Selvom de fleste unge med anden etnisk baggrund i dag får en praktikplads, bliver de stadig udsat for masser af diskrimination. Og det er i høj grad et samfundsansvar, lyder det fra integrationskonsulent Manu Sareen.
“Når de unge på erhvervsskolerne søger praktikpladser, oplever de at blive forskelsbehandlet. De synes, at det er det danske samfunds skyld. Det bliver vi nødt til at tage alvorligt,” siger Manu Sareen.
Så når 20-årige Hassan i et interview i dagens avis fortæller om hans store kvaler med at få praktikplads på grund af sin somaliske baggrund er det ifølge Manu Sareen langt fra et enkeltstående tilfælde.
Den pointe bliver bakket op af en undersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed kom med for nylig. Den viser, at fire ud af 10 praktikkonsulenter på landets erhvervsskoler oplever, at virksomhederne skelner til etnisk oprindelse, når de skal hyre elever.
Og så er det kun et ringe trøst, at der altså er langt flere nydanskere, som har fået en praktikplads de seneste år.
Ifølge undersøgelsen har 91 procent af elever med anden etnisk baggrund fået en praktikplads i 2007. I 2003 var det tilsvarende tal 69 procent.
En kortere liste
Forskningschef i Rockwoll Fonden, Torben Tranæs, peger også på, at diskrimination fortsat er et stort problem.
“Unge med anden etnisk baggrund har en kortere liste at vælge mellem end etniske danskere, når de skal søge læreplads. Det handler jo ikke kun om at komme i praktik - der er også nogle praktikpladser, som er mere attraktive end andre,” siger han.
I kølvandet på offentliggørelsen af undersøgelsen har både Dansk Arbejdsgiverforening og undervisningsminister Bertel Haarder (V) kritiseret virksomhederne for deres skelnen til etnisk oprindelse.
Ifølge LO-sekretær Ejner K. Holst er der brug for flere initiativer for at sikre praktikpladser til unge med anden etnisk baggrund. Han vil derfor gerne sikre den præmieringsordning, hvor arbejdsgiverne betaler til en fælles pulje, som er med til at betale elevernes løn, når de er i skole.
Præmieringsordningen forhandles i øjeblikket i forligskredsen om elevrefusion, som ud over regeringen består af Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Den skal vedtages, før det netop indgåede finanslovsforlig bliver gjort til lov.
“Vores budskab til politikerne er: Klap lige hesten, inden vi afskaffer den ordning,” siger Ejner K. Holst, der gerne ser ordningen udvidet, så virksomheder, der ansætter elever med anden etnisk baggrund, bliver særligt belønnet.
Stort frafald
Ud over diskrimination fra arbejdsgiverne er et andet stort problem frafaldet på erhvervsuddannelserne. Mens to ud af tre elever fuldførte i 1996, har det de seneste år kun været hver anden.
Ifølge Manu Sareen, der har skrevet bogen ‘Sådan undgår man frafald A-Z’ om denne problemstilling, er især drenge unge med anden etnisk baggrund særligt udsat for at droppe ud af skolerne.
“Problemet er, at skolerne i for høj grad er gearet til kun at møde en dansk, hvid middelklassepige,” siger han.
For at imødegå dette problem peger han blandt andet på, bedre uddannelse af lærere, mere inddragelse af forældre og øget lektiehjælp.
Kommentarer
Ja, nogle virksomheder diskriminerer nydanske praktik-ansøgere. Ligesom nogle virksomheder diskriminerer kvinder i den fødedygtige alder. Det skyldes dog næppe at cheferne er racister eller kvindehadere. Det kan simpelthen skyldes, at cheferne har erfaring for, at netop nydanske drenge og unge danske kvinder (der har det med at gå på barsel) er ustabil arbejdskraft.
Jeg har selv arbejdet som mellemleder på en arbejdsplads, hvor vi ansatte en del unge mænd med mellemøstlig/arabisk baggrund. Jeg er ked af at måtte sige det, men de fyre skabte problemer. De havde en dårlig arbejdsdisciplin og brokkede sig, hvis de fik en kvindelig chef. Vi ansatte også nydanske piger og unge mænd med sudansk og vietnamesisk baggrund. Dem var der ingen problemer med.
Selvom der utvivlsomt findes unge kvinder, der ikke har planer om at gå på barsel og nydanske drenge, der er hårdarbejdende og høflige, så kan man altså ikke ignorere de dårlige erfaringer.
Hvis problemet skal løses, tror jeg ikke kun det handler om at ændre arbejdsgivernes tænkemåde. Vi må også have fat i selve problemets rod - at disse grupper er ustabil/dårlig arbejdskraft. For kvinderne har vi allerede erkendt det og er ved at etablere barselsfonde. For de nydanske drenge tror jeg simpelthen, at der må en mentalitetsændring sted. Den kunne fx komme fra forældrene, der jo er de nærmeste til at lære børnene, hvordan man begår sig fornuftigt i et moderne samfund.
Det var jo egentlig den slags problemer SF burde sætte fokus på, i stedet for at forsøge at råbe højere og mere skingert end Pia Kjærsgaard og Den Danske Forening tilsammen.