Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) er gåeti gang med at nærlæse en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der fastslår, at en terrormistænkt tuneser ikke kan udvises fra Italien, fordi han risikerer tortur i hjemlandet. Sagen er interessant, fordi den kan gøre det vanskeligt for ministeren at gennemføre en planlagt administrativ udvisning af de to tunesere, som PET mistænker for at ville myrde den danske Muhammed-tegner Kurt Westergaard. De radikales retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, er ikke i tvivl om, at dommen fra domstolen i Strasbourg lægger nyt pres på Rønn Hornbech.
ritzau







