Kvinder i ghettoen

I Danmark ønsker vi at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Et område, hvor kvinderne virkelig halter bagud, er indvandrerkvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Kun 44 procent af de 16 til 64-årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande har et job på det danske arbejdsmarked. Sammenligner man med kvinder med etnisk dansk baggrund er beskæftigelsesfrekvensen på 74 procent.

Det vil Socialdemokraterne have ændret på med et nyt rådighedskrav, der betyder, at alle familiesammenførte skal i job, og især kvinderne skal ud af ghettolejlighederne. S-formand Helle Thorning-Schmidt præsenterede i går en ny integrationsreform, hvor hun kobler det nye krav til de seneste ugers uroligheder og bål i gaderne: Mødrene sidder derhjemme, børnene bliver ikke fulgt i skole, forældrene skal overtales til at deltage i skolernes forældremøder, og børnene bliver ikke integreret i deres forældres nye land. "Det skal ikke længere være muligt at komme til Danmark som nygift og sætte sig indhyllet i et tørklæde i en lejlighed isoleret fra det danske samfund,"lyder formandens opskrift på at udvise det samfundssind, som hun har ment, statsministeren totalt har manglet i de ophedede dage.

Hvis Socialdemokraternes udspil handler om andet end at anklage en i forvejen marginaliseret gruppe for moralsk forfald, bør det som udgangspunkt hilses velkomment. En undersøgelse viste i 2007, at to ud af tre indvandrere ønsker, at indvandrerkvinder bliver lige så aktive på arbejdsmarkedet som etnisk danske kvinder. Holdningen var lidt mere udbredt hos kvinderne end hos mændene - 72 procent mod 67. Når det alligevel er under halvdelen af kvinderne, der rent faktisk er aktive på arbejdsmarkedet, hænger det sammen med, at kvinderne - og ikke kun deres mænd - har et syn på kvinderollen, der fastholder dem i traditionelle mønstre.

Forfatter og socialarbejder Kristina Aamund, der selv har indvandrerbaggrund, har beskrevet, hvordan en familiesammenført kvinde, der arrangerer ægteskaber og sender døtrene i koranskole, måske nok i danskernes øjne tilhører socialgruppe 5, mens hun i omgangskredsen er anerkendt og har position. Hun kan ikke se en fordel i at blive integreret. Når man dertil lægger, at kvinderne ofte er ene om at få familielivet til at hænge sammen, fordi deres mænd arbejder mange timer som pizzabagere eller taxachauffører, er der tale om barrierer, der ikke nedbrydes af tom retorik eller pisk. Der skal en dyb forståelse af kvindernes baggrund til.

Socialdemokraternes forslag må formodes at være rettet mod de indvandrere, der ikke modtager nogen form for offentlig ydelse, for i kontanthjælpssystemet mødes de allerede med en lang række krav. Man må så spørge, hvilken hammer Socialdemokraterne vil lade falde, hvis indvandrerkvinderne ikke vil. Der er ingen kontant ydelse at trække i, hvilket ellers er blevet den foretrukne motivationsfaktor i social- og arbejdsmarkedspolitikken. Og hvor går egentlig grænsen for, hvor meget staten kan blande sig i familiers måde at indrette sig på? Vi tvinger jo heller ikke danske kvinder til at få flere børn, selv om samfundet i fremtiden vil skrige på arbejdskraft.