14. februar er blomsterhandlernes dag, chokoladefabrikanternes dag, juvelerernes dag - og, tja, kæresternes dag. Den romantiske amerikanske forbrugsfest, Valentines Day, er blevet globaliseringens mærkedag. Og fra Bangalore til Buenos Aires var der én ting, der toppede de elskendes ønskeliste: Guldsmykker med deres symbolske ladning af evigt troskab.
I år har juvelererne måttet tænke kreativt. Guldprisen er nemlig så skyhøj, at udskrivningen ved selv den mindste ring af kærlighedsguld ligger langt uden for de flestes budget. Det har new-yorker-juveleren Tiffany & Co. måttet sande, og den havde derfor i år, op til den største sæson næst efter julen, bedt en række designere om at skabe fingerringe, der kombinerer guld med mindre dyre metaller. "Sig 'jeg elsker dig' med sølv og hvidgul," lød opfordringen i det amerikanske pengemagasin Forbes.
Og den gamle juveler har grund til at tænke nyt. Ikke siden 1981, hvor investorerne flygtede over i guld på grund af voldsomt stigende inflation, har prisen på guld været højere. Guld afregnes i måleenheden ounce - omkring 31 gram - og prisen fastsættes internationalt. I 1981 nåede guldet en pris på 850 dollar. Nu ligger guldet på 903,5 dollar pr. ounce. Siden august sidste år er prisen fordoblet, og alene i 2008 har det pure metal vundet 12 procent i værdi.
Alt tyder på, at udviklingen vil fortsætte, og den synes at være det eneste reelt stabile på et skælvende marked. Det er gået op og ned på aktiemarkedet, men guldet er kun gået én vej: opad. For den gamle økonomiske sandhed holder stadig: Når angsten griber om sig, søger investorerne mod det ubrugelige metal som en sikker pengeanbringelse.
Ubrugeligt metal
Andre metaller som aluminium, stål, kobber og platin er også steget støt i pris i samme periode, men det afspejler i højere grad, at væksten i Asien kræver flere råstoffer til produktionen, og at den teknologiske udvikling har sat turbo på brugen af forskellige ædelmetaller. Det er ikke tilfældet med guld. Det er nemlig vanskeligt at finde et materiale, der er mere praktisk værdiløst og reelt ubrugeligt. Lidt guld bruges til at belægge højttalerstik, men ellers indgår metallet stort set ikke i vores dagligdags forbrugsgoder.
Så som investeringsobjekt er guld en sær størrelse. Det givet intet afkast, men koster derimod penge i boksleje. Det bliver ikke som aktier pludselig mere værd som følge af nye ideer eller et nyt marked - guldet finder ikke lige pludselig på en ny teknologi, der får det til at skinne mere. Guld kan hænges på mennesker eller puttes i bankboksen. De lykkelige ejere kan så læne sig tilbage og krydse fingre for, at prisen stiger - eller at guldet blot holder sin værdi. Guld har værdi, fordi man har besluttet, at det har det. Guldprisen følger olieprisen, men til forskel fra den sorte søster er metallet ikke umiddelbart en knap ressource. Men det er besværligt at finde og udvinde, så efterspørgslen vil fortsætte med at overgå udbuddet.
Inflationsfrygt
Der er flere årsager til den astronomiske pris. Den faldende dollar og de høje oliepriser skaber nervøsitet for inflation i USA. Guld er så et attraktivt alternativ til penge, da dets værdi ikke udhules, når inflationen blusser op. Prisen på guld hænger derved nært sammen med dollarkursen. Ligesom olie forhandles guld i dollar. Når dollaren daler, vil de, der sælger guld - i lighed med dem, der er heldige at ligge inde med olie - kompensere ved at hæve prisen.
Det er ikke mindst efterspørgsel i de nye store økonomier Kina og Indien, der driver prisen i vejret. Indien har i en årrække været verdens største guldmarked. Her har metallet altid været populært som medgift ved ægteskab og som en sikkerhed for familien. Kvinden har båret pengene om håndledet eller i næsen, frem for at de blev sat i banken. Men i den seneste tid har efterspørgslen, især i Kina, været drevet mere af spekulanter end af pyntesyge brudepar. I december sidste år vurderede China Gold Association, at flere end en million kinesere havde guldinvesteringer - altså guldbarrer i bankbokse, ikke smykker i skrin. Da Beijings mest fashionable stormagasin, Caishikou, for nylig markerede starten på 'rottens år' ved at udbyde to ton guld i barrer, blev der udsolgt på to timer. Da Kina blev tildelt værtskabet for De Olympiske Lege, blev det fejret ved at trykke en række guldbarrer med de olympiske symboler. De kinesiske investorer, der slog til i starten af 2007, kan i dag glæde sig over at kunne sælge deres sportsbarrer videre til en tre gange så høj pris.
Udsalg
Mens kineserne køber guld, mener Den Internationale Valutafond (IMF), at det er det rette øjeblik til at sælge ud. Da gruppen af rige lande, G7, i forrige weekend mødtes, godkendte de, at IMF nu sælger ud af arveguldet. Fonden ligger nemlig inde med 103,4 millioner ounces til en værdi af omkring 92 milliarder dollar til den nuværende markedspris. Det er 23 milliarder mere end for blot fem år siden.
"IMF er rige, hvis de ønsker at være det," sagde Morgan Stanleys analytiker Stephen Jen.
Også guldfeberens frontkæmpere er parat til at sende mere på markedet. Fra Alaska meldes der om et rekordstort antal individuelle guldgravere, og medlemstallet i den amerikanske guldgraverorganisation Gold Prosectors Association (GPA) blev fordoblet i 2007, så de organiserede håbefulde nu tæller 45.000.
"Jeg har set flere mennesker vandre ud i landskabet med metaldetektorer og guldsier, end jeg har set i mange år. De 900 dollar får virkelig folk op af stolene," siger GPA's formand, Brandon Johnson, til Washington Post.
Ved floderne håbes på den store gevinst, hos de kinesiske investorer krydses der fingre for, at prisstigningerne fortsætter, og hos IMF lover bundlinjen kønnere - imens må kæresterne leve med kun at love hinanden 50 procents troskab eller kærlighed af mindre karat.
