Progressivt politi

Konsekvens og slaphed: Den såkaldte kulturkamp har været domineret af en konflikt mellem humanisme og handling, mellem at lade stå til og at slå til. De bløde pædagogiske argumenter er blevet udstillet som 'pladderhumanisme'. Det gode er i den optik at være 'konsekvent' og at 'stå fast', det dårlige er at være 'slap' og 'lade stå til'.

Denne kulturkamp har efterhånden nået et parodisk punkt, hvor det ikke længere er pædagogerne, de intellektuelle og kunstnerne, der anklages for slaphed. Nu er politiet og regeringen Fogh under mistanke for at være slappe. Det er ikke kun Venstres Søren Pind, der har bebrejdet politiet den alt for forstående linje. SF's retsordfører Astrid Krag hævdede i Berlingske Tidende i sidste uge, at 'regeringen' har 'været for slap' i bekæmpelsen af 'banderne', som kæmper om narkomarkedet. Lørdag fulgte Krag op med et krav om, at politiet skal mandsopdække de unge 'uromagere'. De skal overvåges og mandsopdækkes af politiet og andre 'fagudrustede' professionelle, allerede inden de begår kriminalitet. Det er en slags præventivt politiarbejde, som skal pågribe 'forbryderne', inden de bliver forbrydere. Rockerloven skal ifølge SF tages i brug over for de unge 'uromagere'. Velfærdsminister Karen Jespersen tilsluttede sig disse helt 'grundlæggende fornuftige forslag', og Dansk Folkepartis Peter Skaarup var enig med SF, men mente nok, at man kunne være endnu mere konsekvent og definere endnu flere unge som forbrydere ved at sænke den kriminelle lavalder. Det politiske flertal tror tilsyneladende på, at det offensive, straffende og overvågende politiarbejde virker.

De, der derimod har ansvaret for det daglige politiarbejde, har en anden opfattelse. Det fremgår af en intern mail fra Københavns Politi, som er blevet opsnappet af TV2-Nyhederne, hvor det hedder: 'Konsekvensen af vores resolutte indgriben har afstedkommet, at gruppepatruljer og hundevogne virker som en rød klud på de unge'.

De omfattende visitationer fungerer ikke præventivt, men skaber konfrontationer. Politiets oprustning nedbringer ikke kriminalitet, men fører til uroligheder. Det er tilsyneladende den interne erkendelse, som angiveligt førte til en beslutning om at nedtrappe visitationerne og overlade gadearbejdet til lokalstationen Bellahøj. Skaarup rasede og kaldte det 'et helt forkert signal', som belønnede 'kriminalitet', og politidirektør Hanne Bech Hansen måtte offentligt fastslå, at 'intet var ændret' og 'visitationerne fortsatte'. Man kunne få det indtryk, at det endelig ikke måtte komme ud, at politiets ledelse gjorde sig skyldig i den ufattelige slaphed at 'lytte til de berørte' og 'drage erfaringer'.

Konflikten mellem det politiske flertal og politiets ledelse kunne ligne en ideologisk kamp mellem nultolerance som dogmatik og forsøg på forståelse. Men det er snarere en modsætning mellem dem, der kun snakker om at løse problemerne med den store hammer, og dem, der har det praktiske ansvar. Det er en konflikt mellem politisk ideologi og konkret pragmatik. Og hvis politiet forsøger at være 'progressivt', må de arbejde i det skjulte. Ellers kommer politikerne efter dem - og kræver konsekvens.