TEL AVIV - Efter at have holdt lav profil i næsten et år, har den palæstinensiske Hamas-bevægelses tv-station på Gazastriben, Aqsa TV, igen sat et stærkt politisk budskab ind i sin mest sete børneudsendelse.
I fredagens udgave af programmet 'Morgendagens Pionerer' kom en person, udklædt som kaninen Assud, med et voldsomt udfald mod Danmark og opfordrede palæstinensiske børn til at boykotte alt dansk som reaktion på den seneste opblussen af den to år gamle Muhammed-krise.
Sammen med børnestudieværten Saraa Barhoum, der er i rød dragt og bærer rødt slør, står kaninen i et studie, der ligner en klassisk børneudsendelse, mens de uden at blinke bakker op om de dødstrusler mod den danske tegner, som unge seere kommer med over telefonen.
"De er forbrydere," korrigerer Assud en seer, der er kommet for vare at betegne danskere som "kujonagtige vantro", og går herefter videre til at sikre sig, at vedkommende seer afholder sig fra alle danske produkter - sammen med de israelske, naturligvis.
Ansvarlig ledelse
"Jeg arbejder til daglig for borgerrettigheder og ytringsfrihed, men her er et område, hvor jeg er i klar indre konflikt," siger Mahmoud Abu Rahma fra menneskerettighedsorganisationen Al Mezan i Gaza by.
"Her er vi i en del af verden, hvor folk elsker Profeten Muhammed højere end sig selv, og selv ikke i ytringsfrihedens navn skal nogen have ret til at fornærme dem så groft. Gazastriben bliver mere og mere religiøs, og når følelserne i forvejen er på kogepunktet på grund af den generelle situation, kan jeg ikke kritisere nogen for at reagere hårdt mod Danmark."
Abu Rahma har ikke set udsendelsen selv, men kender nok til affæren til at vide, at titusinder vil være klar til at gå på gaden for at demonstrere, og det er præcis det indtryk, udsendelsen også giver sine unge seere.
"Med Allahs vilje vil soldaterne fra Morgendagens Pionerer genrejse Profeten Muhammed med alt, hvad de ejer - selv med deres blod," siger studieværten. "Vi vil dræbe dem!"
At de danske tegnere har kunnet drive det så vidt, forklarer kaninen med, at verdens muslimer har været tilbageholdende og siddet stille, og den tilslørede studievært fortsætter med endnu en begrundelse.
"Det er fordi, Vesten har set, at vi har fjernet os fra Allahs religion," nærmest messer hun med blikket rettet stift på Assud. "Derfor har de kunnet fornærme Profeten Muhammed."
Abu Rahma er enig i, at udsendelsens budskab næppe er egnet til børn, men tilføjer også, at initiativet næppe er blevet sat i værk med den centrale Hamas-ledelses godkendelse. Han understreger et par gange, at tv-stationen netop er en af de dele af bevægelsens vidtfavnende netværk, hvor den sædvanligvis stærkt centraliserede kontrol er svagest.
Men herudover falder børneudsendelsens budskab i tråd med udviklinger, som begynder at tage fart andre steder i den islamiske verden. Sudans regering besluttede således i går at forbyde import af danske varer i protest mod genoptrykningen af en af de tolv profettegninger. Denne beslutning tænkes at kunne ramme virksomheden F.L. Smith, der har kontrakt på opførelse af en cementfabrik i Sudan til en pris af 360 mio. kr. En stor protestdemonstration vil i dag finde sted i hovedstaden Khartoum.
Foran det danske konsulat i den jordanske hovedstad, Amman, afbrændte en mindre menneskemængde mandag flere danske flag og råbte slagord mod Danmark, og flere andre steder i Mellemøsten er der stigende krav om boykot og udvidede protester.
"Hamas har en ansvarlig ledelse," forklarer Abu Rahma med tanke på både Al Aqsa TV og Muhammed-krisens aktuelle håndtering på Gazastriben. "Bevægelsen er meget følsom over for international kritik, og den vil gøre noget, så snart den får overblik over sagen."
Farfur-krisen
Indtil videre er der ikke sket noget, og kaninens trusler om repressalier mod den danske tegner får lov at præge billedet.
"Jeg vil sige til ham og til dem alle sammen (danskerne, red.), at lige meget hvor meget de prøver at skjule ham, vil vi dræbe ham, vil vi myrde ham," siger en seer, der har ringet ind.
"Med Guds vilje," siger kaninen Assud, hvorpå Saraa forsikrer seerne om, at hun beder til, at jorden opsluger den danske tegner, der således kan "tjene som eksempel for andre som ham!"
For et år siden var det samme børneprogram genstand for voldsomme udenlandske protester og trusler om et sagsanlæg fra Disney-koncernen, da en Mickey Mouse-lignende figur ved navn Farfur udtalte sig i samme radikale vendinger mod Israel og Vesten. Hamas prøvede på det tidspunkt at forsvare ytringsfriheden på Aqsa TV, men da bevægelsen så, at protesterne fortsatte, lagde den pres på stationen for at få Farfur bort fra sendefladen. Løsningen endte med at blive en slags sejr for Hamas, idet programmet for åben skærm lod skuespillere udklædt som israelske soldater likvidere Farfur, der efterfølgende blev martyr for sagen. Denne mulighed synes Assud også at have taget højde for.
"Når jeg bliver martyr, kommer der en tiger i stedet," siger kaninen hen mod slutningen af udsendelsen.








Per Thomsen
26. februar, 2008 #
Man kan forstå at palæstinensisk tv i en børneudsendelse har optrådt meget dansker-kritisk og at man har benyttet sig af ytringsfriheden på en særdeles karsk og bramfri måde. I den sammenhæng kan man videre konstaterer at palæstinenserne på ingen måde har underkastet sig den vederstyggelige selvcensur.
På den baggrund kan det undre meget at ingen danske journalister og politikere klapper i deres små hænder af fryd over at palæstinenserne på den måde demonstrerer at de lever op til danskernes ideal om at krænke, true og ydmyge sin modpart mest muligt for at hylde den totale og uindskrænkede ytringsfrihed.
Hvem sagde dobbeltmoral?
frederiksen
26. februar, 2008 #
Måske føler aktørerne i programmet sig som kaniner....
eller Monthy Pythons Holy Grail Killer Bonny:
http://www.youtube.com/watch?v=XcxKIJTb3Hg
Niels C
27. februar, 2008 #
Thomsen, du er bare for meget.
Men hvis du synes at det er fint at små palæstinensiske børn lærer at slå danske forfattere ( og jøder ikke at forglemme) ihjel, fint.
Vi har tankefrihed i det her land.
Det er mere end hvad man kan sige om Hamas land.
frederiksen
27. februar, 2008 #
...vi kan under alle omstændigheder konstatere, at aktørerne kan lide at klæde sig ud:-))).....ligesom Bamse og Kylling....
Hvem sagde "kylling"?
Per Thomsen
27. februar, 2008 #
Niels C:
"Men hvis du synes at det er fint at små palæstinensiske børn lærer at slå danske forfattere ( og jøder ikke at forglemme) ihjel, fint.
Vi har tankefrihed i det her land."
Jeg synes naturligvis ikke det er fint at opfordre til drab på danske bladtegnere. Det er stort set lige så tåbeligt, meningsløst og destruktivt som at trykke tegninger der har til formål at krænke muslimernes religiøse følelser...
Men hvorfor er det lige at de danske medier gerne må piske en hadsk stemning op, hvorimod det er dybt forkasteligt når de palæstinensiske medier gør det samme? kan du forklare mig det, Niels C?
frederiksen
27. februar, 2008 #
Til information:
På dette link har kommentar no 29 en oversættelse af hele dialogen:
http://avisen.dk/arabiske-boern-laerer-hade-danmark-260208.aspx#comments
Søren Nørbak
27. februar, 2008 #
Til Per Thomsen
"...de lever op til danskernes ideal om at krænke, true og ydmyge sin modpart mest muligt for at hylde den totale og uindskrænkede ytringsfrihed."
- hvornår har det været "danskernes ideal" at true andre folk? Bare en eller to henvisninger er nok.
"Det er stort set lige så tåbeligt, meningsløst og destruktivt som at trykke tegninger der har til formål at krænke muslimernes religiøse følelser..."
- Lad mig se: du sidestiller, stort set, det at tegne en 1300 gammel profet med at opfordre til at slå ihjel. Og for resten kan jeg glæde dig med ytringsfriheden aldrig har indbefattet retten til at opfordre til vold eller mord, den del har du åbenbart misset.
Per Thomsen, da jeg læst din kommentar blev jeg først harm, nu kan jeg kun ryste på hoved. Du er et moralsk og etiske sørgeligt menneske.
Thomas Holm
27. februar, 2008 #
For at sige det med Pia K.s, Anders F.s og Bendt B.s ord:
Yttringsfriheden er absolut. Der er ikke noget at komme efter.
Hvad der går i den ene retning, må vi også akzeptere fra den anden.
Men jeg er enig i at indoktrination af børn er noget af det forfærdeligste der er til.
Heinrich R
27. februar, 2008 #
Per Thomsen,
Jeg er, stort set, enig i de betragtninger du fremsætter hér. Jeg håber at den væmmelse Hamas' børneprogrammer vækker, vil give anledning til reflektion om ytringfriheden og vores dobbelte standarder.
Dog er jeg lodret uenig i følgende:
Per Thomsen:
"Det er stort set lige så tåbeligt, meningsløst og destruktivt som at trykke tegninger der har til formål at krænke muslimernes religiøse følelser..."
Jeg synes nok, at det palæstinensisk tv gør, er umådeligt meget værre. Det er voldsom og afskyelig indoktrinering af mindreårige børn. I min optik, er det langt værre end f.eks. hvad der foregik i de tyske spejderbevægelser i 1930'erne.
Mvh
Malene Busk
27. februar, 2008 #
Information plejede at være en progressiv avis. Hvornår blev det image ødelagt af folk som ham Thomsen?
Han spørger, tilsyneladende alvorligt (ellers undskyld fordi jeg ikke fattede ironien) om det ene er værre end det andet ud af disse to ting:
En tegning imod (religiøs) vold?
Eller en børne-hjernevask for (religiøs) vold?
Kan andre (end måske lige paven og de voldeligt-protestantiske færøske bøsse-hadere) virkelig være i tvivl om hvad der er værst? Kritik af vold eller opfordring til vold?
Har relativisme eller nihilisme da fuldkommen overtaget der hvor der plejede at være en kamp mod konkret lidelse og manipulerende overtro? Hvorfor er undertrykkende religiøs voldelighed pludselig noget, som vi progressive skal være bange for at modsige? Humor, satire, sprog og kunst er fredelige og effektive midler til at punktere myterne og anfægte deres legitimitet til at dominere menneskers sind.
Heinrich R
27. februar, 2008 #
Malene Busk,
Jeg synes nu, at Per Thomsen holder fanen højt!
Det er for lavpandet udelukkende at fokusere på Hamas's børne TV propaganda, som unægteligt er afskyeligt. Det burde være muligt for Dagbladet Informations læsere at se andet end det helt umiddelbare...
Per er kommet med én vinkel på historien. Jeg er sikker på, at der må være mange flere interessante og begavede vinkler. Slå nu automatreaktionerne fra, og hjernen til. Kom med nogle originale og tænksomme indlæg, som kan bruges til en debat / samtale / dialog...
Mvh
Bo Nielsen
27. februar, 2008 #
Heinrich R
Selvfølgelig er det ikke "langt værre" end 30ernes nazistiske indoktrinering af børn. Hold your horses...
Per Thomsen
Uanset, at du har ret i, at dette (omend på dybt grotesk vis) udstiller danskernes dobbeltmoral ift den tåbelige insisteren på brug af hate-speech under dække af at "forsvare" ytringsfriheden, så er det meget meget uhyggeligt, at se den der ulækre hjernevask af børn, samt brugen af børn som talerør for voldelig propaganda. Det kan slet ikke undskyldes. Two wrongs don't make a right.
Men til trods for det dybt reaktionære Hamas og den slags ulækker "politik", så må man forholde sig kritisk solidarisk med det palæstinensiske folk. Hamas er indiskutabelt nogle idioter, men man må forstå, at palæstinenserne har levet som fanger, klemt inde i hvad der er tilbage af deres eget land i årtier - og størstedelen af den stemmeberettigede del af befolkningen er opvokset med nederlag, ydmygelser og massiv undertrykkelse. Israel er en kriminel besættelsesmagt, der står direkte ansvarlig for den ekstreme radikalisering af store dele af det forarmede, krigsplagede og desperate palæstinensiske folk.
Per Thomsen
27. februar, 2008 #
Bo Nielsen:
"Per Thomsen. Uanset, at du har ret i, at dette (omend på dybt grotesk vis) udstiller danskernes dobbeltmoral ift den tåbelige insisteren på brug af hate-speech under dække af at "forsvare" ytringsfriheden, så er det meget meget uhyggeligt, at se den der ulækre hjernevask af børn, samt brugen af børn som talerør for voldelig propaganda"
Det kan vi ikke være uenige om, Bo Nielsen.
Heinrich R
27. februar, 2008 #
Bo Nielsen:
"Selvfølgelig er det ikke "langt værre" end 30ernes nazistiske indoktrinering af børn. Hold your horses..."
Du har ret :-) Tak.
Per Thomsen
27. februar, 2008 #
Søren Nørbak:
"- hvornår har det været "danskernes ideal" at true andre folk? Bare en eller to henvisninger er nok."
Hvis du havde været mørk i huden og dermed havde tilhørt målgruppen for mere end ti års "udlændingedebat" og "værdikamp", ville det være meget underligt, hvis du ikke i ny og næ havde følt dig bare en lille smule truet.
Når man dagligt er genstand for mediernes og politikernes hate speach og dæmonisering, vil jeg antage, at det kan være forbundet med visse vanskeligheder at føle sig ganske tryg.
Og så må jeg sige at danskernes hysteriske reaktion på palestinensernes hatespeach, virker en anelse ufrivillig komisk og dobbeltmoralsk, al den stund at det om nogen er danskerne der har stået for den slags gennem de seneste mange år.
Læser
27. februar, 2008 #
Det er let at se på verden idag, at vi igen er på vej ind i en periode, hvor den psykopatiske mennesketypen har endnu mere overtaget end normalt. Fascistiske tendenser stormer frem overalt i verden, og understøtter gensidig hinandens krige og våbenhandel osv. Verdens ledes af mafiabosser, hverken mer eller mindre. Drengekejseren Bush II og hans bagmænd i den amerikanske overklasse (det militær- og olieindustrielle kompleks), de tilsvarende banditter i Israel, Rusland, Kina, Frankrig, Japan, Saudiarabien, Iran, Tyskland, Italien, Skandinavien og alle dem man nu ellers kan nævne, er på vej ind i en kapitalistisk økonomisk krise. Den imperialistiske kampen om ressourcer tager til, særlig olien, og man bør bemærke at der befinder sig olieforekonster og olierørledninger osv. ved samtlige de brændpunkter hvor krige nu foregår (se f.eks. i "Globaliseringens Atlas", udgivet af Le Monde Diplomatique. Derfor er de ude efter krig og bruger af bedste evne alle sine "tjenester" til dette formål. Verden har ikke bevæget sig een millimeter videre end den var i juni 1914, da "den sorte hånd" med sine bagmænd i tyske generalstab og krigsindustri, samt dele af Østrigs overklasse udførte det berømte attentat, som førte til et påskud for at starte første verdenskrig.
Hvem er det der har hjulpet Hamas til magten i de palestinske områder gennem direkte støtte i årtier, for at skade den palestinske sag? Israel. Hvem begyndte allerede i 50'erne at støtte det muslimske broderskabs aktiviteter i Ægypten, for at skade den ægyptiske nationalisme under Nasser? USA/CIA. Hvem støttede sammen med og via det reaktionære regime i Saudiarabien og det USA-indsatte militærdiktatur i Pakistan islamske ekstremister som Bin Laden i Afghanistan for at bekæmpe Sovjetunionen? USA/CIA. Hvem samarbejdede med præstediktaturet i Iran i 1979 for at hindre præsident Carters genvalg? Reagan og Bush I, sidstnævnte på dette tidspunkt chef for CIA. Hvem bidrog til Saddam Husseins kup for at overtage magten i Irak i 1979? CIA, chef Bush I. Hvem leverede våben til Saddam Hussein, inklusive giftgas osv. til krigen mod Iran? USA, bl.a. ved Donald Rumsfeld. Og såden kan vi blive ved.
Hvis man er så dum, at man lader sig rive med i de fascistoide propagandaspil, disse kræfter nu bedriver overalt for at hidse til kaos, racehad og krig, og det i en situation, hvor verdens klima vakler på kanten af et farligt skred i retning af noget der vil ødelægge overlevelsesmulighederne for milliarder - Nordpolisen ligger an til at smelte væk i sommer allerede, tørke spreder sig overalt, flommer osv. - ja så er man enten godt tosset eller rent ud en ondskabsfuld fanden, som stræber efter at ødelægge menneskehedens fremtid sammen med mafiabosserne som regerer kloden.
Religionerne har altid været villige redskaber for de herskende, velegnede til at ophidse idioter og galninge. En mand, der i en sådan situation tegner
"Muhammed" (som ingen ved hvordan så ud) med en bombe (som ikke blev opfundet før tusind år efter den profetiske mørkemands tid) i turbanen, tilstræber selvfølgelig provokation og ved det selv, ellers er han helt idiot. Han kan selvfølgelig påberåbe sig den såkaldte ytringsfrihed, men han ved jo på forhånd at denne ikke respekteres af dem han ønsker målrettet at provokere med sin tegning, altså kan han ikke blive overrasket, når de faktisk opfører sig præcis som han selv på forhånd antog. Hvis han ville opnå at drive mange muslimer i en fornuftig retning væk fra sit religiøse idioti, opnår han ikke hensigten overhovedet, men han opnår det samme som lutheranerne på 1500-tallet, når de tegnede paven som djævelens sækkepibe osv.: død og ødelæggelse, krig og fandenskab. Ingen kan frikendes for ansvaret for at overveje det de foretager sig med henvisning til ytringsfrihed, og da specielt ikke en ytringsfrihed som kun er snakkefrihed i stater, hvor magthaverne ved de ikke har noget at frygte fordi alt og alle kvæles i en kakafoni af vrøvl.
De fornuftige jøder og kristne i dødslejrene opgav sin tro på guden, da det så dette barbari: hvilken god gud kunne tillade den slags? Vi kan selvfølgelig undre os over, at vældig mange muslimer ikke forlængt har opgivet sin tro på sin gud, når de ser hvilken elendighed "han" lader regne ned over dem i hundrevis af år, og værre og værre med tiden. Vi kan stimulere denne undren efter bedste evne og bør gøre det, men det vil ikke ske med idiotiske provokationer. De tjener kun en hensigt: ophidselse til krig og massemord. Det er muslimerne selv, der må vågne, men nogen mægtige hos os ønsker nok ligesålidt det, som de ønsker at rablende tilhængere af Armageddon i USA og Israel skal blive klogere.
Kort sagt: det virker som om den eneste menneskeret som respekteres i dag er retten til at være dum. Under sådanne betingelser, hvor mægtige kræfter overalt tilstræber barbari på grund af sin griskhed, kan man ikke tænke sig at demokrati og retsstater kan overleve. Hvis menneskene overlader magten til gale og forbrydere i sine stater, hvis de selv alle henfalder til det barbari de hyklerisk anklager andre for, har kun de selv ansvaret for at der bliver krig, miljøsammenbrud og ødelæggelse. Her nytter det ikke at komme farende med "rettigheder" osv. Det kan godt være det gør ondt at tænke, men det er ikke desto mindre påkrævet.
martin sørensen
27. februar, 2008 #
Tænk men dog . Om bare 5-10 år der er vi igen afhængelig af at skulle købe olien. Fra dette dejlige område af verden. vores danske olie produktion falder og falder og falder sidste år var faldet ca 10%, forskellen på den sidste krise i 2006 og denne krise er at danmark nu exportere ca 30% mindre olie end dengang.
kan levrandøre der "korser sig" og nægter at ville levere, hvergang man siger et forkert ord eller tegner en forkert tegning af ham p...... m........ . Ses som pålidelige levrandøre ? Samtidigt gør vi intet for at løsrive os fra olien men går direkte mod afhængelighed af folk der grundlæggede ikke kan lide og eller vores kultur.
Mon ikke denne israelske løsning, var udemærkdet også for Danmark.
http://de.sevenload.com/videos/J9sEsWG/DLD08-Day-3-Green-transportation
Som moderne praktisk sjocialist ser jeg et langt større værdi fælleskab med en sekulær, israelsk venstre orinteret, End med den kære tv kanin eller den formørkede Imam der er inde i kaninen.
60% af alt olie i verden er koncentreret i det lille område der går rund om den persiske golf i en hestesko form. israelerne ved godt at når levrancerne bliver sparsomme så bliver de nok det første land der må undvære olien. Derfor er det blevet nasional sikkerhed at gøre israel uafhængelig af olien i løbet af de næste 15 år. Alle med bare lidt viden om israel ved at nasional sikkerherhed er ikke noget israelerne tager let på.
Har vi råd til en anden holdning i Danmark.
Er terorisme i kbh virkeligt den største trudsel overfor danmark eller er mangel på energi ikke en langt større trudsel. israelerne har set det nu mangler vi bare at DF og VK også gør det. For vi ved det godt i SF, her er vi helt på linje. Med den israelske politik.
Uafhængelighed af olie kul og naturgas er ikke kun milliø politik det er i højgrad lige så meget sikkerhed politik.
Tænk vi har ca 20 milliarder kr om året i olie profit pt som vi kan bruge aktivt til at fiancere denne i forevejen nødventige overgang. Er det ikke nasional sikkerherhed at sikre vores land fremtidig energi ?.
http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php
Lene Andersen
27. februar, 2008 #
Det handler ikke blot om trusler mod Danmark fra en lyserød tøjkanin, som ser frem til sit martyrium. Det handler om indoktrinering af børn, som fra børnehaven lærer at elske døden. Det her er nok det klammeste, jeg længe har set: http://www.youtube.com/watch?v=f2nBM2YgBb8 - det første klip med pigerne er meget sødt, men sørg for at se det til ende.
Martin Bøgelund
27. februar, 2008 #
Per Thomsen:
"Hvem sagde dobbeltmoral?"
Hvori består dobbeltmoralen? Har politikerne opfordret til drab? Har journalisterne opfordret til boycott? Er den lyserøde kanin blevet censureret i Danmark?
Ytringsfriheden praktiseres ved at komme med kritik til form og indhold af kaninens propaganda-pædagogik - der er ingen der har anfægtet dens ret til at ytre sig.
Hvis vi skulle starte enhver diskussion med at rose hinandens brug af ytringsfriheden, ville vi ikke komme nogen vegne.
Vi støtter bedst op om ytringsfrihed ved at praktisere den - det gjorde vi, det gjorde Hamas, og nu gør vi det igen.
Så dobbeltmoral ser jeg ikke noget af.
Per Thomsen
27. februar, 2008 #
13 danske aviser herunder Dagbladet Information har for nylig med fuldt overlæg krænket provokeret og ydmyget mere end en milliard mennesker ved at genoptrykke karikaturtegningerne.
Og nu er den danske offentlighed dybt krænket og forarget over, at nogen kan finde på at reagere, ved at lade os smage vores egen medicin. Hvis det ikke er både ynkeligt og dobbeltmoralsk, så ved jeg sgu ikke hvad det er
Den der sår vind høster storm, tryk avler modtryk osv. Simpelthen…
Larsen
27. februar, 2008 #
Hamas-bevægelsens tv-station på Gazastriben, Aqsa TV, med programmet 'Morgendagens Pionerer' er langt fra det eneste der indoktrinerer børn på det hæsligste. Se et lille udvalg her:
http://www.youtube.com/watch?v=O1yN171630Q&NR=1
Indeholder bla. sekvensen hvor jihad-Mickey Mouse Farfur bliver martyr.
Larsen
27. februar, 2008 #
Per Thomsen, du har jo ikke fattet en lyd. De smadrer jo disse børn. Hvem går det mon mest udover tror du, Danskerne eller de små palæstinensiske børn? De bliver hjernevasket til at have selvmordsterrorisme som deres højeste mål i livet og til at hade alle ikke-muslimer. Tror du det er et godt udganspunkt i livet?
Nielsen
27. februar, 2008 #
Smage egen medicin?
For det første er en milliard muslimer ikke ekstremister, der truer andre mennesker på livet. Det er dog paradoksalt, hvordan den yderste venstrefløj, den yderste højrefløj og de mest ekstreme islamister deler syn på, hvem og hvordan muslimer er.
For det andet vil jeg nødigt leve i en verden, hvor sårede følelser afregnes kontant med trusler ¨på livet og opdragelse af næste generation til martyrdøden i kampen mod anderledes tænkende. Hvis alle mennesker havde en moral, der sagde, at det var legitimt, ville atomvinteren for længst have sænket sig over kloden.
For det tredie vil jeg anbefale Per Thomsen og hans lige at se HELE klippet. Det handler nemlig ikke kun om Westergaard, Danmark, Israel og USA, men i høj grad også om Hamas imperialistiske aspirationer og stormagtsdrømme i den arabiske verden. Kan I, der accepterer Hamas forsøg på at opdrage børn til den form for fremfærd i forbindelse med tegningerne og TV-programmet, også acceptere dem?
Michael Skaarup, - bevar internettet frit.. nu prøver IFPI igen, at tage fundamentale rettigheder fra borgerne
27. februar, 2008 #
jeg synes ikke at man kan stille det helt så sort/hvidt op som Per Thomsen gør.
Dog er jeg enig med ham i at dem der (hovedløst) taler for genoptrykning af tegningen af nogle religiøse galningers profet, og imod hamas hadske propaganda, benytter sig af dobbeltmoral..
Hvis DK, havde været JPs. kulturimperialistiske tegningseventyr foruden, vil DK kunne kritisere de infantile angreb, som en tv-kanin i palæstinestisk tv, kommer med.
Jeg synes derfor at Per Thomsen, kommer tættest på kernen, i problematikken. Nemlig, at retten til håne "de andre", er det vigtigste element, i det vi kalder for ytringsfrihed.
Derfor er det pinligt at hylerkoret, der til hver en tid, har forsvaret genoptrykningen af KWs. tegning, nu hyler imod den ytringsfrihed, (som de mener berettigere dem til at forhåne et religiøst fælleskab, ved at bryde en af deres religiøse tabuer), lige så snart at forhånelsen bliver rettet imod DK og dermed implicit dem selv..
Jeg mener virkeligt verden, ville være så meget bedre, hvis vi mennesker brugte mere tid på at bekræfte lighederne imellem med vores medmennekser uanset religion, køn, seksualitet, økonomi, geografi, alder, osv. fremfor at fokusere på forskellene..
fred
Per Thomsen
27. februar, 2008 #
Larsen:
”Hamas-bevægelsens tv-station på Gazastriben, Aqsa TV, med programmet 'Morgendagens Pionerer' er langt fra det eneste der indoktrinerer børn på det hæsligste.”
Der findes mig bekendt ingen stater eller magthavere, der ikke indoktrinerer børnene. Når det er os selv der gør det. kalder vi det bare for noget andet, eksempelvis opdragelse eller socialisering.
I Dagtilbudsloven der blandt andet foreskriver hvordan man skal arbejde i børnehaver står der:
”§ 7. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.”
Den danske stat begynder således den politiske indoktrinering af børn når de er omkring 3 år gamle. Det står simpelthen i loven. Synes du ikke det er skrækkeligt, Larsen?
Lene Andersen
27. februar, 2008 #
Uanset, hvor infantile, sjove, overflødige, geniale eller smålige JP's tegninger end var og er, så er det altså synd for de mennesker, der ikke kan se forskel på hån, spot og latterliggørelse og så mordtrusler. Der er kategorien til forskel.
Per Thomsen
27. februar, 2008 #
Lene Andersen:
"Uanset, hvor infantile, sjove, overflødige, geniale eller smålige JP's tegninger end var og er, så er det altså synd for de mennesker, der ikke kan se forskel på hån, spot og latterliggørelse og så mordtrusler. Der er kategorien til forskel."
Erfaringer fra blandt andet Tyskland viser at legitimeringen af massemord og gaskamre starter når politikerne og mediern kan få den brede del af befolkningen til at acceptere hån, spot og latterliggørelse rettet mod sårbare minoriteter.
Der er i øjeblikket ikke nogen kvalitativ forskel på den hadretorik, der bliver formidlet af henholdsvis Hamas og de danske medier.
Per Thomsen
27. februar, 2008 #
Michael, Århus:
"jeg synes ikke at man kan stille det helt så sort/hvidt op som Per Thomsen gør."
Naturligvis kan man det, Michael. Sagen er hermed sat på spidsen, og der står den jo meget godt...
Larsen
27. februar, 2008 #
Per Thomsen:
"Den danske stat begynder således den politiske indoktrinering af børn når de er omkring 3 år gamle. Det står simpelthen i loven. Synes du ikke det er skrækkeligt, Larsen?"
Enten er Thomsen en Troll eller også er han rablende sindssyg, for at sammenligne danske børnehaver og
”§ 7. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.”
med hjernevask af små børn til at begå selvmord med det formål at tage så mange andre mennesker med sig i døden og dermed opnå martyrium, kan man kun græde eller grine hysterisk af.
Under alle omstændigheder har jeg sjældent læst så dårlige argumenter som hans, så jeg tror, jeg vælger ikke at tage Thomsen seriøst og ignorerer herefter hans kommentarer.
Martin Bøgelund og Nielsen har sagt det så glimrende og jeg kan erklære mig absolut enig. Jeg synes det er aldeles kritisk for den yderste venstrefløj, at den definerer muslimerne over én kam som ekstremister i overensstemmelse med den yderste højrefløj og islamister, som Nielsen påpeger. De fleste muslimer vil simpelthen ikke forsvare Hamas' børneudsendelser som man kan det se det gjort her i nogle kommentarer i et vanvittigt forsøg på at påvise dansk dobbeltmoral. Almindelige muslimer kunne aldrig drømme om at ødelægge deres børn ved at opdrage dem med selvdestruktiv had og selvmord som højeste ønske. Det er fuldstændig uden for rækkevidde.
Halalslagteren
27. februar, 2008 #
Thomsen, Thomsen, Thomsen.
Jeg er bekymret for dig.
Men jeg vil stadig billige, at EU og USA bidrager med exorbitante pengebeløb
til menneskene i Gaza-striben, så de kan (eller det kan de jo ikke, men håbet er lysegrønt) finde ud af at skabe et hjemmestyre (læs: øve sig i demokrati) uanset det regerende "parti" nu hedder Hamas.
Men for dig tror jeg alt håb er ude!
P. Lauritzen
27. februar, 2008 #
P. Thomsen:"Den der sår vind høster storm, tryk avler modtryk osv. Simpelthen…"
Ja, så lad os komme igang. Lav udsendelser med bamse og kyllingen, hvor muhammed fremstilles som en pædofil morder og alle muslimer som satans yngel.
Hvor pervers kan argumentationen blive?
jens peter hansen
27. februar, 2008 #
Ytringsfriheden er absolut, men man står til ansvar for sine ytringer. Det betyder selvfølgelig også at man må tage nogle øretæver. Det ER da interessant at den muhammedkrise, der kom nogle måneder efter Jyllands-Postens offentliggørelse af tegningerne ikke var forudset af nogensomhelst.
Regeringen og JP blev af mange gjort ansvarlig for krisen. Det er måske objektivt rigtigt, men det var IKKE forudsigeligt.
I anden omgang har snart sagt alle trykte medier i DK stået i kø for at trykke Westergaards tegning. Denne gang må selv den yngste medarbejder ved aviserne vel have vidst at der kom en reaktion. Anledningen til den ny offentliggørelse af bomben i turbanen var angiveligt at tegneren skulle være udsat for en konkret mordtrussel. ( Jeg tror nu at den sølle opbakning til JP i sin tid er anledningen og at man nu tør, da det jo IKKE er den grimme avis JP, man støtter, men en ældre flink tegner).
Alle tegnerne har jo været udsat for mere almindelige trusler om pludselig død. Det er denne almene trussel børnefjernsynet i Gaza kører videre og i sin selvforståelse er i sin gode ret til.
Nu har alle vist fundet ud af at muhammedtegninger giver anledning til en voldsom masse ballade, ikke nødvendigvis fordi nogle er meget bestyrtede, men fordi det er rigtig god anledning til at vise politisk styrke, fasthed og rettroenhed fra regimer, der handler noget mere voldsomt end børne-tv, selv i Gaza
Vi kan være forargede over tonen i et børneprogram, men det er hykleri at lukke øjnene for at det jo netop er den opfattelse af vesten masser af børn i den muslimske verden fyldes med dag ud og dag ind. Også i Danmark hvor parabolerne står tæt.
Vi kan til gengæld glæde os over at ingen ønsker at komme tilbage til de muslimske lande, så indoktrineringen har, når den er så tyk, ikke nogen større effekt. For de fleste er virkeligheden mere tiltrækkende end propagandaen. Men martyrdøden som børne-tv er modbydelig uacceptabel og livsfarlig. Især for børnene.
Heinrich R
27. februar, 2008 #
Larsen,
Per Thomsen begår en logisk fodfejl, ved at hævde at 1 mia føler sig krænkret og ydmyget - blandt den del af verdens muslimer der har/får kendskab til genoptrykningen, vil der forhåbentligt være mange der forstår anledningen til det, nemlig en kulturel og politisk manifestation mod nogle rabiate individers mordplaner mod en tegner, og de religiøse og politiske synspunkter dé repræsenterer.
Det er dog en lige så stor logisk fodfejl at hævde, at Per Thomsen dermed nødvendigvis skærer alle muslimer over en læst.
Og hvad er det for noget sludder med at der findes to typer af indoktrinering, vores gode og de andres onde?
Det er helt fint at argumentere mod Per Thomsens synspunkter, men lad dog være med at argumentere mod andres imaginære standpunkter...
Mvh
Benny Madsen
27. februar, 2008 #
Ja der er jo altså forskel på at bringe en tegning og så true med at slå andre ihjel, det sidste er forbudt her i landet og har ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Læser forøvrigt andet sted, at en Hollandsk bank efter pres fra muslimer har opgivet sparegrisen i dens nuværende form og at en britisk børnehave ikke længere må fortælle historien om "De tre små grise" fordi det fornærmer muslimerne, ligesom der i en engelsk by ikke må bringes billeder af grise.
Så kan man sige, nå ja, men det virker bare ikke som om, at der er nogen ende på det! Hvad bliver det næste, at det er en fornærmelse at vi hører rockmusik, at vores børn flyver med drager, at kvinderne her i landet kan tage en uddannelse og gå klædt som de har lyst. Jeg mener hvor går grænsen henne?
På den baggrund er det squ godt, at vi her i Danmark har taget et standpunkt om at religion ikke skal bestemme hvad vi bringer i avisen.
Men bortset fra det, så kunne jeg da godt af og til få lyst til boykotte muslimske lande, når jeg læser om, at de har henrettet eller stenet homoseksuelle eller kvinder der er dømt for at være utro.
Det er lidt ude af proportioner når nationer der gentagne gange på groveste vis krænker de mest elementere menneskerettigheder påstår, at vi har fornærmet dem ved at bringe nogle tegninger. De fornærmer os andre ved den måde de opfører sig på og de krænker i hvert fald min sans for retfærdighed.
Bortset fra det, så er der jo ikke nogen her, der nu vil udrydde produceren af programmet, men vi har da ret til at synes det er usmageligt, det har muslimerne da også over tegningerne.
Larsen
27. februar, 2008 #
Heinrich R anklager mig for at skyde Per Thomsen noget i skoene han ikke har givet udtryk for:
"Det er helt fint at argumentere mod Per Thomsens synspunkter, men lad dog være med at argumentere mod andres imaginære standpunkter..."
Per Thomsen skriver :
"13 danske aviser herunder Dagbladet Information har for nylig med fuldt overlæg krænket provokeret og ydmyget mere end en milliard mennesker ved at genoptrykke karikaturtegningerne."
Er det ikke det samme som at skære alle muslimer over én læst? Hvordan i alverden kan han vide hvad alle muslimer mener ud fra hvad der oftest vises på medierne, som jo bekendt er små ekstremistiske grupper, der råber og skriger og brænder flag af, her og der rundt om i verden. Hvis det ikke netop er at slå alle muslimer i hartkorn med ekstremistiske islamister, så ved jeg ikke hvad det er. Der findes faktisk en del muslimer som er ligeglade med karikaturtegningerne, men dem hører man bare næsten aldrig om, fordi medierne elsker ekstremisme. Jeg kender til mange muslimer som ikke vil have noget som helst med de ekstremistiske meningstilkendegivelser at gøre.
Apropos det der med at skyde andre meninger i skoene:
Heinrich R skriver:
"Og hvad er det for noget sludder med at der findes to typer af indoktrinering, vores gode og de andres onde?"
Hvor skriver jeg lige præcis det, Heinrich R?
Men svar mig, Heinrich R, på om du synes det er et godt argument at sammenligne Danmarks børnehaver med Hamas' tv-stations børneprogram - så kan vi måske få at se hvordan "god og dårlig indoktrinering af børn" ser ud.
MvH
Adam Sørensen
27. februar, 2008 #
Nu har de idiotiske tegninger igen støttet de islamiatiske kræfter.
Imamer og mullah'er har brugt disse intetsigende fladpandede tegninger til at ophidse deres mindre begavede menigheder til at demonstrere for deres tro. Senest har Sudans regering arrangeret store demonstrationer mod tegningerne for at tage fokus fra deres folkemord i Darfur. Tænk hvis tegningerne havde taget udgangspunkt i muslimernes kvindeundertrykkelse eller deres manglende demokrati, så havde demonstrationerne nok haft et langt mindre omfang.
Jeg under både tegnere og erhvervsliv de problemer der følger i kølvandet på Flemming Roses idioti.
Man råber sgu da heller ikke "Brand" "Brand" i et fyldt teater bare fordi man ikke kan lide forestillingen - ytringsfrihed er ej.
Martin Bøgelund
27. februar, 2008 #
Per Thomsen:
"Og nu er den danske offentlighed dybt krænket og forarget over, at nogen kan finde på at reagere, ved at lade os smage vores egen medicin. Hvis det ikke er både ynkeligt og dobbeltmoralsk, så ved jeg sgu ikke hvad det er"
Hvori består det dobbeltmoralske?
Vi angriber det kaninen anvender sin ytringsfrihed til, ikke at kaninen har ytringsfrihed.
At true med vold, mord og hellig krig mod folk der anvender deres ytringsfrihed er et angreb på selve ytringsfriheden.
At anvende sin ytringsfrihed til kritisere specifikke udsagn er debat og dialog indenfor ytringsfrihedens rammer - det er selve essensen af at have ytringsfrihed, for hvis alle var enige i alt, var der jo ingen fidus at have love der beskytter ytringsfriheden. Det er i uenigheden og de modsatrettede holdninger at ytringsfrihedens værdi først kommer til udtryk.
Det er i det øjeblik at nogen forsøger at stoppe ytringer FØR de er blevet leveret, at vi har censur og mangel på ytringsfrihed.
Der er ingen i politikere eller journalister der har prøvet at få den lyserøde kanin stoppet ved at opfordre til mord, eller trusler om at "bide og æde" kaninen, for nu at bruge kaninens egne udtryk.
At påstå dobbeltmoral i denne sammenhæng er helt forkert. Så du bliver nødt til at motivere din beskyldning om dobbeltmoral meget bedre end blot med antydninger og bandeord.
Hvori består dobbeltmoralen? Giv venligst et klart og præcist svar!
Oscar J.
27. februar, 2008 #
Det er såre simpelt. Ytringsfrihedens grænse går når man truer andre på livet. Længere er den ikke. Pioneers of Tommorow er det moderne Hitler-Jugend, og denne generation af hjernevaskede unge, skal vores børn bo på samme planet med.
frederiksen
27. februar, 2008 #
"Den danske stat begynder således den politiske indoktrinering af børn når de er omkring 3 år gamle. Det står simpelthen i loven. Synes du ikke det er skrækkeligt, Larsen?"….Citat: Per Thomsen…
…Vores ”Moder Stat” giver os sandt nok anvisninger. Dette skal dog aldrig forhindre forældre i, at lære deres børn at tænke selvstændigt. Og bl.a ved at lære at udtrykke sig mod kontrollanter og magthavere ved at tegne og male kunstnerisk med humor og satire.…..
Adam Sørensen
27. februar, 2008 #
Ytringsfriheden misbruges når Jyllandsposten, som jo har en kvalificeret ytringsfrihed i forhold til den menige dansker, bringer nogle tegninger som forplumre de vigtige aspekter i problematikken - nemlig de islamiske landes brud på menneskerettighederne, i form af stor analfabetisme, fravær af demokrati, politistatsmetode, tortur og andet. Men Jyllandsposten vælger at fokusere på islams trusler mod os, hvilket overordnet set er den mest uskadelige side af den islamiske menneskefjendske karrakter. Hensigten er at forplumre debatten.
Larsen
27. februar, 2008 #
Hør, hvad er meningen - jeg fandt denne post fra Heinrich R under http://www.information.dk/155501:
"Heinrich R
27. februar, 2008 #
Hermed lidt input...
Så vidt jeg ved, var islam i sine første mange år meget tolerant overfor andre kulturer, religioner osv. Det var også i islamisk tradition at promovere dannelse, videnskab, kultur og kunst, og at være dannet. Det blev dog ødelagt for ca. 750 år siden, da hunnerne ødelagde Bagdad, hvorefter teologer og ortodokse mørkemænd fik ændret islam til at blive fundamentalistisk, i ekstrem grad."
Vil det sige Heinrich R, at du ikke mener man kan være muslim uden at være "fundamentalistisk, i ekstrem grad" ? Der findes simpelthen ikke nogen moderat islam?
Det må jeg på det kraftigste protestere imod. Langt størstedelen af verdens muslimer er moderate og fredelige mennesker. Jeg har mange muslimske venner og denne tendens til at generalisere alle muslimer og slå dem i hartkorn med ekstremister som HuT og imamerne fra Islamisk Trossamfund, er de meget kede af. Folk, so dig og denne Thomsen gør dem meget mere skade end gavn, når I forsvarer islamisk ekstremisme i deres navn.
B. Petersen
27. februar, 2008 #
"Tænk hvis tegningerne havde taget udgangspunkt i muslimernes kvindeundertrykkelse eller deres manglende demokrati"
Tak til Adam Sørensen, som hermed får sagt, at han faktisk ikke har SET Muhammed-tegningerne.
Per Thomsen
27. februar, 2008 #
Heinrich:
"Per Thomsen begår en logisk fodfejl, ved at hævde at 1 mia føler sig krænkret og ydmyget - blandt den del af verdens muslimer der har/får kendskab til genoptrykningen, vil der forhåbentligt være mange der forstår anledningen til det, nemlig en kulturel og politisk manifestation mod nogle rabiate individers mordplaner mod en tegner, og de religiøse og politiske synspunkter dé repræsenterer."
Helt ærlig Heinrich, så skal man være meget dansk, meget hvid og have været udsat for de danske mediers propaganda i meget lang tid, for at købe de søforlaringer de danske medier har anvendt for at legitimere genoptrykningen af Jyllands Postens tegninger.
Det er så godt som ingen i udlandet, hverken muslimer eller andre, der kan se det progressive og positive i de danske magthaveres synspunkt om, at ytringfrihed indbærer hellig en pligt til at forfølge og krænke sårbare mindretal.
Erik Willadsen
27. februar, 2008 #
Man må da håbe at glassplinten fra fra troldspejlet falder ud af de unge palæstinenseres øjne når islamismen forhåbentligt engang går til grunde. Efter 1945 var tyskland fuld af fredsommelige og venlige mennesker på trods af den indoktrinering de havde modtaget i årene forud. Ligeledes med russerne efter kommunismens fald. Og flertallet af os der så marxistisk børne-TV i 70'erne stemmer borgerligt i dag.
De mere tænksomme palæstinensere må da overveje hvorfor intet fungerer hos dem mens deres profetkrænkende fjender lever godt og har overskud og overbærenhed til at støtte dem med mia. af kr og diverse soledaritetserklæringer.
anonym læser
27. februar, 2008 #
(Citat: Per Thomsen)
””13 danske aviser herunder Dagbladet Information har for nylig med fuldt overlæg krænket provokeret og ydmyget mere end en milliard mennesker ved at genoptrykke karikaturtegningerne.
Og nu er den danske offentlighed dybt krænket og forarget over, at nogen kan finde på at reagere, ved at lade os smage vores egen medicin. Hvis det ikke er både ynkeligt og dobbeltmoralsk, så ved jeg sgu ikke hvad det er
Den der sår vind høster storm, tryk avler modtryk osv. Simpelthen…””
…………………………
Min kommentar er følgende:
Jeg har valgt at kommentere som anonym læser. Det er jeg den første til at beklage og undskylde og jeg vil acceptere, at mit indlæg eventuelt fjernes. Årsagen kan måske forstås længere nede i kommentaren.
Jeg tænker over, at Hr. Per Thomsen kender 1 milliard mennesker og kender til, at de er blevet krænket og ydmyget. Det gør mig ondt for Hr. Per Thomsens 1 milliard venner og bekendte. Og jeg bøjer mig i støvet for et menneske med så stort et netværk ….selvom det forekommer mig ufatteligt, at 1 menneske kan have kvalitetsrelation til 1000000000…og kende til deres holdninger, så man kan tale på vegne af dem. Det er stort og det indbyder til ansvarsbevidsthed, at tale på så mange menneskers vegne.
Jeg kender 1 iraner, som må gå under jorden og jeg kender 2 af de illustratorer, som bidrog med deres værker.
Deres liv er ændret. Bliver aldrig det samme. Ufriheden har sænket sig om dem og PET er blevet en del af deres liv. Gudskelov tales og skrives der meget lidt i medierne om disse menneskers hverdag. Der holdes lav profil af meget gode grunde.
Alle 3 er truet på deres liv i deres fædrelande.
Illustratorerne er truet på deres liv i Danmark. Dette faktum er en hån og en spot mod kunstneres evne til at fortolke. Men dette har vi jo før set i verdenshistorien. Magten går først efter at gøre kunstnerne tavse.
Derfor er det også med undren at følge kommentarer i debatter fra Hr. Per Thomsen…men også fra fx d’herrer Flemming Rose, Uffe Ellemann Jensen, Tøger Seidenfaden og Rune Engelbreth Larsen i danske medier.
Fordi jo mere vi peger på andre, jo mere peger de øvrige 3 fingre ind mod os selv….og d’herrer peger grundigt på det danske folks ”fladpandede” indstilling, som den dybere årsag til dødstruslerne.
Ligesom Hr. Per Thomsen ofte peger fingre ad ”kolonihavedanskerne”….men aldrig udtrykker medfølelse for de danske illustratorers dramatisk ændrede livsforhold i deres eget land.
Men der er jo folk, som godt kan lide ”at skide i egen rede”…uvist af hvilken årsag? ....Men er det således at: ””Den der sår vind høster storm, tryk avler modtryk osv. Simpelthen…””(Citat: Per Thomsen)………..eller er det rettere således, at den som slipper en vind, lugter sommetider …Simpelthen…
Per Thomsen
27. februar, 2008 #
Anonym læser:
"Jeg har valgt at kommentere som anonym læser. Det er jeg den første til at beklage og undskylde og jeg vil acceptere, at mit indlæg eventuelt fjernes. Årsagen kan måske forstås længere nede i kommentaren."
Jeg forstår sandelig godt, at du foretrækker at være anonym. Det er jo ofte en proportionalitet i debatter, sådan at forstå at jo højere og mere hysterisk debattørerne skriger, desto dårligere er deres sag og deres argumenter.
Når man tager den hysteriske debattone der er i Danmark og også i denne tråd i betragtning, kan der ikke herske tvivl om at værdikæmperne i øjeblikket har en meget dårlig sag.
Læser
27. februar, 2008 #
Den voldtægt af børnesind som foregår i Hamas' fascist-TV, er ikke værre end hvad der foregår i vore hjemlige TV-kanaler, f.eks. i deres reklamer, eller i de voldspropaganderende dataspil som vore børn nu vokser op med. Alle har vi ansvar for det forbryderiske lort vi tolererer hos os selv. Her nytter det ikke med absrtrakt vrøvl om "ytringsfrihed". Det drejer sig om at lægge mærke til, hvem der har og får hvor megen ytringsfrihed til hvad og med hvilke formål.
Man kan spørge, hvorfor mon JPesten og alle dens ytringsfrie imperietilhængere ikke tegner Bush den anden som hans selverklæret eneste filosof - "Jesus" - der med en atombombesværm "befrier" menneskeheden i det så eftertragtede Armageddon-slag?
Eller hvorfor tegner de aldrig Olmert som Moses med maskingevær, der fører sine folk ind i stadig nye "hellige" landområder? Dette er jo faktisk den begrundelse, de selv bruger i denne teokratiske røverstat Israel, når de stadig krænker folkeretten og erobrer nyt land med sin hellige tekst' og eneste grundlovs dybe racisme som eneste begrundelse og legitimering.
Har det noget med krigspropaganda at gøre? Alle forsvarer selvfølgelig altid sine egne interessers "ytringsfrihed", det gjorde Goebbels og Stalin også.
Heinrich R
27. februar, 2008 #
Larsen:
"Men svar mig, Heinrich R, på om du synes det er et godt argument at sammenligne Danmarks børnehaver med Hamas' tv-stations børneprogram - så kan vi måske få at se hvordan "god og dårlig indoktrinering af børn" ser ud."
Nu gør du det igen - tilskriver andre absurde og latterlige synspunkter, hvorefter du ironiserer over disse.
Jeg synes, som forhåbentlig alle andre, at det er sørgeligt og beskæmmende at opleve Hamas's børne TV, og finder det afskyeligt.
Larsen:
"Vil det sige Heinrich R, at du ikke mener man kan være muslim uden at være "fundamentalistisk, i ekstrem grad" ? Der findes simpelthen ikke nogen moderat islam?"
Selvfølgelig findes moderat islam, og moderate muslimer. At islam tolerante og åbne periode ophørte for 750 år siden, har da heldigvis ikke formørket alt og alle.
Larsen:
"Folk, so dig og denne Thomsen gør dem meget mere skade end gavn, når I forsvarer islamisk ekstremisme i deres navn."
Det slår da alle rekorder for logiske overspring og overfortolkninger, når du påstår jeg skulle forsvare for islamisk ekstremisme. Intet kunne ligge mig fjernere...
Larsen, de mange fornuftige holdninger du ellers ytrer, kommer altså ikke til at stå stærkere ved at du forsøger at miskreditere og latterliggøre de personer, du mener har afvigende meninger ifht. til dine.
Venligst, og i håb om en god dialog
Tom Persson
27. februar, 2008 #
Per Thomen: Det er simpelthen for tumpet, hvad du siger.
Kurt Westergaards tegnede en politisk satiretegning - blandt tuinde andre - som kritiserede vold og mord foretaget i Muhammeds (fred være med ham) navn.
Hamas' indoktrinerer børn til vold, mord og selvmord i Muhammeds (fvmh) navn.
Hvor er der dog en verden til forskel.
Christian Lindhardt-Larsen
27. februar, 2008 #
Uh, ja vi har ytringsfrihed i Danmark, meeeeeeeeeeeen den skal bruges med omtanke og der er ikke ytringspligt som der var en del der sagde under Mohammedkrisen 1.0. Man kan se at Per Thomsen & kompaner trods dette nu under Mohammedsagen 2.0 (det er næppe en krise ved at en flok analfabetere truer med at boykotte tvangsudskrevne bistandskroner ) (mis)bruger deres ytringsfrihed til at håne og latterliggøre en sag der rækker ud over deres lille navle.
Heinrich R
27. februar, 2008 #
Per Thomsen:
"Helt ærlig Heinrich, så skal man være meget dansk, meget hvid og have været udsat for de danske mediers propaganda i meget lang tid, for at købe de søforlaringer de danske medier har anvendt for at legitimere genoptrykningen af Jyllands Postens tegninger."
Per, jeg forsøger så godt jeg evner at undlade at tage nogen spin for gode varer, og danne mig en selvstændig mening :-)
Per Thomsen:
"[...] de danske magthaveres synspunkt om, at ytringfrihed indbærer hellig en pligt til at forfølge og krænke sårbare mindretal."
Per, nok kan der siges meget om JP's mediestunt og AFR afvisning af ambassadører, men nu synes jeg du kammer mindst lige så meget over som Larsen, når du påstår at det skulle være "en hellig pligt".
Der er rigtigt mange gode pointer i forskellige indlæg i denne debattråd, og flere af dem er dine, men når du udtrykker dig på den måde, så beder du direkte om at blive hånet, og om at debatten køre ud i højre grøft...
spectator
27. februar, 2008 #
Tja, Aqsa TV og "Der Stürmer" er jo bare to alen af samme stykke had...
Larsen
27. februar, 2008 #
Heinrich R,
Dine argumenter og din debatform er simpelthen under lavmålet. Jeg orker ikke at tage til genmæle mod dit sidste indlæg rettet mod mig. Gå tilbage og læs: Thomsen sidestille faktisk Aqsa tv med dansk børneopdragelse, det er ikke noget jeg pådutter ham. Hvis du ikke engang gider læse kommentarerne, hvordan kan man så debattere med dig?!
Larsen
27. februar, 2008 #
Heinrich R skriver:
"Det blev dog ødelagt for ca. 750 år siden, da hunnerne ødelagde Bagdad, hvorefter teologer og ortodokse mørkemænd fik ændret islam til at blive fundamentalistisk, i ekstrem grad."
Heinrich R taler tydeligvis om religionen islam helt generelt, skelner ikke mellem udlægninger og tolkninger, skriver blot generelt "islam".
Det protesterer jeg mod, det er ganske enkelt ikke sandt. De fleste udlægninger af islam er ikke ekstreme og fundamentalistiske. Jeg er overbevist om, at det gør skade at udlægge det som om islam nødvendigvis er fundamentalistisk. Dette skriver jeg ikke i noget ønske om at miskreditere nogen, men fordi det er en grov misrepræsentation af de virkelige forhold der som sagt er til skade for moderate muslimer.
Mvh
Heinrich R
27. februar, 2008 #
Larsen:
"Dine argumenter og din debatform er simpelthen under lavmålet."
Det beklager jeg meget, at du synes. Det var ikke den tilsigtede effekt ;-)
Larsen:
"Heinrich R taler tydeligvis om religionen islam helt generelt, skelner ikke mellem udlægninger og tolkninger, skriver blot generelt "islam".
Det protesterer jeg mod, det er ganske enkelt ikke sandt."
Jeg medgiver gerne, at jeg ved alt for lidt om islam, og givetvis har en meget forsimplet (og dermed ukorrekt) opfattelse af islam og islams historie. Det er bestemt tænkeligt, at du har ret i, at mit brug af orden "fundamentalistisk" er forkert og malplaceret. Det ville måske have været mere korrekt at have skrevet "ortodokst", i betydning af en tendens til at søge mod islams oprindeligste kilder og en streng tolkning heraf.
Du har dog sakset min tekst fra en anden debattråd og dermed en helt anden kontekst.
Jeg lader mig meget gerne oplyse mht. islam mv. - men det må blive i en anden debattråd :-)
Mvh
Larsen
27. februar, 2008 #
Kære Heinrich R
Jeg skal ikke belære nogen om islam - jeg ved bare fra mine moderate muslimske venner, at islam ikke nødvendigvis er lig med fundamental religion. Men skidt nu med det, lad os slutte fred. Jeg indrømmer gerne, at jeg blev oprevet, hvilket skyldes, at jeg på det personlige plan kender til det frustrerende i at blive slået i hartkorn med ekstremistiske islamister, når man er moderat muslim - af både venstrefløj og højrefløj.
Godt ord igen.
May the Force be with you!
Med venlig hilsen
Larsen
Bo Nielsen
27. februar, 2008 #
Hamas, JyllandsPesten, Aqsa TV, Flemming Rose, Hizb-Ut-Tahrir, VC+O, alverdens hysteriske religiøse mørkemænd af alle mulige overtroiske retninger og hele det danske selvretfærdige nationalistiske sammenrend af ytringsfrihedsfundamentalister (den skal i den næste reviderede retskrivningsordbog) er idioter. Alle til hobe.
I skal holde jeres kæft NU og koncentrere jer om rigtige problemer. Vorherretilhest...
Ps. tak til Læser for et rigtig godt indlæg højere oppe i tråden. Jeg er enig i alt.
Per Thomsen
27. februar, 2008 #
1) Heinrich R:
"Per, nok kan der siges meget om JP's mediestunt og AFR afvisning af ambassadører, men nu synes jeg du kammer mindst lige så meget over som Larsen, når du påstår at det skulle være "en hellig pligt".
Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen.
2) Heinrich R:
"Der er rigtigt mange gode pointer i forskellige indlæg i denne debattråd, og flere af dem er dine, men når du udtrykker dig på den måde, så beder du direkte om at blive hånet, og om at debatten køre ud i højre grøft..."
Debatten i Informations tråde kører ALTID ud i højre grøft som du udtrykker det. Det gør den af en eller anden grund helt af sig selv og uden min hjælp.
At jeg bliver hånet som du siger, synes jeg er helt fint. Den dag ingen gider at brokke sig over mine holdninger vil jeg vide, at den borgerlige presses propagandaapparat også har fået ram på mig.
Heinrich R
27. februar, 2008 #
Per Thomsen:
"Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen."
Er du sikker på at det ikke er misforståelsen der fremmes? ;-)
Per Thomsen:
"Debatten i Informations tråde kører ALTID ud i højre grøft som du udtrykker det. Det gør den af en eller anden grund helt af sig selv og uden min hjælp."
... helt af sig selv, og uden din hjælp???? Jeg har ofte læst dig beskrevet som djævlen selv, så det er lidt forvirrende nu erfare, at du åbenbart er den reneste engel ;-)
Per Thomsen:
"Den dag ingen gider at brokke sig over mine holdninger vil jeg vide, at den borgerlige presses propagandaapparat også har fået ram på mig."
Heldigvis har Larsen og jeg besluttet, at vi vil forsøge at undlade at misforstå andre, og i overensstemmelses med den nye stil, vil jeg vil derfor undlade at tage dit udsagn til indtægt for en beskyldning om at jeg skulle være en del af den borgerlige presses propagandaapparat. :-)
Mvh
Den borgerlige presses propagandaapparat
27. februar, 2008 #
Vi kunne ikke drømme om at gøre noget ved Per Thomsen.
Han er - uden sammenligning - vor bedste mand.
Hvis han bare fortsætter med at debattere i samme stil, vil der snart ikke være behov for os længere.
Tak, Per Thomsen
DBPP
Niels C
27. februar, 2008 #
Thomsen kan bare ikke se joken.
Westergards tegning var bare en ydmyg kommentar til det faktiske forhold at nogen muslimer i profetense navn slår mennesker ihjel.
Hamas børnefjernsyn bekræftiger bare at det er tilfældet .
Man kan sige meget om Westergaard, mn opfordret til at slå folk ihjel det har han ikke.
Men som Rune Engelbrecht jo tørt bemærkede, så kan det jo bare skyldes at islamisterne ikke er stærke nok i troen. For efter deres tro, så ville Westergaard få lov til at brænde op i helvede i al evighed, når han dør.
Istedet sætter de sig i guds sted og vil fremskynde det.
I min børnelærdom så er sådanne folk skinhellige og farisærer.
jens peter hansen
27. februar, 2008 #
En udtalelse fra en kender af mellemøstlig kultur udtaler at man dér har for vane at overdrive lidt. Dette være til beroligelse. Gamle Adolf var jo også godt op at køre engang imellem og Hans Bendix måtte ikke lave karikaturer af nazister for det virkede fornærmende på 80 mio. tyskere. Også dengang blev man fortalt at de "gode," englænderne ikke var et hak bedre med alle kolonierne og hvad de ellers havde på samvittigheden, at demokratiet kun var fernis over det kapitalistiske system, at friheden kun levede så længe den ikke generede de egentlige magthavere osv. osv.
Hele denne remse er måske objektiv sand, men i virkelighedens verden foretrækker ( i.flg. gallup også muslimer) vi samfund som hylder demokratiske frihedsværdier, markedsøkonomi og beskyttelse af borgeren mod statsmagten. Det er en samfundsform som er fyldt med fejl og som hele tiden kan gøres bedre og udvikles. Hvis den kun er et skin, så er det altså den verden ingen muslimer frivilligt ønsker at forlade og langt de fleste ikkemuslimer støtter. At sætte lighedstegn mellem en opdragelse til blive deltagende samfundborger og forgude selvmordsbomber er simpelthen for langt ude. Det er ikke ligegyldigt hvad man prædiker i offentligheden herunder tv. Der er forskel på et skældsord og et mord, også selv om begge dele er forbudt. Jeg synes Per Thomsen helt har mistet proportionssansen.
Per Thomsen
27. februar, 2008 #
Jens Peter Hansen:
"At sætte lighedstegn mellem en opdragelse til blive deltagende samfundborger og forgude selvmordsbomber er simpelthen for langt ude. Det er ikke ligegyldigt hvad man prædiker i offentligheden herunder tv. Der er forskel på et skældsord og et mord, også selv om begge dele er forbudt. Jeg synes Per Thomsen helt har mistet proportionssansen."
Og jeg mener at Jens Peter Hansen her kommenterer et indlæg som han tydeligvis ikke har forstået.
Erik Willadsen
27. februar, 2008 #
Larsen skriver højere oppe at ikke al islam er fundamentalistisk. Det er den vel al den tid at det hævdes at Koranen er Guds ord.
At ikke alle muslimer er nogle dumme svin er jeg helt enig i, men jeg mener at de kan være anstændige mennesker på trods af islam og ikke i harmoni med islam. Enhver der opfører sig i overensstemmelse med koranens ord dumper efter min målestok for god opførsel.
Jens-Martin Eriksen
27. februar, 2008 #
Udvekslingen af skuerile paastande og forskruede meninger efter Fafners dog aedruelige artikel peger reelt paa, om hvor vidt redaktionen ikke burde afskaffe denne helt foererloese del af avisen igen. En uredigeret blog er ganske enkelt et flop og bare med til at forslumme Information.
Stig Marker
27. februar, 2008 #
Jo tak, Jens Martin-Eriksen en redigeret blog vil da klart forhindre debatterne i at ende i rendestenshøjde. Måned for måned falder standarden mod niveauet på offentlige lokumsdøre.
Indtil da vil jeg nu alligevel tillade mig at bidrage til de lavkomiske eftervirkninger af JP's infantilisering af ytringsfirheden.
"Frem med det hemmelige våben: Send Kaj & Andrea!"
jens peter hansen
27. februar, 2008 #
Per Thomsen skriver at jeg ikke har forstået hans indlæg. Han skriver,
at alle statsmagter indoktrinerer og citerer hvad det er små børn i DK skal oplæres i.
Altså alle lande fortæller hvordan menneskene skal være, ergo alle lande er lige gode/dårlige.
Det er da hvad man ønsker og ikke at man ønsker,der gør forskellen.
Den argumentationsform du står for er det rene Erasmus Montanus og ødelægger muligheden for at skelne mellem skidt og kanel.
Som argumentationsteknik er metoden morsom, men i virkeligehedens verden livsfarlig. Der er forskel på et cykeltyveri og et rovmord og på at råbe du er dum og true med en kniv.
I Sudan fortæller præsidenten nu at ingen danskere skal besudle Sudans jord og at alle muslimer skal boykotte danske varer. Så kan vi lære det.
Nestor
28. februar, 2008 #
Man må skelne mellem menneskene og den religion de dyrker.
Jeg har intet mod de mennesker, som dyrker islam.
Men jeg mener, selve religionen Islam er en trussel mod den frie verden.
Hvis vi vil bevare et samfund, hvor røde roser er tilladte, og som ikke er funderet på frygt, hvor mennesker er frie til at søge sandheden, så er det nu vi må stå fast.
Islam bygger på frygt, terror og vold. Jeg mener, det er den eneste religion, som ikke ser noget problem i at anvende vold eller trusler om vold som middel til at omvende mennesker til dyrke islam. Nogle mener, at det kun er de ekstremistiske islamister, som er farlige, og at islam i sig selv ikke er farlig. Det svarer til at sige, at en tiger ikke er farlig, men at det er kun dens tænder og kløer, som er farlige.
Jeg synes, de mennesker som ønsker at dyrke islam, skal have lov til det. Men så må de tage til et islamistisk land. Jeg synes også det er forkert, at vi tager til Afghanistan, og prøver at påtvinge afghanerne vore ideer, normer og værdier. Hvordan ville vi have det, hvis Danmark blev besat of en muslimsk hær, som skulle sikre islams værdier og normer regerede her? For os er demokrati og frihed det rigtige - det er det ikke nødvendigvis for afghanerne.
For mig er det helt enkelt: Det er lyset mod mørket. I øjeblikket ser det ud til, at mørket breder sig. Spørgsmålet er, om vi er parate til at forsvare vores demokrati med alt hvad det indebærer - somme tider kommer jeg i tvivl.
Per Thomsen
28. februar, 2008 #
Jens Peter Hansen:
"Per Thomsen skrive at jeg ikke har forstået hans indlæg. Han skriver,
at alle statsmagter indoktrinerer og citerer hvad det er små børn i DK skal oplæres i. Altså alle lande fortæller hvordan menneskene skal være, ergo alle lande er lige gode/dårlige."
Jeg har sagt det første, men ikke det sidste, så du har fuldstændig ret i at du ikke har forstået mit indlæg.
jens peter hansen
28. februar, 2008 #
HVis jeg ikke har forstået dine budskaber, Per Thomsen, så hænger det måske sammen med at du ikke er særlig klar. Min pointe er at du sætter lighedstegn mellem skidt og kanel. Hvis dette ikke er tilfældet så udtryk dig mere præcist.Slut fra min side.
Per Thomsen
28. februar, 2008 #
Jens Peter Hansen
"HVis jeg ikke har forstået dine budskaber, Per Thomsen, så hænger det måske sammen med at du ikke er særlig klar. "
Ja, det kunne være en forklaring, Jens Peter Hansen. Måske kunne der også være andre?
Chris Henriksen
28. februar, 2008 #
Vi indstille økonomisk bistand til Hamas-området og Sudan. Så kan de lære det, kan de. Eddemaneme!
Bo Nielsen
28. februar, 2008 #
"Hamas-området"?
Jens Hartree
29. februar, 2008 #
Per Thomsen:
Hvis dine budskaber ikke skal tolkes, som JPH gør det - er du vitterligt ikke særlig klar på skrift. Vi kan ikke læse, hvad du tænker - kun, hvad du skriver.
Hvad du skriver, synes jeg JPH har ganske godt styr på. Hvis du tænker noget andet, synes jeg, du skulle skrive det.
Det hjælper i hvertfald ikke møj på forståelsen, at du udelukkende svarer arrogant og nedladende.
Mikkel Lyndrup
29. februar, 2008 #
Blå flodhest raser mod samtlige minoriteter!?
Dorte
2. marts, 2008 #
Hvor mange familier kan og ser faktisk palæstinensiske volds børnetv i Danmark?
Har sådanne udsendelser fra f.eks. mellemøstlige lande været medårsag til de mere end 600 ildspåsættelser for nyligt i Danmark?