"Er du ensom / så vær det!" skrev digteren Ekelöf: "Du vil få stort selskab / omsider."
Hun havde været ensom og alene, den amerikanske soulsangerinde Alicia Keys. Det fortalte hun fredag aften på scenen i Falconér Salen på Frederiksberg. Hun stod på scenen og rakte sin inderlighed frem med et repertoire af floskler så flove og flommede, at selv den største fan måtte kigge ned eller sende sms'er til veninder ude i byen.
"Jeg er ærlig over for jer nu," lovede Keys. Helt ærligt fortalte hun, at som barn kun drømte om at synge og sidde alene og spille klaver.
"Dette er min historie," sagde hun. Hun havde haft "store drømme" og "stort begær". "Livet er en rejse," docerede hun. Og nu var rejsen endt her i Cooooopenhaaaaagen. Og hun ville ikke have været hér, sagde hun, hvis det ikke var for os. Vi var også vigtige. Hun havde fået opfyldt sine drømme. Og vi kunne også få opfyldt vores drømme. Hun havde fået stort selskab nu, som digteren lovede. Hun har solgt mange millioner album og imponeret hele verden med sin cool inderlighed, melodiske linjer og enorme stemme, der med et åndedræts varsel kan gå fra gå fra funky til fuld patos.
Og alene på scenen ved sit flygel fredag aften viste hun sin store stemme frem, fraserede, vibrerede og holdt en vokal over 30 sekunder: "Iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii," sang hun inderligt: "Iiiiiiiiiiiiiiiiii". Hun kunne slet ikke vente. Balladerne startede i den store pathos og fortsatte i den rene parodi. Hun brugte sin store stemme, som om det var en fantastisk muskel, hun ville vise frem: "Se, hvor højt jeg kan synge, hør hvor længe jeg kan holde tonen, og lyt godt efter, hvor meget jeg føler lige nu."
Dele af koncerten mindede om øvelser i et fitnesscenter, hvor publikum skulle se den store stemme pumpe sig op, blive spændt og folde sig ud. Det var indimellem ikke til at holde ud at høre på.
Fart
"Nu skal vi have det sjovt," annoncerede Alicia Keys. Og med et otte mand stort orkester, fem dansere og tre korpiger prøvede hun at forvandle koncerten til et show med dans og fest. Men rigtig sjovt blev det ikke, selvom Alicia Keys gik ud og ind af scenen, så publikum kunne juble hver gang, hun igen beærede dem med sin entré.
"IIiiiiiiiii," sang Keys igen: "Iiiiiiiii" og faldt så ned på en verselinje fra sit første hit "Falling":
"Keep on fallin' in and out of love with you."
Og når den store stemme ramte vellykkede linjer og melodiforløb, lykkedes det Alicia Keys at undslippe sin tomme inderlighed og forløse sin stemme. Der var momenter mod slutningen af koncerten, hvor stemmen ikke bare var en muskel, der skulle eksponeres, men blev til musik, som publikum ikke kunne overdøve, selvom der blev sunget med fra både gulvet og siddepladserne.
Yderligheder
"Den anden dag vågnede jeg op og var så langt nede," rapporterede Keys igen fra sin mest private zone:
"Jeg kan være såååå langt nede." Men så var det gået op for hende, at selvom hun kan være et "mess", så kan hun stadig iklæde sig en trøje med et 'S' på brystet og føle sig som en superwoman. Denne recitation af verset fra hittet 'Superwoman' fik den uheldige bivirkning, at tekstens livsfilosofiske banalitet blev udstillet, inden hun slog over og sang verset til alle de danske kvinder, som også er "superwomen". Men fredag på Frederiksberg lykkedes det kun i glimt Alicia Keys at overbevise om, at hun er en syngende superwoman.
Disse få højdepunkter som i en upbeat version af "Karma" fra The diary of Alicia Keys og en kort rekonstruktion af duetten med Usher, "My boo", stod lysende frem som undtagelser fra en koncert, der ellers var domineret af muskuløs fremvisning af stor stemme og sentimentale besyngelser af en inderlighed, der gik til yderligheder og blev til tomgang.
"Jeg vil gerne synge sange, der virkelig berører jer," sagde Keys. Hun ville ud og røre og bevæge publikum, men fredag aften berørte hun kun sin egen intimzone, og den var ikke et stort selskab værdig.
Alicia Keys, Falconér Salen, fredag.
