"Det gøres endvidere gældende, at sagsøgte dermed har vildledt Folketinget."
Sådan står der om Finansministeriet i et 86-sider langt processkrift, som advokat Knud Foldschack på vegne af fristaden Christiania nu har afleveret til Østre Landsret.
Anklagen baserer sig på to påstande:
- I det lovforslag om en lovliggørelse af Christiania, som Folketinget i juni 2004 vedtog efter forslag fra Finansministeriet, gøres det ifølge Foldschack "urigtigt" gældende, at rammeaftalen om Christiania var misligholdt. Men rammeaftalen indeholder ikke nogen klausul om misligholdelse.
- Finansministeriet mente derudover, at christianitterne også havde misligeholdt en forudsætning for rammeaftalen, når de ikke havde formået at sætte en stopper for den åbne hashhandel. Men da rammeaftalen blev fastlagt, var alle parter ifølge Foldschack enige om, at Christania ikke var ansvarlig for at fjerne hashmarkedet.
Det hedder eksempeltvis i et notat fra Justitsministeriet fra oktober 1991: "Heller ikke problemet med ulovlig handel med narkotika (navnlig hash) løses med brugsretsaftalen (...) Det er imidlertid sekretariatets håb, at en formaliseret aftale indirekte vil påvirke også dette område i en positiv retning."
Aktindsigt i 10.000 sider
Forud for udarbejdelsen af proceskriftet har Foldschacks advokatkontor via aktindsigt haft adgang til mere end 10.000 dokumentsider fra myndighedernes administration af Christiania gennem mere end 30 år. Og det er blandt disse mange dokumenter, advokatkontoret har fundet juridisk ammunition til en mulig kommende retssag.
"Selvfølgelig er det en tung påstand, at Folketinget blev vildledt, men ud fra de mange dokumenter kan vi vise, at christianitterne reelt fik løfte om uopsigelighed, da man efter mange års tovtrækkeri blev enige om rammeaftalen. Men sådan blev det bare ikke meddelt Folketinget, dengang da Christianialoven skulle vedtages," siger Foldschack og tilføjer:
Sagen kort
Fire måneder er der tilbage af den frist på otte måneder, som Christianias beboere og Slots- og Ejendomsstyrelsen fik sidste år til at forsøge at forhandle sig frem til en aftale om fristadens fremtid. Hvis der ikke nås en aftale, kan armlængningen mellem fristaden og myndighederne ende i en retssag om christianitternes rettigheder. Gennem advokat Knud Foldschack har beboerne i december 2006 anlagt sag mod Finansministeriet i Østre Landsret.
Allerede i næste uge, den 5. marts 2008, kommer Østre Landsret til udtale sig om fristadens juridiske situation. Den dag afsiges der nemlig dom i sagen om udsættelse af beboere i de første tre sager om Christianiabebyggelser. Sidste år afviste Kongens Foged at sætte beboerne på gaden. uda
"De mange nye dokumenter, som vi refererer til, gør, at vores anbringende står meget stærkt."
Christiania-advokaten vil som en af sine påstande have Finansministeriet til at anerkende, at Christianialoven fra juni 2004 er ugyldig. Loven byggede nemlig på, at christianitterne kun havde brugsret i kraft af rammeaftalen og ikke f.eks. i kraft af årelang hævd eller råderet over fristadens arealer og bygninger. Desuden var udgangspunktet for loven, at beboernes kollektive brugsret kunne bringes til ophør, uden at der var tale om ekspropriation.
Hemmeligheder
Når Folketinget kunne bibringes denne opfattelse, hænger det ifølge replikken sammen med det omstridte og stadig delvist hemmeligholdte notat, som Kammer-advokaten i efteråret 2003 udarbejdede til Finansministeriet, og som Information gentagne gange har beskrevet. Lige siden har ministeriet afvist at udlevere hele notatet. I stedet udarbejdede Kammeradvokaten et nyt, men kortere notat, og det var dette nye notat, der lå til grund for Christiania-lovforslaget, som et massivt flertal i Folketinget vedtog i juni 2004.
"Det er dybt beklageligt, at vi aldrig har fået lejlighed til at se Kammeradvokatens første notat. Men hvis det bliver nødvendigt, må vi jo forsøge at skaffe det frem gennem retten," siger Foldschack.
Christiania-advokaten håber ikke, at det bliver nødvendigt med en retssag. Den kommer først på tale, hvis ikke Christianias beboere inden juli indgår en aftale med Finansministeriet om fremtiden.
"Jeg håber og arbejder for, at det lykkes at nå til en aftale mellem christianitterne og Finansministeriet. Men hvis det mislykkes, så er christianitterne nu kommet i juridisk øjenhøjde med deres modstander," siger han.
Foldschack skelner mellem en mulig retssag om rettigheder og spørgsmålet om Christianias overlevelse. "Det er ikke nødvendigvis det bedste for beboerne at vinde en retssag, hvis de ikke kan sikre en aftale om udviklingen af Christiania," som han formulerer det.
Han er ikke i tvivl om, at christianitterne har et retskrav i forhold til staten på området: "Det er et fuldstændigt entydigt billede, der gennemsyrer dokumenterne, helt frem til starten af 2002 da en ny regering er kommet til," siger Foldschack.
Politiindsats nytteløs
Oplysninger i de nu fremskaffede dokumenter kaster også lys over andre aspekter ved Christiania. Om politiets intensiverede indsats mod den berygtede hashhandel hedder det således i et hidtil ikke offentliggjort notat fra marts 2003, at politi-indsatsen mod hashhandlen "i vidt omfang må betegnes som nyttesløs."
Afsenderen af denne vurdering er ingen anden end Københavns Politidirektør Hanne Bech Hansen, der i notatet fortsætter: "Få timer efter en indsats er afsluttet, er forholdene på "Pusher Street" "normaliseret", og hashhandlen florerer på ny."
Ifølge politidirektøren påvirker de mange timers indsats på Christiania slet ikke omsætning af hash i København. Tværtimod bliver konsekvensen, at hash-kunder lettere får adgang til hårde stoffer:
"Det er samtidig Københavns Politis vurdering, at hashhandlen vil flytte ud i gademiljøet i København samt til hashklubber, og at der dermed skabes grundlag for at skabe markeder, hvor "kunderne" ikke blot får adgang til hash, skunk mv., men også til hårdere stoffer."
