TEL AVIV - I går rejste generalsekretæren for Den arabiske Liga, den egyptiske topdiplomat Amr Moussa, fra Beirut, efter at endnu et forsøg på at mægle i Libanons stadig dybere politiske krise havde slået fejl. Det ligger i luften, at han mere eller mindre er ved at opgive at trække landet ud af dets dybe krise.
"Den arabiske Liga har udrettet, hvad den kan," sagde han til det libanesiske dagblad As Safir ved afrejsen. "Resten må afhænge af ny arabisk eller regional indsats."
Tirsdag måtte den libanesiske parlamentsformand, Nabih Berri, endnu en gang udskyde den planlagte samling, hvor parlamentarikerne skulle have valgt en ny præsident. Men heller ikke nu kunne parlamentarikerne enes om en kompromiskandidat, hvorfor kun forsvindende få nu tror på, at det lykkes, når parlamentet gør et nyt forsøg - det 15. - den 11. marts.
"Vi håber på, at det holder, men efterhånden er der ikke meget andet end håbet tilbage," indrømmer Sabah Ayoub, der er journalist på Beirut-dagbladet Al Akhbar.
Er det borgerkrig?
Tilsyneladende deler en stor del af den libanesiske befolkning denne skepsis over for fremtiden, for navnlig gennem de seneste måneder er salget af våben nærmest eksploderet. Med undtagelse af Hizbollah lod samtlige militsgrupper sig afvæbne i forbindelse med afslutningen på landets blodige borgerkrig i 1989, men nu er de væbnede grupper hurtigt på vej tilbage i gadebilledet, og som noget nyt køber de våben i stor stil.
Flere libanesiske kilder fortæller, at våbenprisen på det sorte marked inden for ganske kort tid er tredoblet, og at prisen er steget endnu mere på de våben, som kan betjenes uden længere forudgående træning. Således er Kalashnikov-riffelen en sællert på dette særlige marked. I mere normale tider kan en Kalashnikov erhverves for mellem 100 og 150 dollar, men nu må man lægge mindst 1.000 dollar for den samme vare. Det samme gælder den amerikanske standardriffel, M-16. Og prisen på den mere sofistikerede Dragunov-riffel, der er særligt udviklet til præcisionsskydning på middelstor afstand, er tilsvarende steget fra 800 dollar til 2.700 dollar, hvilket ikke afholder libanesere fra at foretage investeringen.
"Mange mennesker oplever i dag et stærkt behov for at føle personlig sikkerhed," siger professor Karim Makdisi fra American University i Beirut. "Ingen ønsker en ny borgerkrig, og alligevel ser det ud til, at vi rykker tættere på dag for dag. Måske er den allerede startet."
Makdisi henviser til det voksende antal sammenstød mellem væbnede grupper, der skaber en stadig mere utryg stemning i landet. Utrygheden blev kun større, da Imad Mughniyeh, den operationelle leder af Hizbollah, blev dræbt ved et bombeangreb i den syriske hovedstad Damaskus den 12. februar .
"Der kan næppe være nogen tvivl om, at israelerne stod bag, men alligevel har angrebet resulteret i masser af gensidige beskyldninger mellem de libanesiske fraktioner," tilføjer Sabah Ayoub, journalist på Al Akhbar.
I denne uge rettede Mughniyehs enke således et skarpt angreb mod Syrien, som hun mener, står bag attentatet, og på lignende vis fyger det med anklager og modanklager, hvilket bidrager til den spændte atmosfære i landet.
USA er væk
"Det er svært at sige, at det arabiske initiativ er dødt, men det er i hvert tilfælde grundstødt," sagde den libanesiske socialminister, Nayla Moawed, i går i Beirut.
Hun refererer til den fredsplan, som Amr Moussa længe har søgt at implementere i Libanon, og som blandt andet foreslår generalen Michel Suleiman som ny libanesisk præsident, samt dannelse af en samlingsregering og en omlægning af valgloven, så den kommer til at afspejle landets nuværende demografiske sammensætning bedre.
Nayla Moaweds bemærkning faldt i sammenhæng med et verbalt angreb på Syrien, som hun mener "arbejder hårdt for at torpedere initiativet, så Libanon i stedet bliver en scene for de syriske og iranske regimer samt Hizbollah og dets krige."
Dette afspejler på mange måder den udbredte opfattelse, at Libanon i stedet for at modtage hjælp udefra nu i endnu højere grad end før er blevet til mødestedet for udenlandske interesser, der er i strid med de libanesiske. Det er i den forbindelse kendetegnende, at den amerikanske indsats for Libanon i den senere tid næsten er forsvundet, hvilket mange lokale iagttagere ser som tegn på, at Washington nu også betragter den libanesiske situation som håbløs.
"Mange libanesere har også mistet tilliden til det, der ellers har været et håb om at kunne vende situationen, nemlig Den arabiske Ligas topmøde, som finder sted sidst i marts," siger professor Karim Makdisi. "Men det finder sted i Damaskus, og mange tror, syrerne vil bruge deres indflydelse til at sørge for, at mødet ikke tager den libanesiske krise under behandling."
