Hvad bliver det næste? Skal myndighederne også kunne pålægge forældrene at give deres børn en skideballe?”

Spørgsmålet stilles af den radikale retsordfører Simon Emil Ammitzbøll. Hos de radikale er der mildt sagt ikke megen ros til Socialdemokraternes stort anlagte integrationsudspil, som Helle Thorning-Schmidt & co. ellers selv har betegnet som ‘den største integrationsreform i vores lands historie’.

Forbrugerklagenævnet burde spille en mere aktiv rolle i dansk politik,” siger R-formand Margrethe Vest-ager om udspillet fra den socialdemokratiske samarbejdspartner.

Hun genkender målsætningen om at komme eksempelvis ghettoiseringen til livs, men det skal ske gennem et øget samarbejde mellem boligforeninger, skoler, fritidsklubber, politi og socialforvaltning. Socialdemokraternes forslag om en grænse på 30 procent indvandrere i boligområder, skoler eller børnehaver, møder skarp kritik fra den radikale formand.

Det er en måde, at sige til mennesker med anden etnisk baggrund, at det er dem, der er problemet. Det er ikke just fremmede for integrationen,” siger hun og betoner at ‘integration er ikke noget, man gør ved nogle, men noget man gør sammen.’

Ikke noget andet hjem

Derfor får S-udspillet også en hård medfart, når det kommer til kravet om, at familiesammenførte ægtefæller skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Man må være meget i tvivl om, hvorvidt det krav skulle virke,” siger R-formanden og peger på, at eksempelvis traumatiserede flygtninge ofte ikke har mulighed for at tage et job.

Det her ligner ikke et forsøg på at lave andre regler, men blot at lægge nye oven på. Man burde se på, hvad integration er ud over at komme på arbejdsmarkedet - hvordan civilsamfundet eller foreningslivet kan bidrage,” siger Margrethe Vestager.

Og det Socialdemokratiske punkt: ‘Deltag eller forsvind’ - med tilbud om en økonomisk kompensation til de, ‘der udelukkende bliver i landet af økonomiske årsager’ - har de radikale kun hovedrysten til over for.

Det ligger os meget, meget fjernt for at sige det på jysk. Der stilles i forvejen mange krav til at blive dansk statsborger og at vise sin vilje til integration. Når man først er blevet dansk statsborger er der ikke noget ‘andet hjem’,” siger Margrethe Vestager.

Heller ikke ønsket om sanktioner over for mindreårige ballademagere i form at stuearrest og forbud mod at vise sig på visse steder er de radikale begejstret for. “Jeg er bange for, at man foregøgler befolkningen, at politibetjente er større socialpædagoger end socialmedarbejderne,” siger Simon Emil Ammitzbøll.

For lidt dansk kultur

Retsordføreren begriber ikke S-forslaget om, at myndighederne skal kunne pålægge forældre at give børnene stuearrest.

Det er en form for overgreb mod den personlige frihed. Det er i retslig henseende uholdbart og en krænkelse af, hvad staten kan tillade sig over for borgerne,” siger Simon Emil Ammitzbøll.

Margrethe Vestager advarer mod, at strafsanktioner ofte ‘fører til en adfærd, der fører til mere straf’. I stedet skal der satses på dialog og en styrkelse af SSP-samarbejdet:

I stedet for at arbejde mod familierne, skal man inddrage dem. Dette århundredes integration kunne blive partnerskabet. Linjen er, at det meget store flertal gerne vil det her land det godt. Så må vi finde veje til at løse det,” siger hun.

Kritikken fra de radikale afvises af integrationsordfører Henrik Dam Kristensen (S). Han peger blandt andet på, at familiesammenførte ægtefæller kan bidrage i andre former for job end de konventionelle, og selv om nogle skoler med mange indvandrer klarer sig godt, er der brug for at møde den danske kultur:

Vi kan se alt for mange parallelsamfund med for lidt dansk kultur. Tager du rundt i det store udland, fungerer steder med et mere naturligt miks bedre i forhold til integrationen,” siger han og betoner, at kvinderne er nøglen til indvandrerbørnenes sociale integration.

Læs interview med Henrik Dam Kristensen på samme side.