, der ifører sig demokratiets kappe, deriblandt Kenya, Nigeria og Pakistan, bør garantere de menneskerettigheder, der er centrale i et demokrati.

I sin World Report 2008, skriver Human Rights Watch: "Voldelige regeringer forsøger at legitimere sig på billigste vis, men at slippe af sted med det kræver andre landes billigelse. I betragtelig grad har halvfærdige demokratier succes med at fremstå som den ægte vare, fordi de begunstiges af færre forventninger fra de mere etablerede demokratier."

I tre år har det internationale samfund f.eks. støttet præsident Kibakis regering - et af Afrikas mest korrupte regimer.

I februar 2005 flygtede Jogn Githongo, af Kibaki udnævnt til chef for Kenyas korruptionsbekæmpelse og selv kikuyu, til England og sladrede om omfanget af regeringskorruptionen i Kenya. Beviserne omfattede båndede samtaler med flere af regeringens ministre.

Bidragyderne dukkede sig, og dukker sig stadig ved denne lejlighed til at tackle problemet og effektivt fremme demokratiseringsprocessen. Som der står i rapporten: "Den amerikanske regering er ofte bidragyder til disse allierede regeringer, til trods for deres repressive politik. Denne åbenlyse dobbeltmoral får demokratiets fremme til at ligne en bekvemmelig politisk handling, frem for en forpligtelse over for principper, hvilket svækker presset for ægte, demokratiske forandringer."

Det er uheldigt, at USA's regering var så hurtig til at anerkende Kibakis genvalg. Man skulle have indset, at den kenyanske regering ikke havde noget mandat til at regere, eftersom hele stemmeoptællingen og offentliggørelsen af resultaterne var uigennemsigtige, og der var alvorlige afvigelser i forbindelse med stemmeoptællingen.

De uløste problemer i Kenya - f.eks. jordpolitikken, fattigdommen og den massive arbejdsløshed - lå i dvale, men var stadig en trussel. Men den vigtigste ingrediens, det omstridte præsidentvalg, udløste disse komponenter, hvilket førte til protester og efterfølgende de etnisk motiverede voldsorgier.

Demonstranterne i Kenyas gader spurgte: Hvad er demokrati, retfærdighed og gennemsigtighed? Disse ord har mistet deres mening for kenyanere. Kenyas befolkning var træt af det manipulerende lederskab fra landets højeste embede. Folk spurgte, hvad man skulle med et valg i Kenya, hvis det allerede var besluttet, hvem der skulle være leder? Hvornår vil de nogensinde bruge deres ret til frie og fair valg og vide, hvad der er demokratiske principper?

Pseudodemokratier

Jeg har i mine tidligere klummer været forsigtig med ikke at overdrive analysen af etniske udrensninger. Men skæbnen for de kenyanere, som i øjeblikket lever på deres landsmænds nåde, fordi de bor i 'den forkerte' del af landet, afslører, at Kenya er under stadig forandring. Situationen har ændret sig fra et være et spørgsmål om et præsidentvalg til at være en kanal for at give luft for folks opsparede frustrationer gennem mange år. Det sker, fordi man har valgt lovgivere, som har lovet så meget, men som ikke har været i stand til at leve op til løfterne. Desværre lader de deres frustrationer gå ud over de forkerte mennesker. De uskyldige fattige elsker dem.

Hvad der skete i Afrika, er stort set det samme, som hvad der er sket over hele Afrika gennem de seneste 40 år. De såkaldt pseudo-demokratiske ledere sælger demokrati - 'Vestens demokrati' - til afrikanere som den bedste form for repræsentativt styre, men når folket via demokratiske metoder beslutter at de ønsker en ny regering, finder de en måde at holde på magten, også selv om det koster liv.

De grænseløse lidelser tusindvis af flygtninge og fordrevne udsættes for giver de etablerede demokratier yderligere grund til at indse nødvendigheden af at etablere stærkere demokratiske og politiske institutioner og civilsamfund i disse halvt udviklede demokratier.

Fordrivelsen af kenyanere fra deres hjem og de uhyrlige lidelser og økonomiske skader, valgsvindlen og den politiske forfølgelse i Nigeria viser, at der er brug for at kaste et kritisk blik på de vestlige regeringers forpligtelser over for de halvfærdige demokratier.

De etablerede demokratier - de vestlige regeringer - bør ikke blot insistere på valg og så lade det være nok. Disse regeringer bør understrege de afgørende menneskerettighedsspørgsmål, der får demokratiet til at fungere - en fri presse, fredelige forsamlinger, og et fungerende civilsamfund der virkelig kan udfordre magten, samt gennemsigtighed.

Apoti Makove er en dansk-kenyansk journalist, cand. komm. og mediesociolog

Oversat af Ebbe Rossander