"Dette er Europas time, ikke USA's." Det erklærede den daværende EF-formand Jacques Poos ynkeligt, efter at det der i dag kendes som den europæiske union tilbage i starten af 90'erne endnu engang havde ladet sig besnakke af diktatoren Slobodan Milosevic til en 'fredsmægling' i det tidligere Jugoslavien; en mægling, der ikke var det papir værd, den var skrevet på, og som ikke forhindrede den blodige krig, der fulgte.
Svigtet af især Bosnien satte i en rum tid al tanke om et udenrigspolitisk handledygtigt EU i skammekrogen, og Irak-krigen tjente som en opdatering af, at Unionen så langtfra besidder blot ansatserne til en egentlig fælles europæisk udenrigspolitik.
Forhenværende udenrigsminister og kendt EU-entusiast Uffe Ellemann-Jensen mindede i denne uge læserne af sin blog på Berlingske Tidende om Poos' praleri. Han skriver også, at det til gengæld denne gang – efter at Kosovo er erklæret selvstændigt og skal hjælpes til at kunne stå på egne ben – nu retteligen burde være 'Europas time'.
Læs mere om
"Det kan blive et lammende slag for den europæiske integration, hvis det ikke lykkes," advarer han. Og tilføjer, at opgaven er så svær, at den er tæt på at være uløselig.
Ellemann har ret i, at det vil være en alvorlig anmærkning i EU's karakterbog, hvis den civile mission, som er under opbygning i Kosovo, fejler. Det har allerede set temmelig sølle ud, at et flertal af EU-lande med Tyskland i spidsen og med tilslutning fra bl.a. Danmark forslog en fælles dag – nemlig i dag – for EU-godkendelse af den nye stat, blot for at kunne se på at Frankrig i går meldte unilateralt ud med sin godkendelse
