"Working nine to five," lyder det højt fra bandet, selvom klokken kun er kvart i ni.
De morgenfriske musikere står ved indgangen til Marmorhallen på det, der engang hed Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole - i dag Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Her er jubilæum. Landbohøjskolen har ligget på Frederiksberg siden 1858, og på plancher, kaffekrus og sågar æbler kan man se et rundt 'Frederiksberg Campus 150 år-logo'.
Kuglegrill
Dekan Per Holten-Andersen klipper snoren over til en jubilæumsudstilling, som mest af alt består af nogle plancher, mens de mange hundrede fremmødte ansatte og studerende spiser morgenmad med masser af frugt. Det kommenterer komikeren Lars Hjortshøj, der kort efter kommer på scenen:
"Vi mænd kan ikke lide frugt. Vi vil have kød," siger Lars Hjortshøj og fortæller om sin kuglegrill, som han helt selv bestemmer over.
"Mange af os spiser så meget kød, at vi kommer til at ligne vores kuglegrill. Helt runde og med håndtag i siden."
Og det er faktisk noget af det, man i dag beskæftiger sig med på Det Biovidenskabelige Fakultet - forskning i livsstilsrelaterede sygdomme.
Men sådan har det selvsagt ikke altid været, fortæller dekan Per Holten-Andersen, efter at Lisa fra X-faktor har sunget 'Purple rain' og modtaget stor hyldest.
Dekanen står foran de første plancher i udstillingen:
"Da man besluttede at oprette Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole i 1858, var det fordi, danskerne var fattige og sultne. Det håbede man, at videnskaben kunne lave om på," siger han.
"Det handlede primært om, hvordan man kunne holde dyr raske og få mest muligt ud af naturressourcerne. Altså kalorieproduktion. Man skulle have flest muligt kalorier ud af en ko eller ud af en mark. Hvordan kødet smagte, var ikke så vigtigt. Bare det mættede," fortæller Per Holten-Andersen. Han mener, at Landbohøjskolens historie på mange måder afspejler danmarkshistorien i de samme år.
Livsstilssygdomme
Således skiftede man fra omkring år 1900 fokus i takt med industrialiseringens indtog i samfundet:
"I de næste 50 år begyndte man at fokusere mere på fødevareindustrien, man samarbejdede med de store virksomheder og andelsselskaber: Danske Slagterier, Carlsberg, Arla, Danisco og faktisk også Novo, som dengang brugte svinebugspytkirtler til insulin," fortæller han.
Ved udstillingens sidste plancher er fokus igen skiftet. Det lykkedes Danmark at få produceret nok mad. Faktisk så meget, at vi fra cirka 1970'erne for alvor begyndte at blive fede og syge af det.
"Fedme, cancer og diabetes er i dag de væsentligste kostrelaterede sygdomme - og netop livsstilssygdomme er noget, vi i dag forsker meget i."
Eksempelvis er der udstillet et stykke chokolade med chili og hørfrøkerner, som angiveligt skulle gøre chokoladen mindre fedende. Ellers er det især opbygning af fødevareforsyning i ulandene samt bioteknologi - især udnyttelse af afgrøder som brændstof - der for tiden forskes i.
"Og så er vi også blevet så rige, at vi er begyndt at tænke mere på, hvordan landskabet ser ud. Markerne skal ikke bare producere. Man skal også gerne kunne gå en tur langs en smuk å på landet. På den måde kan man se, hvordan vi er gået fra overlevelses- til oplevelsesøkonomi," siger Per Holten-Andersen.
Marmorsalen er næsten tom. Lisa fra X-faktor har givet sin sidste autograf, og fødselsdagsfesten er slut for denne gang - i årets løb kommer der flere fødselsdagsarrangementer på Frederiksberg Campus.
