NOGINSK - Pirattaxien i form af en gammel rusten Lada er ikke nået mange kilometer uden for Moskvas ydre ringvej, før provinsen for alvor dukker op. De nybyggede højhuse langs landevejen mod øst, som er tæt proppet med osende biler, bliver hurtigt erstattet af maleriske landskaber, birkeskove, forfaldne landsbyer og rige russeres nybyggede store villaer. 75 kilometer ude deler vejen sig mellem to provinsbyer. Elektrostål hedder den ene, tro det eller lad være, og Noginsk hedder den anden.
Noginsk er en gammel provinsby fra 1600-tallet, har i dag 103.000 indbyggere, og med sin nærhed til det rige og moderne Moskva skulle man tro, at den også ville være kommet sig over 75 års kommunistisk maltraktering. Men sådan forholder det sig langtfra. Byen emmer af sovjetisme, gaderne hedder stadig Sovjetskaja, Den tredje Internationale, Kommunistitjeskaja, Sejrsgaden og Leningaden.
Tredjegradsforhør
Lenin selv står i centrum med sin kasket og hævede hånd. I byens administration er de stadig bange for mistænkelige udlændinge, og den kvindelige pressesekretær for byens overhoved udsætter Information for et tredjegradsforhør, som ville gøre Putins forgængere i KGB og NKVD grønne af misundelse. Hvad vil du snakke med ham om? Hvorfor har du valgt netop vores by? Nu ikke noget med at snakke politik med ham? Ingen personlige spørgsmål, vel?
Farvel og tak, det er alligevel ikke umagen værd.
Heller ikke folk ude i byen, hvor vejnettet mest af alt ligner en pløjemark, og hvor gamle træhuse veksler med nybyggede businesscentre, synes at have mod på at tale med en farlig udlænding om livet i Rusland på vej til valg af ny præsident. I et moderne indkøbscenter i centrum tager ekspeditricen Sveta på 30 år dog mod til sig og fortæller, at hun som enlig med to børn og en løn på det, der svarer til 2.500 kroner om måneden, har det meget svært. Og så er hun endda nødt til at hjælpe sine forældre, som lever af en lille pension.
"Når jeg alligevel siger, at det er muligt at overleve, så skyldes det udelukkende, at vi ikke har nogen krig, og at mine børn er sunde og raske. Men jeg er skrækslagen ved tanken om mine børns fremtid. Ingen ved, hvad den bringer. Noget er blevet bedre under Putin, så ham ville jeg nok stemme på, hvis det var muligt. Som det er nu, går jeg ikke hen og stemmer, jeg skal i øvrigt også arbejde her i butikken, jeg har faktisk aldrig fri," siger Sveta og langer nogle lyserøde plysdukker over disken til en bedstemor.
Væk herfra
Noginsk har selvfølgelig også fået ikke blot en, men flere MacDonald's-restauranter. Hurtig mad til rimelige priser, og det myldrer med børn, teenagere og voksne, sågar pensionister. Katja er sygeplejerske og holder frokostpause med en Big Mac. Hun fortæller, at hun på søndag går hen for at stemme på Medvedev. Ikke fordi hun er enig med ham og Putin, men fordi hun ikke ser noget alternativ til ham overhovedet.
"Der er ingen opposition, og jeg er dybt utilfreds med hele systemet. Vi har det svært økonomisk, selv om vi dog har til dagen og vejen. Min konklusion er, at jeg går hen og gør min pligt og stemmer. For Medvedev," siger hun med et grin, inden hun kaster sig over sin Big Mac.
Sergej på 19 vil også gøre sin pligt. Han er ved at skovle sne, snavs og is ude foran sine forældres gamle træhus, fordi han har en fridag fra ingeniørstudiet i Moskva.
"Jeg har tænkt mig at gå hen og stemme. På sedlen vil jeg skrive 'imod alle', for der er ingen af dem, der er værdige til at få min eller for den sags skyld andres stemme. Det er gennemkorrupt og kriminelt det hele. Der er ingen kandidater, som kunne drømme om at gøre noget for borgerne og landet, de tænker kun på at fylde deres egne lommer," siger den unge mand, som holder pause lænet op ad skovlen med en smøg i munden.
"Korruptionen er så omfattende, at den er ved at æde os alle op. Både jeg og mine kammerater og medstuderende tænker kun på, hvordan vi kan komme væk herfra. Jeg vil væk, jeg vil til Europa eller USA, hvor der trods alt er en vis lov og orden. Her i Noginsk er vi ved at kvæles af embedsmændenes og politikernes lovløshed, bureaukrati og kriminalitet."
Et erhverv i fremgang
Biler er et erhverv i forrygende fremgang i Rusland. Trafikken i Moskva står bogstaveligt talt stille på grund af de mange nye store og dyre biler, som strømmer ind i landet. I Noginsk er det også en business med udsigter. Mekanikeren Grigorij Lysenko på 45 år har nu haft sit job som værkstedsleder i 10 år på et privat værksted. Han tjener 5-6.000 kroner om måneden og lever efter eget udsagn godt sammen med sin kone, som også arbejder, sin søn, der også er mekaniker hos Ford, og sin datter, der læser til 'manager'.
"Vi stemmer alle på Medvedev, for vi kan lide, at han fortsætter Putins kurs. Jeg er glad for den nuværende økonomiske stabilitet og har bestemt ikke brug for nogen revolution her i Noginsk eller i Rusland. Jeg har arbejdet i Finland og kan derfor sammenligne. Vi er ikke nået til et samfund som det finske, men vi er på vej i den retning, og det er det, vi ønsker," siger han, mens han afregner med en kunde for en reparation af en skinnende sort Ford.
