Egentlig skulle 1,08-reglen få de danske studerende til at gå hurtigere i gang med en uddannelse. Hvis man søger ind på en universitetsuddannelse senest to år efter studentereksamen, kan man fra næste sommer gange sit gennemsnit med 1,08. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet (AU) viser imidlertid, at reglen kan få den helt modsatte effekt. Universiteterne vil nemlig være tvunget til at optage studerende, der er dårligere egnede, og omvendt risikerer de at måtte afvise dygtigere studerende, hvis eksamen er ældre end to år. Og det kan blive et økonomisk problem for universiteterne, fordi studerende med et snit under 8 (ifølge den gamle karakterskala, red.) fra gymnasiet består langt færre eksamener end studerende med et gennemsnit over 8. Og antallet af beståede eksamener er direkte proportional med, hvor mange penge universiteterne får fra staten. Ikke nok med det: Jo lavere gennemsnit de studerende har, jo hyppigere dropper de ud af studiet igen, konkluderer undersøgelsen.
Universiteterne har gjort opmærksom på problemerne med 1,08-reglen, da den i sin tid var til høring, forklarer studiechef Per Andersen på Syddansk Universitet:
"Ældre studerende vil blive stillet markant dårligere, og det er ikke retfærdigt. Men derudover så er der ingen tvivl om, at det kan komme til at koste universiteterne flere penge at optage studerende med lavere kvotienter, fordi de er langsommere om at blive færdige."
Der er derimod ingen entydig sammenhæng imellem de studerendes alder, og hvor hurtigt de gennemfører studier, mener Per Andersen.
Studiechefen på Københavns Universitet, Jakob Lange, er enig. Også folk der skifter studie vil blive stillet ringere, påpeger han.
"Det er vanskeligt for mig at se, at det her skulle gavne målsætningen om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, for vi får endnu sværere ved at gøre noget for dem, som ikke lyttede til de gode råd i gymnasiet om at tage højniveaufag og skynde sig i gang, samt de ældre og studieskifterne," siger Jakob Lange.
Ikke nogen god regel
Fakta: 1,08-reglens effekt
Fra 2009 kan ansøgere til universiteterne gange deres gennemsnit med 1,08, hvis deres adgangsgivende eksamen højst er to år gammel.
En undersøgelse blandt 3.500 studerende fra årgang 2000-2002 på Aarhus Universitet viser, at antallet af år mellem adgangsgivende eksamen og studiestart ikke har nogen signifikant betydning for studieeffektiviteten.
Ansøgere med et 7,5-7,9 i snit (efter den gamle karakterskala, red.) vil med 1,08-reglen fortrænge ansøgere med et snit på 8,1-8,5. Dem, der kommer ind, er kun 70 procent så studieeffektive som dem med det højere snit. Det vil sige, at de bruger et år til halvandet år mere på studierne. Det er især studier med en adgangskvotient omkring 8,0-8,5, der vil få problemer.
Et fald i studieproduktivitet giver universiteterne færre penge i form af taxameterindtægter.
Kilde: Forventet effekt af 1,08-reglen, Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet.
Danske unge er langt senere færdige med deres uddannelse end unge i resten af Europa. Det er baggrunden for, at 1,08-reglen i dag er indført ved lov. Reglen blev primært indført for at afværge regeringens forslag om at straffe de unge via SU'en, hvis de var for lang tid om at komme i gang med at læse, forklarer Socialdemokraternes tidligere videnskabsordfører Rasmus Prehn.
"Men det er selvfølgelig bekymrende, hvis det viser sig, at reglen sorterer nogle studerende fra, som reelt er bedre egnet. Jeg kan dog ikke forestille mig, at der er særlig mange studerende, der vil blive ramt af det her. Intentionen var at motivere flere til at søge ind på en uddannelse og gå hurtigere i gang, men hvis det viser sig at være en generel tendens, at det går ud over andre studerende, så må vi selvfølgelig overveje at fjerne den ordning igen," siger Rasmus Prehn.
Også Dansk Folkeparti var med i forliget omkring 1,08-reglen, men uddannelsesordfører Martin Henriksen har aldrig været glad for reglen.
"Det var det mindst ringe forslag, da vi alle var enige om, at det er vigtigt, at de studerende kommer hurtigere i gang og igennem, men hvis reglen ikke har den ønskede effekt og giver problemer af den her art, så må vi finde nogle andre redskaber sammen med forligskredsen," siger Martin Henriksen.
Forsknings- og universitetsordfører Jonas Dahl fra SF mener helt grundliggende, det er en forkert struktur at ens gennemsnit kan ganges kunstigt op, hvis man tager ekstra højniveaufag i gymnasiet eller starter hurtigt på universitetet.
"Det vil jo føre til, at universiteterne er nødt til at optage dårligere egnede og mindre motiverede studerende. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad det er for kriterier, der giver universiteterne mulighed for at finde de bedste studerende. Jeg mener, at løsningen er at genindføre kvote 2 og afskaffe 1,08-reglen," siger Jonas Dahl.
Frej Klem Thomsen
22. februar, 2008 #
Hele universitetsreformen har været præget af denne type kortsigtede ideologisk motiverede tiltag - politik med hovedet under armen.
Én ting er selvfølgelig højrefløjens ideologiske synspunkt at unge SKAL hurtigere igang med og hurtigere igennem en uddannelse. Det er der rigtig dårlige argumenter for, og rigtig gode argumenter imod, men det er trods alt et synspunkt man kan diskutere. Noget andet er deres forestilling om at den bedste mekanisme er at skrue på reglerne på en måde som pisker folk til at træffe det "rigtige" valg. Så meget for liberalismen. Men det at det bliver gennemført på så ureflekteret, forhastet og klodset en måde, det er simpelthen politisk makværk. Det bærer præg af at de ansvarlige politikere ikke har reel indsigt i uddannelsessystemerne og den relevante sociologi, og ikke har gidet besvære sig med at få det. Det er synd - både for universiteterne, for de unge og for resten af samfundet.
Kristian Touborg
9. marts, 2008 #
Jeg forstår at 1,08-reglen er til, som incitament for at komme hurtigt i gang. Men virker det ikke lidt paradoksalt, at studenter, som blev færdige i sommers og studenter som bliver færdige til sommer, bliver nød til, at udskyde deres uddannelse hhv. 1 og to år (altså til sommeren 2009), for at få gavn af reglen?
Lennart Kampmann
9. marts, 2008 #
Som det er nævnt i artiklen er 1,08 reglen et alternativ til at pille ved SU'en. Men måske ville det være mere effektivt at regulere netop på pengepungen, hvor de studerende kan mærke det. Intet er så effektivt som når man mærker konsekvenserne direkte. Et forslag kunne for eksempel være: Nedsæt grundbeløbet, øg det beløb der kan lånes (det er jo socialisme med sig selv) og indfør en tidsbegrænsning på lånet. Afskaf samtidigt loftet for indkomst i forhold til SU.
Dette vil medføre færre spildte år, samtidig med en høj erhvervsfrekvens. Alle vinder, især de unge der ikke får distanceret sig fra et virkeligt job efter studierne.
med venlig hilsen
Lennart