Kvinden udrydder manden

I kampen for ligestilling konkurrerer kvinderne mod mændene på arbejdsmarkedet. I kampens hede afskaffes de gamle kønsroller. Men hvor er børnene i denne kamp?

Forskellen på mænd og kvinder bliver langsomt udvisket i jagten på total ligestilling. I fremtiden vil den eneste forskel måske være den visuelle: kroppen.

I gamle dage gik kvinder i kjole og mænd i bukser. I dag går kvinder i bukser, og mænd bruger fugtighedsgivende ansigtscreme. To små eksempler i en lang liste over positive ting ved de udflydende kønsroller. 60'erne og 70'ernes kvindefrigørelse har bl.a. betydet, at kvinder i dag også tager lange uddan-nelser og får spændende, udfordrende jobs. Der er ingen tvivl om, at vi som kvinder i dag lever mere privilegerede liv, end vores bedstemødre gjorde. Mange af den ældre generations kvinder kan se tilbage på liv uden karriere. F.eks. min egen mormor, der drømmer om, at hun var blevet dirigent, men i stedet passede hjem og tre døtre, hvoraf to i dag har store karrierer. Dengang var det normalt at gå hjemme, men for de ældre kvinder i dag står deres liv i skarp kontrast til dagens karrierekvinder. Snart vil hjemmegående kvinder være en 'uddøet' race.

Stadigt kvinder får i dag topstillinger med høj løn og status. Men med det gode følger alt for ofte også det dårlige. Med fare for at fornærme rødstrømperne, som gjorde så meget godt, vil jeg påstå, at de med deres oprør mod de traditionelle kønsroller, hvor kvindens plads var i hjemmet, undervurderede vigtigheden af det arbejde, der blev udført i hjemmet. Her tænker jeg ikke på hjemmebag og strygning, men nærmere på rollen som forælder. Forælderen der havde tid til at være sammen med børnene og opdrage dem samtidig med, at rammerne om en tryg opvækst blev skabt. Dengang var der ikke brug for udvidede åbningstider i daginstitu-tionerne eller tv-kanaler med tegnefilm døgnet rundt til aflastning af trætte og opgivende forældre.

I dag er det ikke normalt at være hjemmegående mor eller far. Det er ildeset. Min far var den eneste hjemmegående far i min omgangskreds, hvilket jeg som barn havde meget svært ved at acceptere. I dag kan jeg se, at det var en stor fordel, da min mor valgte karriere-vejen. Hvis min far også havde haft karriere, havde min bror og jeg aldrig set vores forældre.

Sex fire gange om ugen

Moderne tider dikterer, at kvinder, såvel som mænd, skal gøre karriere. Og det slutter ikke her for kvinden, der samtidig skal skabe trygge rammer for børnene, se godt ud og have sex med sin mand mindst fire gange om ugen - ellers har hun jo et dårligt sexliv ifølge samfundsnormen for, hvad der er 'normalt'.

Men lad os slå fast én gang for alle, at det ikke kan lade sig gøre at have en topstilling, være en stjerne for sine børn, have et hedt sexliv og træne pilates de anbefalede tre gange om ugen! Vi får dårlig samvittighed på alle områder og bliver ulykkelige i forsøget på at få det hele til at hænge sammen. Man er nødt til at træffe valg og prioritere i stedet for at gå ned med stress. Det vigtigste område må være de menneskelige relationer - og særligt ens børn. For dem er man som forælder nødt til at være en stjerne. En opgave der i en cocktail af lange arbejdstider og for lidt søvn bliver umulig. Den udvikling går ud over børnene, der, efter mor også er kommet ud på arbejdsmarkedet, opholder sig flere timer i daginstitutionerne end nogensinde før, hvilket giver nogle opmærksomhedssøgende, dominerende og forkælede børn. Manglen på tid og opmærksomhed fra forældre gør børn til små konkurrenter i børnehaven, hvor de med de andre børn kæmper om pædagogernes opmærksomhed.

Hvorfor får vi børn, hvis vi ikke har tid til at have dem? Hvad enten det er far eller mor, så er der, når der er børn i billedet, nødt til at være én, der ikke har karrieren som førsteprioritet.

Blot en opsang

Mit mål er ikke at tale for at kvinder skal tilbage til kødgryderne. Heller ikke at sige at kvinder er dårlige mødre, hvis de har en topstilling, eller at mænd er nogle vatpikke, hvis de er hjemmegående. Det er blot en opsang om, hvad der kan ske, hvis ingen tager ansvar for børn og hjem i ligestillingskampens hede, hvor kvinder forsøger at opnå de egenskaber, der traditionelt set er mandens.

Det er godt nok, at mænd og kvinder nærmer sig hinanden på arbejdsmarkedet med lige løn osv., men der bør stadig opretholdes en forskel i rollefordelingen udenfor. Ikke således at der er en fast defineret rolle til kvinder i forhold til mænd, men således at den vigtige rolle, der skal udfyldes i hjemmet, påtages af i hvert fald enten manden eller kvinden. Samtidig skal der holdes fast i, at kvinder og mænd er forskellige. Hvis vi fortsætter mod den totale ligestilling, kan vi gå en fremtid i møde, hvor manden aldrig holder døren for kvinden, eller kvinden aldrig gør rent uden at føle sig 'sat i bås'.

Ikke kønsbestemte roller

Den totale ligestilling vil langsomt udrydde kvindens behov for manden, idet hun bliver mere og mere uafhængig af mandens egenskaber: Hun er økonomisk uafhængig, og hun kan blive kunstigt befrugtet. Manden vil i værste tilfælde blive som en konkurrent, hvis job, status og egenskaber kvinden vil opnå og derved eliminere. Derfor er kønnene nødt til at have forskellige egenskaber udover at indeholde østrogen og testosteron og samtidig også have forskellige roller at udfylde i parforholdets samarbejde. For det er et samarbejde, hvor man til tider må ofre sig selv (og karriere) og ikke lade egne behov fylde mere og mere, hvilket der ellers er en stigende tendens til i vores individualiserede verden. En tendens der sætter partner og børn i baggrunden.

Hvis kvinden vil gøre karriere og samtidig have børn, er hun nødt til at have en mand, der nedprioriterer jobbet og fokuserer på rollen som far. Hvis ikke begge parter kan prioritere børnene, må den ene i hvert fald, og hvis det bliver faren, som det var i tilfældet med min far, kræver det selvfølgelig, at han kan acceptere at have en kvindelig partner med større karriere end ham selv. Her ligger det stadig dybt i mange mænd, at han skal forsørge familien, så på det punkt har vi et stykke vej endnu. Den dag, mænd kan tage rollen som hovedansvarlig for hjem og børn, uden at det er ildeset i nogens øjne, er ligestillingen kommet langt.

Her når jeg frem til min pointe: Vi er nødt til for egen skyld og for vores børns skyld at opretholde rollerne, men de behøver langtfra at være kønsbestemte! Om det er mor eller far, der er 'stjerne' for børnene, er ligegyldigt, det vigtige er blot, at den ene er. For hjemmets rolle er ikke undertrykkende, men af yderste vigtighed. Den bliver først undertrykkende og en kønsrolle, hvis det er en selvfølge, at det er kvindens lod at blive hjemme. 'Husmor' eller 'husfar' lyder nedsættende, fordi samfundet fortæller os, at det er det. Men da vi selv er samfundet, så lad os lave om på det syn og anerkende, at der er roller at besætte i et forhold med børn.

Amalie Nebelong, 23 år, studererer kulturformidling på Københavns Universitet

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

God tone i debatten

Kommentarer

Jeppe Brogård

8. marts, 2008 #

Øh... De dersens børn, de skal nok gøre opmærksom på sig selv uden, at deres mødre behøver ofre deres ambitioner af den grund. Find en anden undskyldning.

Debat