Den store grådighed

Som bekendt er kærligheden til penge roden til alt ondt (Paulus) og griskheden en af de syv dødssynder. Og som bekendt er det i vores egen samtid blevet sådan, at hvad der engang var synder, er nu blevet til om ikke dyder så i hvert fald nødvendige forhold ved moderniteten. I det moderne markedssamfund er der ikke plads til moral og etik, når det virkelig gælder. Der Ehrliche ist der Dumme hed en bog fra 1994 med tv-kommentatoren Ulrich Wickerts beske kommentar til samtidens værditab. Den sætning synes at være en mere præcis gengivelse af samtidens opfattelse af etikkens nytte end Max Webers udtalelse fra 1917: Honesty is the best policy.

Smarte regnskaber

Det er vanskeligt at få nogen sikker viden om, hvorvidt der de senere år er kommet mere uærlighed og uetisk adfærd i erhvervslivet, eller om de mange afsløringer rundt om i Vestens erhvervsverden skyldes en øget opmærksomhed på snyderiet og bedraget. Men meget tyder på, at der er kommet et skred i virksomhedernes moral.

Det forekommer vanskeligt at modsige den amerikanske Harvard-professor, som i 60-minutes skulle forklare årsagen til, at flere og flere amerikanske revisionsfirmaer blev hevet i retten for medvirken til skattesvig. I begyndelsen, forklarede han, var der enkelte firmaer, som tilbød nogle virksomheder at lave deres regnskaber på en sådan måde, at deres profit ville øges med adskillige procent i forhold til den hidtidige regnskabsmetode.

Den nye metode havde så klart det formål at unddrage firmaet for skat i et omfang, der grænsede til - og med rimelig sandsynlighed også overskred - det lovlige. Så mange store firmaer sagde nej tak, de ville ikke medvirke til den slags.

Men metoden var så kompliceret, at kun få ville kunne gennemskue revisionslabyrinterne, og de dristige firmaer gik derfor fri. Og når det ene firma ustraffet udviser en åbenlys asocial adfærd, kunne de andre vel også gøre det, når det nu kunne betale sig så godt. Det gik, indtil skandalerne begyndte at rulle, da de offentlige anklagere fik gennemskuet fiksfakserierne og dømt både virksomheder og deres revisorer.

Kravet om anstændighed

Men forinden havde man som modstander af de skatteunddragende ordninger måttet høre på den gængse latterliggørelse af kravet om anstændighed og moralsk optræden.

Ikke bare i USA, men i det meste af Vesten regnes begæret for legitimt og de betændte forretningsmetoder som udtryk for at drive forretning på den virkelige verdens betingelser. I al fald endnu.

For efterhånden som skandalerne kommer frem, vokser kravet om en moralsk anstændig adfærd. Det er som et led i denne insisteren på ordentlighed, at den tidlige Spiegel-journalist og nuværende politiske redaktør for Suddeutsche Zeitung, Hans Leyendecker, har skrevet en grundig analyse af grådighedens rolle i nyere tysk erhvervshistorie. Die Grosse Gier med undertitlen "Hvorfor vores erhvervsliv har brug for en ny moral".

Profil og profit

Det er en bog, som nærmest beskriver den pænere side af grådigheden sammenlignet med de artigheder, der kommer frem i de her dage, efter at den tyske anklager købte bankoplysninger om flere hundrede velhavende tyskeres skattebegunstigende arrangementer i Liechtenstein.

Leyendeckers bog er en grundig og utrolig velskrevet gennemgang af en række store firmaers lemfældige omgang med grundlæggende retslige principper i forsøget på at score hurtige gevinster, og det er en beretning om et personligt begær hos firmaernes chefer, hvis lønninger og bonusordninger tilsyneladende ikke kan blive for ambitiøse.

Det er afdækningen af forholdene hos navnlig giganterne VW og Siemens, som dominerer bogen, men også andre vinkler på fænomenet grådighed inddrages.

Leyendecker skriver ikke bare bogen ud fra en moralsk forargelse. Han undrer sig også over den kortsynethed, firmaerne lægger for dagen ved deres forsøg på snyd og korruption. Med udgangspunkt i Webers ovenciterede udtalelse bringer han også et citat af Roosevelt, som påstod, at hensynsløse egeninteresser ikke bare var skidt for moralen, men det var også skidt for forretningen. Og han plæderer for, at virksomhedernes grænseløse grådighed ikke bare er udtryk for manglende etik, men også at grådigheden giver mindre profit på længere sigt.

Det kan så diskuteres. Efter den store skandaleafsløring hos Siemens i november 2006 steg aktierne i firmaet helt på linje med det øvrige aktiemarked. Men samtidig indførte Siemens en række tiltag for at rense firmaets profil, så det er vanskeligt at dømme om årsag og virkning. Måske Leyendecker har ret i, at forbrydelse trods alt ikke betaler sig. Men han gør sig ingen illusioner om nogen selvregulerende effekt af snyderiet. Der skal, mener han, indføres klare regler for en skarp bekæmpelse af uvæsenet, og de kommer sikkert snart i kølvandet på de nyeste skandaler.