I den nye energiaftale, som samtlige partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten står bag, er der ingen beregning på, hvor stor en reduktion af CO2-udslippet, Danmark får i fremtiden.
Det bliver mødt af kritik fra SF:
"Det er et stort problem, at der ikke er regnet på den samlede CO2-reduktion. Det har i det hele taget været meget vanskeligt overhovedet få tal undervejs i forhandlingerne," siger SF's klima- og energiordfører, Anne Grete Holmsgaard.
Ifølge energipolitisk medarbejder i Greenpeace, Terje Haaland, er der også mange grunde til at få regnet på CO2-reduktionen:
"Det er vigtigt, fordi vi har en stor diskussion om, hvor mange kreditter, man kan tillade sig at bruge både i og udenfor de CO2-kvotebelagte sektorer," siger Terje Haaland.
De radikales klima- og energiordfører, Johs. Poulsen, ser også gerne en beregning af CO2-reduktioinen - på lang sigt.
"Men det virkelige problem er jo, at regeringen ikke interesser sig for langsigtede og ambitiøse mål for noget som helst. Så et tal for CO2-reduktion er først interessant, når vi skal til at justere målsætningen i 2012 (hvor energiaftalen udløber, red.)," siger Johs. Poulsen, der også peger på, at CO2-beregninger kun giver mening, hvis de også inkluderer trafikområdet, som ikke er med i energiaftalen.
Løbende kontrol
For Socialdemokraternes energi- og klimaordfører Mette Gjerskov, er det til gengæld ikke afgørende at få regnet på CO2-udslippet.
"CO2-reduktionsmål bliver EU-forpligtelser under alle omstændigheder. Det gode ved aftalen er jo, at vi i forligskredsen skal mødes løbende, så vi kan kontrollere, at den bliver overholdt," siger Mette Gjerskov.
Klima- og energiminister Connie Hedegaard kan ikke genkende det billede, som Anne Grete Holmsgaard tegner.
"Hvis partierne havde bedt om en CO2-beregning, havde de fået dem. Vi har givet svar på alt det, som de har bedt om. Det her er altså helt ukontroversielt," siger hun.
På linje med Mette Gjerskov peger Connie Hede-gaard også på, at beregninger om national CO2-reduktion ikke længere er særligt relevant.
"Vi har jo vidst, at Europa-Kommissionen ville komme med et bud på en CO2-byrdefordeling mellem landene i slutningen af januar, hvor Europa blev ét stort kvotemarked," siger Connie Hede-gaard.
Når det kommer til de ikke-kvotebelagte sektorer ,anerkender ministeren dog behovet for beregninger af CO2-reduktion. Det gælder ikke mindst for transportområdet.
"Men her får vi jo sidst på året en opfølgning på Infrastrukturkommissionens rapport (fra januar i år, red.) med bud på, hvordan vi sikrer fald i CO2-reduktion fra trafikken," siger hun.
Flere vindmøller
I den nye energiaftale er der også taget en række initiativer for at få flere vindmøller op på land - efter der stort set ingen møller er blevet sat op de senere år.
Her bliver regeringen forpligtet til at indgå bindende aftaler med kommunerne om opstilling af vindmøller.
Der er også afsat 10 mio. kroner til en garantifond, som skal give underskudsgarantier for strandede vindmølleprojekter. Så kommer der bedre afregningspriser og erstatning til naboer til nye vindmøller.
"Vi er godt tilfredse med denne del af aftalen og regner med, at det hurtigt vil føre til, at der bliver sat flere vindmøller op på land," siger Mette Gjerskov.
Anne Grete Holmsgaard er også positiv over for denne del af aftalen og lægger vægt på, at det nu bliver langt lettere at give lokalt medejerskab af vindmøllerne.
"Det er helt afgørende at få det folkelige medejerskab med. Du får en helt anden konstruktiv diskussion om, hvordan møllerne bliver placeret," siger Anne Grete Holmsgaard.
Fakta: Energiaftalen
Hovedpunkter i torsdagens energiforlig mellem alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten:
Aftalen gælder fra 2008-2011 og skal nedbringe Danmarks afhængighed af kul, olie og gas.
Vedvarende energi skal i 2011 udgøre 20 procent af Danmarks bruttoforbrug.
Der skal i 2010 og 2011 planlægges sammenlagt 150 MW vindmøller på land.
Afregningsprisen på møllestrøm forhøjes til 25 øre per kilowatt-time i 22.000 fuldlasttimer.
Der opføres to havmølleparker på hver 200 MW. De skal være i drift fra 2012.
Naboer til vindmøller skal have kompensation for eventuelt værditab, hvis det overstiger én procent af ejendommens værdi. Erstatningen skal betales af vindmøllens ejer ved opstillingen.
Både gamle og nye biogasanlæg får en fast elafregningspris på 74,5 øre per kilowatt-time.
Der afsættes 25 millioner kroner om året i fire år i tilskud til solceller og bølgekraft. Udmøntes efter nærmere aftale.
Det samlede energiforbrug skal i 2011 være to procent lavere end i 2006. I 2020 skal forbruget være fire procent mindre.
Energiforbruget i nye bygninger skal skæres væsentligt ned: Mindst 25 procent i 2010, mindst 25 procent i 2015 og yderligere 25 procent i 2020.
Brintbiler fritages for afgift, og afgiftsfritagelsen for elbiler forlænges til 2012.
Oppositionen afviser at ophæve det kulstop, der gælder for kraftværkerne Avedøre II og Skærbækværket. Regeringen ønsker at fyre mere med kul på de effektive værker og tilbød at øge brugen af biomasse med op mod 700.000 ton årligt. Men punktet blev pillet ud af aftalen i de afsluttende forhandlinger.
Kilde: Klima- og Energiministeriet. ritzau
Steen Ole Rasmussen
24. februar, 2008 #
Det er karakteristisk for enhver form for organisation, ethvert besluttende organ, politisk eller ej, at man foregriber mulighederne for at fraskrive sig ansvaret for udviklingen, ved omhyggeligt at styre de informationer, der sætter beslutningerne i det perspektiv, der kvalificerer det ansvarlige og billedet på ansvaret hos dem selv nu og i fremtiden. Det er klart at det politiske system derfor ikke vil have tal og beregninger over de konkrete effekter af deres beslutninger for CO2 emissionerne. Det ville gøre det alt for let, at afsløre divergenserne mellem de erklærede tilsigtede virkninger og de reelle virkninger nu og i fremtiden. Det kunne afsløre tomheden, i deres beskrivelse af dem selv som dem der gør noget.
Der foreligger således ikke beregninger overhovedet. Erklæringen, om at man vil nedsætte emissionerne med 2 %, er uden strategi og realistiske optegnelser over de relevante former for udledning. Erklæringen er uforpligtende, ufarlig tom snak.
Beslutningstagernes muligheder for at fremstille sig som ansvarlige i forhold til CO2 problematikken åbner op for en hel vifte af ufarlig konforme og uforpligtende markeringer.
Europastatens kvotesystem - i sig selv fyldt med kaskader af muligheder for at slippe uden om forpligtende nedskæringer i udledningerne af CO2 (f.eks. med investeringer i tredjelande) foruden, at det i det hele taget er yderst hypotetisk om forbrugerne nogen sinde kommer til at mærke noget incitament for at sætte sit forbrug ned som følge af systemet - er i sig selv den perfekte undskyldning for ikke at behøve at gøre noget på nationalt plan inden for de sektorer, som Europastaten har lavet kvoteordningen for.
Den dag, hvor det kan lade sig gøre at anskueliggøre den bevidste form for ansvarsforflygtigende adfærd på forpligtende vis for det politiske system, ligger meget langt ude i fremtiden.
Det skal de uhellige alliancer omkring den herskende overtro i forhold til de selvnegerende økonomiske succeskriterier nok sørge for.
Alt hvad der anfægter den gældende tro på økonomisk vækst som løsningen på alle problemstillinger vil arbejdsmarkedets parter, industriens arbejdsgivere og arbejdstagerne, de politiske organisationer, hele det administrative apparat af professionelle bureaukrater i nationalt og internationalt regi, kommercielle medier, ideologisk liberalt styrede statslige medier og andre troende gøre alt, hvad de kan, for at fortrænge fra opmærksomheden, fordi de er domineret af sin egen autistiske patologiske realitetskonstruktion.