Dansk ambassadør skal stå skoleret i Kairo

Egyptens regering har tilkaldt Danmarks ambassadør i Kairo, Christian Hoppe, for at protestere over danske avisers genoptryk af Muhammedtegningerne, oplyser det egyptiske udenrigsministerium. "De danske mediers insisteren på igen at fornærme islam er uheldig, siden offentliggørelsen af karikaturtegningerne med sikkerhed har bekræftet, at sådanne skammelige handlinger kun fører til øget spænding," hed det fra udenrigsministeriet i Kairo. Indkaldelsen af ambassadøren kommer efter at 17 danske aviser sidste onsdag valgte at bringe Muhammedtegninger.

ritzau/Reuter


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her