Omkring 150.000 indiske bønder har begået selvmord inden for det seneste årti - langt størstedelen for at komme ud af gældsklemmen og sikre familien en forsikringssum, konkluderede Tata Institute of Social Research for nylig.
Den indiske regering håber nu at kunne standse den tragiske tendens ved at eftergive gælden for omkring 40 millioner indiske småbønder - en plan til den enorme sum af 600 milliarder rupier, (ca. 15 milliarder dollar. Det var den store overraskelse, da Indiens regering i sidste uge fremlagde finansloven for næste år med start i april.
Gældseftergivelsen til bønderne blev betegnet som "den største enkeltudskrivning i Indiens finanspolitiske historie," i avisen Business Standard. Ifølge finansminister Palaniappan Chidambaram er tanken at gøre landets vækst "mere inkluderende" og at sende et signal om at til trods for, at Indien satser på IT og serviceydelser, er bønderne stadig rygraden.
"Landet eftergiver den store gæld som et tegn på taknemmelighed overfor vores bønder," sagde Chidambaram ved offentliggørelsen. Premierminister Manmohan Singh tilføjede, at planen har til formål at "hæve bøndernes moral" og løfte befolkningens "humør" generelt.
Dagligvarepriser
Og det kan der være grund til. Forventningerne til væksten i landbrugssektoren ser dystre ud med et fald fra 3,8 procent sidste år til 2,6 i år. Kombineret med stigende priser på verdensmarkedet har det rejst tvivl om Indiens evne til at føde sig selv. Om en reel fødevarekrise lurer er tvivlsomt, men priserne på dagligvarer stiger, og det kan skade det regerende parties popularitet.
'En valgårs finanslov'
Og det kan være en vægtig grund til at gældseftergivelsen lanceres netop nu. Singhs Kongresparti, der står i spidsen for regeringen, kalder udspillet 'den jævne mands finanslov'. Investeringsbanken Goldman Sachs' økonom Tushar Poddar mener, at det er mere på sin plads at betegne det som 'valgårets finanslov'. Det har da også været gennemgående i de indiske mediers behandling af gældseftergivelsen, at den skal ses som en metode til at sikre Kongrespartiet de fattige vælgeres stemmer til valget, der menes at løbe af stablen i maj 2009. Flere kommentatorer spekulerede i, om det meget gavmilde budget betyder, at regeringen planlægger at rykke valgdatoen frem.
