Sladretante, istante, møgsæk bom.

Betonlebbe, kvindagtig, tudemarie, bom.

Vandrepokal, tøjte, narrefisse bom.

Jeg står pludselig foran muren, dér for en del år siden. Bolden er i spil. Rytmen. Sådan er mange pigelege. Noget med rytme. Man skal nå at tælle og dreje sig rundt, klappe i hænderne og se til at bolden ikke mister retning, bom.

Det tro pokker, at man kan holde boldene i luften, senere. Multitask, hedder det så, tjadabom.

Men for fanden. Kan man undgå begge dele? At det lander et sted? Hvordan kan man undgå at være vandrepokal og på den anden side ikke at være en narrefisse?

Bom.

Vandrepokal, vandrepokal, vandrepokal. Bom.

Hønemor, ravnemor, Aytollah. Bom.

Sladretante, stillepige, skinger, bom.

Jeg var for eksempel lige ved at glemme ‘ikke’.

At være en narrefisse, ikke, altså for det må man ikke være …

Hvem narrer man? Bom?

Det er et spørgsmål om træning.

At narre sig selv eller de andre.

At være mor og for Gud skyld ikke være en ravn …

To mand frem for en enke …

Hvorfor to mand? Hvorfor en enke … er det, det værste? Den døde mand den overlevende kvinde?

Hende skal de være to til at klare. Bom.

Tanken foran muren dengang. Og der var vist ikke nogen bold i det spil, men noget andet, måske noget med at stå helt stille.

Løb!

Løb for livet, det var det, man skulle, var det ikke? At løbe eller stå stille, sådan helt stille, for ellers var man ude af spillet ?

Vi legede og det var bare på en måde overhovedet ikke en skid sjovt …

Så jeg tager det altså lige med et gran salt, det med at lege.

Eller sukker, suk.

Vi har øvet os så længe, så

To mand frem for en enke, og nu sidder der flest mænd på reklamebureauerne i København og i parlamentet i Bruxelles og helt sikkert i bestyrelserne over det hele. Bom. De er sådan set flygtet derud, for derhjemme har konen magten.

Mænd er med garanti bedre til at lege drengelege, det er jeg sikker på. Vi har øvet os så længe på at lege vore lege. Egentlig er jeg ret sikker på, at man leger præcis det, man ikke kan finde ud af. Denne gang glemte jeg ikke, ikke.

Vi havde fået trukket Ole i en eller anden slags klædedragt, og så nåede vi vitterlig i parcelshushaven i solskin at lege både bryllup og begravelse samme dag. Så kunne blomsterne da bruges til begge dele.

Piger leger jo også med dukker. Af en eller anden grund betragtes det ikke som en leg på liv og død. Det gør det kun, når drengene farer rundt med lasersværd og må forcen være med dig.

Hystade, moster, bitch.

Bom.

Mandhaftig, ukvindelig, kran.

Bom.

Og så troede jeg egentlig, at det var slut med det der offerrolle noget? Men bom, bommelum. Øjeblikket efter vi holdt op med at være ofre, var vi bødler. Bom. Vi burde have vidst det.

Nu er mændene ofre. Kvinderne har taget magten over det hele bommelum , må forcen være med dem, og hvor skal de løbe hen, når der også er kvinder derude?

For kvinder er for meget.

Sild, makrel, dåse. Bom. Tøs, babe, taske. Bom. Sippe, snerpe, harpe. Tjuda bam.

Eller endnu værre:

Tudemarie, skræppe, kaglende, sladrende, hvinende, kvidrende.

Vidste vi det allerede dengang, at vi var for meget? Til den ene eller den anden side?

Også det øvedes der en del i. Elastikspring og sjippetov. At holde sig lige på stregen. For vi snakker for meget og siger ikke noget, vi har for smart tøj på eller for grimt, vi er for udringede eller ikke nok.

Kvinder er simpelthen så farlige. Hvad tror I dog grotterne, bjergene og dragerne i eventyrerne er? Hvad er det mon, at alle disse små drenge skal bruge al den force og potens til?

Så de må ikke tage den, pigerne. De må ikke tage den også, så står der bare en lille dreng der og ved slet ikke, hvad han så skal stille op. Det bliver faktisk helt, helt uoverskueligt, for han havde jo glemt at lege lege med at holde sig på stregen og boldene i luften for ikke at være for meget på den ene side og så på den anden?

Mor er den værste

Vi skal alle være prinsesser og prinser for bare den mindste smule at være på højde med kongeparret i vort liv, far om mor.

Men mor er den værste. Den bedste mor er den allerværste. Vi ved det godt, for hun forklæder sig som ulv, og så æder hun os igen ned i den mave, vi ellers lige var sluppet ud af.

Bom.

Troede du det var omvendt?

Nogen gange er det lige meget, om der er et ikke.

Det er ikke den bedste mor …

Bom.

Er ligestilling så at stå helt stille på stregen og løbe for livet?

Der er lang, lang vej igen, for kvinden bliver til en drage, en hejre, en jernlady, mæfikke og betonlebbe, når hun tager blot en lille smule magt. Hun er sådan næsten lige ved at æde os. Jamen virkelig.

Er ligestilling måske, at vi bliver voksne?

Det ville være ikke så lidt …