MOSKVA - Læbestiften er på plads, tørklædet bundet, slipset sidder korrekt, og håret er sat. Familien Siderova-Beresnjakov er klar. Far Oleg, mor Marina og datter Julija - hun for første gang - skal af sted til urnerne for at deltage i valget af Ruslands tredje præsident - valget, som den nuværende præsident, Vladimir Putin, forleden indtrængende anmodede befolkningen om at deltage i.
Putin optrådte på landsdækkende tv med en indtrængende anmodning om, at folk skulle komme til valgstederne og deltage, fordi "det er afgørende vor vores lands fremtid og sikkerhed". Et tydeligt tegn på, at Kreml var bekymret for risikoen for, at befolkningen i forvisningen om, at valget var afgjort på forhånd, skulle vælge at blive hjemme. Og et tegn på, at Kreml som sædvanlig er langt fra folket, for folket er vænnet til at komme til stemmeurnerne fra sovjettiden. Og Kreml er populær. Tv viser på forhånd en sejrsikker Dmitrij Medvedev, der går hen og stemmer sammen med sin frue, og kort efter dukker Putin op med sin kone for at stemme og kaster en vits ud til de mange journalister på stedet.
Familien Siderova-Beresnjakov bor på den lange Kolomenskaja Nabereznaja-gade i et højhuskvarter i det sydlige Moskva, hvor man kan spørge hvem som helst:
"Hvorfor er det egentlig, at du stemmer på Vladimir Putins udpegede efterfølger, Dmitrij Medvedev, uden at tænke på, at det er eliten, som fører ham frem og holder enhver reel opposition væk fra valget?"
Og svaret vil være:
"Fordi Putin har givet Rusland ro og stabilitet, og i løbet af otte år har han fordoblet den gennemsnitlige indkomst for borgerne. Ville danskerne ikke stemme på en sådan leder, uanset hvad?"
Ferie på Cypern
Jo, men vi prøver alligevel at spørge Marina Siderova i hendes hyggelige køkken over en kop the, hvorfor hun stemmer på Medvedev:
"Fordi der ikke er andre at stemme på. Kommunisten Sjuganov tilhører det forrige århundrede, nationalisten Sjirinovskij er og har altid været en voldelig idiot, og den såkaldte demokrat Bogdanov er fuldstændig ukendt. Og jeg stemmer på Medvedev, fordi jeg har været glad for det, som Putin står for. Vi har fået det bedre, mine børn kan igen regne med en fremtid. Jeg håber bare, at Medvedev holder, hvad han har lovet under valgkampen, nemlig at Ruslands forbedrede økonomi vil blive brugt til at forbedre den almindelige borgers hverdag. Jeg vil af med korrupte politifolk, jeg vil have ordentlige skoler for mine børn og en god behandling til mine forældre på sygehuset og plejehjemmet. Det er jo det, det hele handler om. Ikke fine ord om menneskerettigheder, demokrati og frihed. Det er også vigtigt, men i Rusland netop nu handler det om selve livet," siger Marina Siderova, som tilhører den voksende middelklasse i Rusland med nye muligheder og friheder. Sidste ferie var på Cypern.
På med frakken, det her er på ingen måde Cypern, ned med den livsfarlige elevator ud i det moskovitiske smaddersjap, som også er ramt af global opvarmning. Det pjasker ned, og der er ingen vaskeægte russisk vinter med hård frost og metervis af sne. Sokkerne suger til sig af smeltevand. Men der er ikke langt at gå. Vælgerne skal kun bevæge sig ad samme strækning som deres børn, til den lokale skole.
Valgfest
Og her er der fest. Boder med alskens kram, dukker, kunst, vodka, øl og pølser i dagens anledning. Ikke godt at vide, hvad udbyderne har måttet betale skoleledelsen for at få lov. Men folk elsker det. Nyder det. Stemningen er god, den valgtilforordnede fortæller, at hun sjældent har set så mange mennesker til valg så tidligt på dagen. Og om aftenen er der lagt op til en kæmpefest på Den Røde Plads med nogle af landets mest populære kunstnere. Officielt for at fejre, at landet har gennemført endnu et demokratisk valg, uofficielt for at fejre, at Medvedev er blevet landets nye præsident.
Godt med rock'n'roll, som den aldrende og syge Boris Jeltsin på sit højdepunkt dansede til under valgkampen i 1996. Ingen har set, om Medvedev kan leve op til sit yndlingsband, Deep Purple, som han for kort tid siden viste rundt i Kreml.
"Jeg er glad for, at det i dag er muligt, at et band som dette spiller i Moskva," sagde han. "Det ville have været umuligt i min ungdom."
Marina Siderova og hendes datter Julija får lynhurtigt en stemmeseddel, og i løbet af få sekunder har de stemt på Ruslands nye præsident, Dmitrij Medvedev. Som de fleste af de godt 100 millioner russere, der kunne stemme. Julija har stemt som sin mor og sin far og er ikke i tvivl om, at hun har gjort det rette:
"Medvedev er ung, sympatisk og veluddannet og forstår, at vi ikke længere skal leve i Stalins fortid, vi er for pokker unge som alle andre i Europa og vil leve som jer andre. Derfor stemmer jeg på Medvedev, som har vist, at han arbejder for mig og min fremtid, kan I da ikke forstå det?"
Julija synes at blive bekræftet af de foreløbige valgresultater. Ved valgets afslutning viser det sig, at Medvedev har fået knap 70 procent af stemmerne, og en af de russiske kommentatorer fortæller, at dette er en stor ting for Rusland, for "Medvedev er den første unge leder af Rusland og den første, som nogensinde er blevet valgt af de unge".






Svend Erik Sokkelund
3. marts, 2008 #
Så gør det måske ikke så meget, han bare er en sprællemand, ført fra kulissen af en ikke særlig demokratisk kleptokrat?
Hansen
3. marts, 2008 #
Det er ikke uden en vis skadefryd, at jeg ser russernes selvsikkerhed og bakken op om deres nye præsident, som blot er udvalgt på forhånd, nøjagtigt som i USA, men i det mindste åbenlyst.
I halvandet årti har såkaldte politiske eksperter (!) og politikere, man ellers kunne tiltro nogen indsigt, som Uffe Ellemann-Jensen, hånet russerne og fortalt os, at de var fuldstændig færdige og aldrig ville komme til at spille nogen rolle mere, hverken militært eller politisk. Ja, men det er de politikere og eksperter, vi betaler - i videste forstand - for at styre os, der leverer dette nonsens! Vel ikke mod bedre vidende ... nej nej, that would never do!
HB Rasmussen
3. marts, 2008 #
Det var da nogle skrækkelige sko Svetlana har fået på til det vejr (se billedet).
Jeg håber da hun har nogle ordentlige støvler, der varmer, og som er til at stå fast i, så hun ikke altid skal klamre sig til ægtemanden.