Fem røde faner og et håndskrevet skilt viste vej til Socialdemokraternes møde i Den Røde Skole i Kalundborg torsdag aften, hvor godt 100 mennesker. På skolebænken sad blandt andet den tidligere flyveleder 77-årige Ejvind Jakobsen. Han var mødt op for at få klarhed om Socialdemokraternes integrationspolitik, og det fik han med hele seks punkter fra Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt.
Men først skulle der synges. "Hvis blot vi holder sammen, vil alting sikkert gå," lyder det, da eleverne synger "Gem et lille smil". Hvilket bliver samlet op af Rasmus Horn Langhoff, der indledningsvist fremhæver solidaritetens som Socialdemokraternes grundværdi.
Efter 10 minutter er det blevet tid til at reflektere over, hvad der er blevet sagt.
"Kæmpe for en anstændig ældrepleje," skriver teamleder i Novo Nordisk Aase Due i et rødt skolehæfte, som alle elever har fået besked på at udfylde.
Kort tid efter tager direktør for Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, over med dertil hørende overheads. Han taler om rygning og viser billeder af, hvor hurtig kræft kan udvikle sig på bare 19 dage. Den gennemsnitlige ventetid, hvis man har kræft, er ifølge Rolighed 98 dage.
Ligheden skal tilbage
"Vi har i dag indrettet sundhedsvæsenet sådan, at dem, der har mest brug for det, skal vente længst," siger Arne Rolighed.
Han giver private forsikringer og virksomhedsordninger skylden. Danskerne er ifølge Rolighed blevet egoistiske og usolidariske og må vende tilbage til, hvad der er en socialdemokratisk kerneværdi, nemlig fri og lige adgang til alle både i det private og i det offentlige sygehusvæsen.
En kvinde begynder at røre på sig.
"Er der noget galt?," spørger Rolighed.
"Nej, jeg er bare begejstret," svarer kvinden tilbage.
Man går nu over til gruppearbejde.
"Hvorfor går der så lang tid med kræftbehandlingen, hvorfor skal alting centraliseres, og hvor er nærheden henne?," lyder det fra bord 9.
Aase Due, har som afdelingssygeplejerske oplevet, at hendes arbejdsopgaver i gennem 15 år pludselig skulle gøres af en læge. Det fik hende til at søge væk fra det offentlige.
"De gode kræfter flygter fra det offentlige, fordi det bliver mindre og mindre attraktivt. Det er blevet for centralistisk," siger Aase Due.
En ung mand bryder ind. Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard fremhæves som rollemodeller for klare politiske udmeldinger. Der mangler en bedre profil hos socialdemokraterne, synes han. De andre ved bordet stemmer i.
"... Og så al den her snak om, at Helle er usynlig," siger Aase Dues mand, Frank Due, der er formand for partiforeningen i Kalundborg.
Mere synlig Helle
Men så pludselig står hun der. Og hun er kommet for at tale politik, for at tale om borgernes problemer og for at komme med svar. Helle Thorning-Schmidt griber fat i integrationen oven på det, hun betegner som "noget af det værste, vi har set" med hentydning til de ildspåsættelser og det hærværk, der også har ramt Kalundborg.
"Det kan godt være, at det ikke er samfundets skyld, som nogle hævder, men løsningen er stadigvæk samfundets ansvar," siger hun.
Der er behov for en ny, stærk integrationspolitik i Danmark. Et felt, der ifølge Helle Thorning-Schmidt har været forsømt op igennem 1990'erne, og som blot har vokset sig endnu større under den nuværende regering.
"Venstrefløjen har ikke turdet, højrefløjen har ikke gidet," siger Helle Thorning-Schmidt og begynder på sine førnævnte seks punkter.
Første indsatsområder er over for de mange, der ikke taler dansk. Ifølge Helle Thorning-Schmidt er det især et problem for kvinderne, der lever isoleret fra samfundet og ikke er i stand til at støtte deres børn i uddannelsessystemet. Løsningen er flere forældrekurser og mere danskundervisning.
Andet punkt er den berøringsangst, der ligger over for at tage ansvar for de børn, der kommer i klemme i det danske samfund. For at hjælpe de mere isolerede børn foreslår Helle Thorning-Schmidt en jævn fordeling i skolerne, så ingen skoleklasse har over 30 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk.
Helle Thorning-Schmidt vil for det tredje gøre op med den form for parallelsamfund, der eksisterer i Danmark, og nedbryde ghettodannelsen med det erklærede mål, at der om 10 år ikke eksisterer ghettoer i Danmark. Målet skal som i skolen være, at der kun er 30 procent med anden etnisk baggrund end dansk samlet i det samme boligområde.
Hvor peberet gror
Helle Thorning-Schmidts fjerde punkt er en erkendelse af, at danskere med anden etnisk baggrund end dansk begår over 30 procent mere kriminalitet end danskere med dansk baggrund. Det er her vigtigt, at samfundet viser de unge danskere på 10-14 år den konsekvens, som deres forældre ikke magter at udvise. Det skal ske igennem stuearrest eller samfundstjeneste.
"Der skal handling bag ordene," siger Helle Thorning-Schmidt.
Femte punkt er at danne overblik over de integrationstilbud, der eksisterer - hvad virker, og hvad virker ikke. Og den sidste opfodring fra Socialdemokraternes formand er at skabe et klart skel mellem de danskere, der vil Danmark, og dem der ikke vil.
"Jeg kan godt være enig, når nogle giver udtryk for at ønske for eksempel Hizb-ut-Tahrir hen, hvor peberet gror," siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun synes, det er fair at sætte spørgsmålstegn ved, om for eksempel ældre kvinder med anden baggrund end dansk ville have det bedre ved at komme hjem til det land, hvor de oprindeligt kom fra. Der skal ifølge Thorning-Schmidt være et klart valg: På den ene side skal der være gode tilbud om job og uddannelse, på den anden side en check - der skal være større, end den er nu - hvis man hellere vil vende hjem.
Helle Thorning slutter af til stående klapsalver, og eleverne vender tilbage til gruppearbejdet. Ved bord 9 går debatten blandt andet på formandens sidste punkt om hjemsendelse. For hvad med Blekingegadebanden, de var jo danske, hvor skal vi sende dem hen? Eller hvad med dem, der laver sort arbejde eller ikke vil betale skat? Der er stille ved bordet.
"Men det er da rart, at der kommer noget langt om længe," siger Frank Due til sidst.
