Tyrkiske tabuer

I eftermiddag holder Dansk PEN et debatmøde om presse- og ytringsfrihed i Tyrkiet med deltagelse af fire tyrkiske forfattere og journalister

Når du besøger Tyrkiet, er der to emner, du skal være varsom med at bringe op: det armenske folkedrab og det kurdiske spørgsmål. Hvis du er lige så åbenmundet som den tyrkiske Nobelpris-vinder, forfatteren Orhan Pamuk, som for tre år siden fortalte en schweizisk avis, at "30.000 kurdere og én million armeniere blev dræbt i denne region, og ingen andre end jeg tør tale om det", risikerer du ikke blot at blive arresteret, men også ryddet af vejen.

Pamuk blev anklaget efter artikel 301 i den tyrkiske straffelov for "offentligt at fornedre tyrkiskheden", men anklagen blev frafaldet på grund af en teknisk detalje.

Nu viser det sig, at en ultranationalistisk bande, der netop er blevet arresteret i Istanbul, forsøgte at rejse to millioner tyrkiske lira (omkring 1,7 millioner dollar) for at få nogen til at dræbe ham.

Det ottomanske riges sammenbrud i det 19. århundrede kom samtidig med en øget Balkan-nationalisme, og i 1887 og 1890 opstod der armenske nationalistbevægelser i forsøget på at skabe en uafhængig armensk stat. Under Sultan Abdul Hamid, 'Den røde sultan', blev der begået omfattende massakrer på armeniere fra 1894-96 og igen i 1909, men det var ikke før Committee of Union and Progress ('ungtyrkerne') tog magten ved et statskup i 1913, at det armenske folks skæbne blev beseglet.

Gallipoli

Tyrkiet gik ind i Første Verdenskrig på Tysklands side, og allerede i 1915 led tyrkiske styrker et alvorligt nederlag til den russiske hær på Østfronten - et nederlag den tyrkiske øverstkommanderende, Enver Pasha, gav armenierne skylden for.

De allieredes krigsskibe forsøgte forgæves at bryde igennem Dardanellerstrædet og indtage Konstantinopel, og efterfølgende blev styrker landsat ved Gallipoli i april 1915. Men på det tidspunkt havde lederne af CUP allerede taget beslutningen om en endelig løsning på det armenske problem.

Armeniernes væbnede modstand i Van i det østlige Tyrkiet, også i april 1915, resulterede i vedtagelsen af Deportationsloven den følgende måned. Der er vidt forskellige tolkninger af konsekvenserne, lige fra den amerikanske ambassadør Morgenthaus telegram til udenrigsminister Lansing i juli 1915, hvor han omtaler "en kampagne for raceudslettelse (-) under påskud af gengældelse for oprør", til professor Özay Mehmet fra Carleton University i Canada, som fornylig hævdede at: "(-) de ottomanske armeniere begik forræderi og blev flyttet ud af krigszonen."

Som en del af sin kampagne har Barack Obama lovet at anerkende det armenske folkedrab, hvis han bliver valgt, men i en protestskrivelse siger en tyrkisk-amerikaner: "(-) flytningen fandt sted under beskyttelse af ottomanske soldater, og de fleste nåede frem til deres bestemmelsessted, fordi de blev beskyttet både under og efter flytningen."

Men ifølge en samtidig rapport, skrevet af den amerikanske konsul i Aleppo i Syrien, var kun 150 ud af en konvoj på 18.000 armeniere, de fleste af dem kvinder, unge piger og børn, i live, da de nåede Aleppo.

Og der er vidt forskellige vurderinger af antallet af ofre, lige fra de tyrkiske på blot 300.000, til de armenske, der taler om halvanden million.

22 lande har indtil videre anerkendt de tragiske begivenheder i 1915-16 som folkedrab, men spørgsmålet er, om disse resolutioner tjener noget fornuftigt formål, udover at få Tyrkiet til at trække sig endnu længere ind i sin skal. I den anden ende af skalaen finder man Danmark, der har fastslået, at dette er et spørgsmål for historikere, men det ligner mere strudsen, der stikker hovedet i sandet.

Dolkestød

Ethvert forsøg på at sætte spørgsmålstegn ved den officielle version af Tyrkiets historie bliver betragtet som en trussel mod den tyrkiske stat, og slået hårdt ned på. Akademikere, som for tre år siden organiserede en konference om de ottomanske armeniere ved Bosporus-universitetet i Istanbul, blev af justitsministeren beskyldt for at "stikke en kniv i ryggen på den tyrkiske nation", og konferencen blev udsat.

Tyrkiets største frygt er, at en diskussion om de armenske og kurdiske problemer endnu en gang kan føre til en splittelse af Tyrkiet. Dette synspunkt blev bekræftet af et fremstående medlem af det armenske samfund i USA, Harut Sasunian, som i december udtalte, at armeniernes ultimative mål var en anerkendelse af deres krav samt erstatning og land fra Tyrkiet.

Som nævnt er den største hindring for ytringsfrihed i Tyrkiet artikel 301 i straffeloven, der har resulteret i retsforfølgelsen af en lang række forfattere, udgivere og journalister. Med endnu et kosmetisk tiltag forsøger regeringen nu at ændre ordlyden fra 'fornedrelse af tyrkiskhed' til 'fornedrelse af den tyrkiske nation', og så er vi tilbage hvor vi startede.

Derfor er det bedste råd du kan give besøgende i Tyrkiet, indtil der kommer ægte ytringsfrihed, Basil Fawltys formaning: "Ikke et ord om krigen!"

Robert Ellis skriver regelmæssigt kommentarer om tyrkiske forhold i den danske dagspresse og til Turkish Daily News

Oversat af Ebbe Rossander


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Hmmm.... kan tyrkerne ikke bare kalde armenerne, der blev fulgt til deres eget land, for ulovlige kombattanter? :)

Det fungerer jo fint for USA, som med ordkløveri omgås de love og resolutioner, der er vedtaget i FN.

Spøg til side.

Jeg følger regelmæssigt i tyrkiske medier, og der kan jeg da erindre at have læst, at regering i Tyrkiet har foreslået at åbne op for deres arkiver til historikere, for at få klarlagt hvad der egentlig skete under krigen. Et uafhængigt interkontinalt undersøgelse, som armenerne også er blevet inviteret til, men dette har armenerne ikke ønsket.

Og med hensyn til det påstået kurdiske problem, har jeg ligeledes fulgt med i de tyrkiske medier, og der bliver de tyrkiske kurderes udfordringer diskuteret meget. Om hvad man kan gøre for at forbedre det østlige Tyrkiet, så det kommer op på samme niveau som det øvrige Tyrkiet. Der er påbegyndt projekter, det tager tid at få dem implimenteret, også på grund af de problemer PKK fremprovokerer.

Derudover er TRT, det tyrkiske svar på DR, i gang med at lave ugentlige programmer på kurdisk.

Så selv om jeg er en stor fan af Basil, og ikke kan lade være med at trække i smilebåndet :), så ser jeg ingen grund til at man skal frygte, at tale om de udfordringer der er vedr. armenerne og de tyrkiske kurdere. Det gør de jo selv internt i forvejen.

Bedste hilsner

Kære NBI
Hvorfor bruger du Initialer?Du skriver udmærket.Men du glemmer overgangen fra Nationalstiske styrre til Religiøs betonede styrre er på ingen måde fortjent og Retfærdigt.Det er det ,der sker i den kommende EU land.Kurdernes kamp for Frihed er blevet Hele Tyrkiets ,måske hele Mellemøstens forbillede.Akin Birdal der er 100 % Tyrkere, tidligere blevet skudt på åben gade af det ukendte lejemorder blev valgt af Kurdiske stemer .Akin det andre 22 Parlamenteriker vil nok Tegne en demokratisk udvej af den Fanatiske/Nationalistiske Tyrkiet.
Kom med et navn i stedet for NBI,så vi kan føre en kritisk dialog med den kommende EU land Tyrkiet.

Jeg anvender netop NBI = Navne Betyder Ingenting, fordi jeg ikke ønsker at fjerne fokus fra det jeg har skrevet.

:-)

Vi skal ikke lave samme bommerter som under Koldekrigen.Man har udladt at kritisere Østlandene optil flere gange.Dele af Venstre fløjen, lukker øjnene for Tyrkiets brutale fremfærd ,mod sine egne indbyggere.Og det bliver godt og grovt udnyttet af den ultra Religiøse Regering i Tyrkiet.
Det omhandlede unge menesker der bliver jagtet ,nu fem dage i Nord Irak ,har gennem meget troværdige mellemmand som Mahmud Osman(Irakisk parlament),Mahmut Alinak (Tyrkisk Parlament)ønskede en fredelig løsning før nytår(Det er 5. enside våbenhvile ,PKK Guerillan ønskede siden 1993).Resultatet ser vi idag.Der må være en Juridisk udvej ,for at komme ud af EU Terrorlister.Det er nemlig en forhindring for en forsoning i nogen tilfælde.
En af uskriven regel indenfor Terrorismen/Fanatismen er:Hadet til det anderledes tænkende menesker.Man taler tit om dialog og Kultur berigelse .Og samtidig vil man fængsle ,for anden gang i 10 år, 22 Folketingsmedlemmer i Tyrkiet.Så værsgo' at der er noget til tænke over.En kritisk dialog med Parterne, Regeringen og det andre Politiske Partier,vil føre til forhåbentlig forsoning mellem Parterne.

Når der er uro i et land er man nød til at stå sammen om landets helhed.

Når der er en terroristgruppe, der truer denne helhed og anvender midler som f.eks. at "gå efter"/bombe uskyldige turister og lokale, for at opnå deres mål, kan jeg ikke se hvorfor de skal fjernes fra EU's og USA's terrorlister.

Prøv at tænke på hvis Al Qaida, sagde "vi vil ensidigt indgå et våbenhvile", hvor mange af jer tror på at USA siger "det var da dejligt, værsgo kom ind og få en kop te, og lad os glemme alt det uro i har bragt verden i"? Jeg tror ikke at det vil ske.

Prøv at tænke tilbage til da Asmaa fra enhedslisten kom med udtalelser vedr. at danske soldater og ministrer var legale mål for irakiske oprørsstyrker. Vi var alle op at køre over dette, og hver eneste folketingsmedlem og mange danske borgere, protesterede mod det. Såvidt jeg kan erindre ville DF endda have at hun skulle dømmes for landsforræderi for disse udtalelser.

Så det er ikke så underligt at de 22 folketingsmedlemmer også møder modstand, når de kommer med udtalelser, der støtter PKK-terroristerne.

Alene det at der er 22 tyrkiske-kurdere i det tyrkiske parlament, som åbent har støttet PKK, må da vise at demokratiet virker i Tyrkiet og endda er meget stærk.

Tænk bare på hvad der ville ske hvis man i USA, eller sågar i Danmark, i folketinget kommer med udtalelser der støtter Al Qaida. Hvad tror i der ville ske med den pågældende folketingsmedlem? Ja, jeg tror godt, at jeg ved hvad der ville ske :)

Min egen synspunkt er: "Man kan/skal aldrig gå i dialog med terrorister. Men man skal bearbejde, så der ikke bliver flere terrorister."

Når man læser det I skriver, skulle man tro at den tyrkiske regering, slet ikke er interesseret i at løse konflikten. Det passer jo slet ikke.

Det tyrkiske regering har af flere omgange givet amnesti til PKK, hvor de der ikke havde begået drab på uskyldige, kunne slippe for straf og indgå i samfundet som alle andre. Senest i december 2007.

Jeg gad godt se om USA eller Danmark ville gøre det samme mod Al Qaida, det tror jeg ikke. Og personligt ville jeg da heller ikke ønske det.

Som udgangspunkt kan og skal man ikke i dialog med terrorister. Punktum.

Og vi må også ikke glemme at de tyrkiske kurdere idag har en masse rettigheder, de ikke havde før. Man kan gå i kurdiske skoler, der bliver vist talt kurdisk i medierne. Ja, som det mest klare udtryk og det højeste rettighed man kan få er de 22 kurdiske parlamentsmedlemmer.

Bedste hilsner...

Du har ret i noget af punkterne,nemlig at det er nu ikke strafbart at Tale Kurdisk.Men husk på det meneskelige ,ekonomiske omkostninger i forbindelse med den grimme forbudt perioden, som man påstår at det er forbi.I følge avisen Özgür Gündem og andre Græsrods aviser som Bugün,Taraf,Evrensel,Radikal og Milliyet er der endnu overgreb på menesker.Lad os håbe at vi alle lærer om vores fejl og ikke begå det samme opførsel.Kurdiske Oprør mod Tyrkiske Militær Junta ,er nemlig startet midt i 70'erne,nemlig ca. 20 år før Forbudet mod Kurdisk blev ophævet.Så hvordan skal vi Definere Terrorismen fra Frihedskampe.Der må være en mellem vej,muligvis en tredje part løsning.EU eller FN må se på sagen og komme med et forslag.HADET TIL HINANDEN HAR GJORT PARTERNE NÆRMEST BLINDE.En kritisk dialog ,med alle legale Politiske partier i Tyrkiet vil nok bane vejen for en varig og værdig fred i området.
Endnu et eksempel på Pressefriheden i Tyrkiet;I den Østlige storby Diyarbakir har man demonstreret imod krigen, ved en Presse Møde.For Demonsratiner mod Statens såkaldte enhed er ikke tilladt.Til denne møde dukker der op 15.000 menesker op.Ifølge Avisen Milliyet tallet er 10.000,men ifølge en anden avis Sabah er der mødt 3,000 menesker.Så vi må ikke tro på alt, hvad totalitær Regimer/Regeringer og deres håndlænger,aviser siger og påstår.

Eftersom NBI (der ikke tør nævne sit eget navn) er så klog på de tyrkiske
medier, og mener, at man frit kan udtale sig om forskellige emner, bedes han/hun forklare:

1. Hvorfor Turkish Daily News har afvist at trykke den engelske version af
"Tyrkiske tabuer" med den begrundelse, at den vil blive opfattet som stærkt
pro-armensk af alle tyrkere.

2. Ergenekon-bandens mordplaner.

Til Robert Ellis.

#1 - Det samme kunne man spørge "Politikken". Hvorfor ville de ikke trykke JP-tegningerne (1. gang) for at vise deres støtte til JP. Har vi ikke pressefrihed i Danmark? Jeg tror næppe den Danske Stat har blandet sig i hvad "Politikken" skal trykke?

Ligeledes tror jeg ikke på, at den Tyrkiske Stat blander sig i hvad medierne skal trykke/vise i medierne. Så det må være helt op til "Turkish Daily News", ligesom det var for "Politikken", hvad de ønsker at trykke. Hvis medierne har den opfattelse, som du nævner, er det jo helt og alene dem man kan kritisere. Jeg synes ikke, at man kan ikke bebrejde staten mediernes fravalg af nyheder.

# 2 - Jeg kan da se, at de fornyligt har trykket noget om dem her:
http://www.turkishdailynews.com.tr/article.php?enewsid=95495

Så, jeg forstår ikke hvor du vil hen med det?

Med hensyn til mit navn (som jeg ifølge Robert Ellis) ikke tør at nævne :)

Jeres opsættelse af mit navn tyder på, at jeg gør det rette med ikke at afsløre det, da jeg som sagt ikke vil fjerne fokus fra det skrevne. :)

Bedste hilsner...

A characteristically disingenuous reply.

Right back at you.

:-)