Se, vi kan - men vi gør det ikke

Nogen kalder DR's Hokus Krokus, Kender du typen, Hammerslag og striben af indretningsprogrammer og make over-scenarier på TV 2 og TV3 for lorte-tv. Man kan også kalde det kapitalistisk realisme, der konkretiserer det moderne menneskes længsel, uden at man behøver at rejse sig fra sofaen

Hammerslag. Programmerne holder pirringen, nysgerrigheden og længslen efter det andet ved lige, siger Christian Jantzen.

Bjarne Pedersen

Jeg har en sofa, der er fantastisk smuk og enormt stilfuld. Der ligger tre bøger tilfældigt henslængt, men nøje planlagt på et sofabord, der passer perfekt til sofaen. Der er ingen børn, der hopper i sofaen. De er på deres eget værelse. Min kæreste spilder ikke kaffe i sofaen. Alt er, som det nu skal være.

Det er i hvert fald en forestilling, jeg kan dyrke, når jeg ser livsstilsprogrammer på tv.

"Kapitalistisk realisme", kalder forsker Christian Jantzen det. Han er leder på Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet og mener, at hverdagens dagligliv og rutiner er blevet populær underholdning på tv, fordi programmerne simpelthen tilbyder den stille drøm om et bedre moderne liv.

"Programmerne er et glansbillede på, hvordan virkeligheden ville se ud, hvis vi ikke selv var der. De medvirkende er vikarer for dig. Det er stedfortræderens oplevelser, der formidles til mig, og jeg kan overveje, om jeg vil overtage dem. Det er uden konsekvens; lystfremkaldende, risikofrit - en måde at drømme sig ind i nogle situationer på," forklarer Christian Jantzen.

Programfladen i prime time er ændret inden for de sidste 10 år i dansk tv. Den domineres i dag af faktuelle underholdningsprogrammer om livsstil og genkendeligt hverdagsliv, hvor forbrugskulturen fungerer som den overordnede og selvfølgelige arena for selvrealisering.

"Moderniteten har en meget lang drømme- eller fantasiindustri, som livsstilsprogrammer i tv blot er seneste skud på stammen af. Grunden til, at de er populære - men også harmløse - er, at de ikke siger, du skal lave dit liv totalt om, men de tilbyder små forbedringer og tilpasninger i smagen. Samtidig konkretiserer de din længsel og betoner vareverdenens magi og er på den måde et glansbillede af livet i den vestlige verden, hvor solen altid skinner," siger Christian Jantzen og understreger, at livsstilsprogrammerne giver os et tilbud om at lege med ideen om, hvordan den ideelle verden ser ud i vores egen dagligstue.

"Så længe vi sidder og ser et program om boligindretning eller havegravning, sker der intet - intet hul i haven eller en ny grim sofa. Der sker intet andet, end at vi får en drivkraft til at forestille os noget andet end det, vi allerede har. Vi forsøger at virkeliggøre de her forestillinger og sætter os selv på spil."

Lyserøde puder

Ph.d. og lektor ved Afdeling for Film- og Medievidenskab, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, Christa Lykke Christensen, mener ligeledes, at programmerne opbygger et drømmeunivers med inspiration til seerens skærpede blik for stilen i hverdagen, men hun fastslår samtidig, at meget prime time-tv anno 2008 er et udstillingsvindue, der coacher folk til at føle sig som et moderne selv i udvikling.

"Den mest oplagte måde at realisere en forandring på er på varemarkedet. Det er dér, man kan gå ud og købe den der sofa med de to lyserøde puder. Programmernes styrke er at oparbejde en distinktion, hvor seeren kan pleje selvet og spørge: Hvem er jeg? Hvad kan jeg godt lide? Hvad synes jeg er pænt og grimt," siger hun.

Ifølge Christa Lykke Christensen var de tidligere tv-programmer i genren som eksempelvis TV-Køkkenet mere konkrete og instruktive. Hun nævner også Det' Leth-serien, der drejede sig om at reparere et bord, få lakken af, og hvornår man skulle beskære sine roser?

"Den slags er blevet mere sjældne til fordel for underholdende programmer, hvor det mere er smagsforestillinger der cirkuleres," siger Christa Lykke Rasmussen:

"I dag beskæftiger livsstilsprogrammerne sig med, hvordan man bliver et moderne subjekt eller et moderne selv - de handler om hele livsstilen. Ikke kun om hvordan man får repareret et spær på huset eller får lavet en flot forhave - selv i Hokus Krokus handler det om at sætte hele den pågældende persons livsstil i tale: At man vælger en have eller en terrasse ud fra ens interesse i hele livsstilen, sundhed, alder, køn, madvaner, fysik, altså rammer om distinktion, hvor rammen er the whole way of life," siger hun og påpeger, at det ligger inden for programmernes ramme, at det er ting, vi taler om.

"Det er ikke mennesker, det er valg af farver, der er vigtige - sofaer, blomster i haven, former, farver - hvordan overflader kan give os noget på distinktionspaletten. Programmerne lægger op til, at vi hele tiden er entreprenører i vores liv - vi kan via de her programmer føle os opdaterende i forhold til, hvad det vil sige at være et moderne individ, der hele tiden er i forandring, kræver udvikling og fornyelse. Selve programmernes præmis er forandring," pointerer Christa Lykke Christensen.

Moderne hedonisme

Ifølge Christian Jantzen tager livsstilsprogrammerne de klassiske magasinmedier som dameblade og Bo Bedre-familiens stofområde og behandler det visuelt. Han forklarer, at grunden til, at de har et marked og et seergrundlag, er, at vi mennesker skal træde i karakter som individer. Det har skabt en industri, som har givet næring til den moderne hedonisme, og som er kendetegnet ved, at nydelsen snarere ligger i fantasiarbejdet forud for købet end i drømmenes virkeliggørelse efter købet.

"Grunden, til at der er marked for det, er, at vi skal træde i karakter som individer. Det gør vi ved at være individuelle - være os selv, men vi har brug for at vide, hvordan vi bedst bliver os selv. Vi kigger på andre for at blive os selv, fordi vi gerne vil anerkendes som noget særligt af andre, men det kræver, at vi kan genkendes af andre, og derfor lader vi os inspirere. De andre har altid været målestok for, hvordan jeg skal gebærde mig. I dag er der flere bud end tidligere på, hvordan jeg kan blive noget interessant - mig selv," siger Christian Jantzen, der mener, at fantasiarbejdet med at gå og forestille sig og drømme i øjeblikket bliver udfordret, fordi forbrugersamfundet er inde i en mæthedstilstand:

"Her har programmerne den funktion, at de holder pirringen, nysgerrigheden og længslen efter det andet ved lige. Det er blevet et adelsmærke, hvem jeg er som person, at jeg kan nyde på bestemte måder. Det er et særligt kendetegn i vores samfund," siger han.

Med morfar i værkstedet

Lektor, ph.d. Kirsten Frandsen, Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, mener, at tv-mediet har haft behov for at opdyrke et velkendt stofområde fra de trykte magasiner for komme i bedre kontakt med seernes hverdag.

"Tv er kommet i øjenhøjde med sine modtagere, hvor det stof, der har været i andre medier som livsstilsmagasiner og avisernes tillæg, sættes det på en anden dramaturgi - musikken gør udsendelsen levende, og de levende billeder dokumenterer meget bedre forandringsprocessen, klip gør det meget nemmere konstruere et sideløbende forløb, så vi får flere oplevelser ind i fortællingen og følger hovedpersonernes reaktioner - her kan tv-mediet noget særligt i forhold til de andre medier," siger Kirsten Frandsen, der pointerer, det også handler om, at programmerne er familievenlige.

"Udsendelserne med Flemming Leth mindede om at komme med morfar i værkstedet. Og den hyggelige stemning er der fortsat, selvom nutidens programmer ofte indeholder en åbenhed for forskelle, hvor svaret ikke som tidligere ligger inde i fjernsynet, men hos seeren selv," siger hun:

"Det, man egentlig søger, er at få lov til at lave tankearbejdet. At få lov at drømme sig væk i en periode og forestille sig, hvordan man kan lave om på sit liv - men man behøver ikke lave det om. Mine undersøgelser viser, at det ikke er noget, seerne gør noget konkret ved. Det vigtigste er, at mediet giver dem oplevelsen af, at man kan lave noget om, hvis man vil: give folk den positive oplevelse af, at hverdagslivet kan laves om, man kan forandre noget, hvis man vil. Det er ikke altid, det viser sig at være nødvendigt," slutter Kirsten Frandsen.

Relaterede artikler

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu