Jeg er lærerstuderende, og jeg vil stoppe. Stoppe med at læse avisartikler om læreruddannelsen og Folkeskolen. Det er for nedslående. Den 29. februar kaldte Jesper Juul dem fra læreruddannelsen for "amatører og ignoranter". Det er et stort problem for samfundet, at der mangler lærere, og at der kommer til at mangle mange flere. Hvordan får man så flere kvalificerede til at blive lærere?
Det kunne være en start at få dem til at blive på seminariet i første omgang. Jeg er lærerstuderende på andet år med musik på linje. Lige i denne tid er der flere af mine medstuderende, der tænker på at holde op. Vores lærere på musiklinjen bliver afskediget år efter år, og timerne er der blevet færre af. Lige nu står det heller ikke klart, om vi som musikstuderende skal betale for vores eksamen eller ej, idet seminariet ikke vil betale for, at vores lærere kan akkompagnere de studerende til musikeksamen. Det er ikke en overskudsstemning, der præger livet på seminarierne, og det er til at blive godt og grundigt træt af. Hvor bliver de store visioner af?
Jeg så gerne, at Danmark havde lidt højere forventninger til det, der foregår på læreruddannelsen med dertilhørende resurser (læs: undervisning, vejledning, undervisere). Drop så tanken om at lægge læreruddannelsen ud på universiteterne, for så udvandes læreruddannelsen da for alvor. Tag i stedet vare på de faglige miljøer, der findes på seminariet, inden de forsvinder. Giv mig i stedet nogle flere timer, så jeg opmuntres til at dygtiggøre mig, stil krav til mig og lad det ikke blive et spørgsmål om småpenge, der præger diskussionen blandt lektorer og studerende, men lad det langt hellere være spørgsmål om elever, undervisning, dannelse, læring, motivation, identitet, eksperimenteren og meget mere, vi beskæftiger os med.
I øvrigt kan vi godt gøre op med, at man udelukkende lærer at undervise på seminarierne. Man lærer for alvor at blive lærer ude i skolen. Dermed en opfordring til skolerne, forældrene, politikerne, venner og familie om at tage vare på de nyuddannede lærere og de lærerstuderende. I har uendelig meget brug for dem, og de har fortjent det godt.
Læreruddannelsen giver mig meget; den giver mig mest af alt et blik for det komplekse ved undervisning. Derudover giver den mig redskaber til at håndtere denne kompleksitet. Som eksempelvis musikstuderende får vi gode gammeldags færdigheder i at spille klaver og synge, og i dag er dette bestemt ikke en selvfølge, det er jeg klar over. Men der bliver nu en gang ikke meget musikundervisning uden en lærer, der kan varetage den både musikalsk og menneskeligt.
Anerkendelse - det beskæftiger vi os med på seminariet. Anerkendelse som et redskab til at motivere og fremme læringen hos børnene. Samfundet kunne med rette vise de lærerstuderende anerkendelse for indsatsen og for det mod, det kræver at kaste sig ud i det komplekse hverv det er at undervise.
