Jensen og snylterne

"Jeg mener ikke, at det etisk er den rigtige måde at sikre den korrekte skattebetaling på"

Skatteminister Kristian Jensen (V) til Børsen.

Når man tager i betragtning, hvilket enormt apparat, der i Danmark er kørt i stilling for at kontrollere mennesker på overførselsindkomster og afsløre socialt bedrageri ned til mindste krone, så er det komplet uforståeligt, at skatteminister Kristian Jensen i øjeblikket tøver med at skaffe vigtige oplysninger, der kan afsløre nogle af landets mest velhavende menneskers skattesnyd.

Sagen drejer sig om oplysninger om hemmelige bankkonti i Lichtenstein, som de tyske skattemyndigheder er kommet i besiddelse af, og som nu får en række europæiske lande til at gå på jagt efter hemmelige og ubeskattede milliardformuer. Ifølge avisen Financial Times har både Sverige, Norge og Finland kontaktet Tyskland for at få del i informationerne, som en tidligere bankansat har stjålet og solgt videre til de tyske myndigheder. Kristian Jensen finder det uetisk at benytte sig af de stjålne oplysninger, og konsekvensen af den holdning er, at millionformuer, som snedigt er placeret på konti i lande som Lichtenstein, Schweiz og Luxembourg fortsat kan gå fri af beskatning. Det interessante spørgsmål er naturligvis, om Jensen ville forholde sig på samme ligegyldige facon, hvis han fik tilbud om oplysninger, der kunne afsløre kontanthjælpsmodtagere, som tjener sorte penge ved siden af, eller proforma-enlige kvinder, som hæver børnepenge. Næppe.

I stedet for berøringsangsten over for velhaverne og de frembragte oplysninger burde regeringen gå forrest sammen med Tyskland i kampagnen mod skattemæssige snylterlande som Schweiz, Monaco, Isle of Man, Luxembourg og Lichtenstein. Den Europæiske Union har i årtier uden det store held presset på for at få de pågældende lande til at opgive den asociale bankhemmelighed, der betyder, at landenes bankvæsener kan tjene enorme summer på illegale formuer, som aldrig bliver beskattet. Skatteministeren burde i stedet for bortforklaringerne udlove store dusører til bankansatte og andre, som på heroisk vis er i stand til at fremskaffe de hemmelige oplysninger og dertil en hotline, hvor disse heltemodige angivere kan henvende sig døgnet rundt med deres stjålne cd-rommer med adresser og kontonumre.

Et politisk flertal er heldigvis ved at manifestere sig uden om regeringen, så den ikke længere er i stand til afvise de tyske oplysninger. Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne vil pålægge ministeren at tage kontakt til tyskerne med henblik på at udnytte informationerne. Men uanset udfaldet af sagen, så afslører den, at Kristian Jensens nidkærhed over for skattebetalingen her til lands er dybt afhængig af, hvem det er, der svindler. Hans fesne moralske kvababbelser over et samarbejde med de tyske myndigheder holder ikke, så længe opfordringer til angiveri og samkøring af følsomme registre er gængse metoder til at afsløre bedrageri begået af andre grupper i samfundet.bew