Socialdemokraterne og SF vil forsøge at blive enige om et fælles integrationsudspil.
S-formand Helle Thorning-Schmidt er begejstret for SF’s kursændring i integrationsdebatten og mener, at det giver helt nye perspektiver for oppositionen. “Jeg ser et nyt perspektiv om samarbejde mellem de to partier. Det vil vende op og ned på, hvem der kan løse integrationsopgaverne i Danmark,” siger Helle Thorning-Schmidt.Hun har i første omgang inviteret Villy Søvndal til et møde for at diskutere integrationspolitikken og håber, at det munder ud i et fælles S-SF-integrationsudspil.
ritzau
Kommentarer
Det kan kun, for enhver med en smule mellemfolkelig forståelse og skepsis for vor regerings menneskesyn, være glædeligt at opleve, at oppositionen har formået at give udtryk for en længe ventet konsensus på tværs af de to største partier på venstrefløjen.
Det er glædeligt at se oppositionen samlet om et markant emne, der tilsyneladende optager en hver dansk statsborger. SF og Socialdemokratiet har endelig formået at skabe en gensidighed partierne imellem med deres integrationsudspil.
Det er ligeledes glædeligt at se, at venstrefløjen endelig har forstået samtidens politiske præmisser, hvor politisk fremgang efterhånden kun finder sted på baggrund af profilering af enkeltsager og persondyrkelse.
Beklageligt er det dog, at oppositionen kun formår at profilere sig på de samme populistiske emner, som har gjort sig gældende siden den nuværende regering tiltrådte.
Beklageligt er det, at SF og Socialdemokritiet markerer sig med samme forsmåede og intolerante holdning til integration, og dermed ikke sætter en ny dagsorden for politisk debat, men istedet indordner sig under regeringens dagsorden, nemlig konfrontativ retorik og såkaldt nul-tolerance.
Beklagetigt er det at høre især SF og Dansk Folkeparti hyle i kor om sanktionering for og udelukkelse af flygninge og indvandrere.
Har oppositionen efterhånden selv mistet grebet om og taget så stor afstand fra deres politik, at de nu må tage regeringens virkemidler i brug, når det gælder om at bejle til vælgerne?
Hvad er oppositionens ambition på længere sigt ved at gøre integrationsdebatten mere unauanceret end aldrig før, når der i højere grad sættes fokus på ekslusion og ikke inklusion af bestemte, kulturelle grupper i samfundet?
Er det nu kun Radikale Venstre og Enhedslisten, der kæmper for rummeligheden i den offentlige debat og dermed også i samfundet?
Og når SF´s march mod fanatisme er nået til vejs ende, hvor går turen så hen?
René Gade Hansen
Studerende, KBH Pæd.seminarium
Politiet mener ikke, at folketingsmedlem Kamal Qureshi har gjort noget ulovligt, oplyser SF’eren selv.
Men det er jo lige meget nu. Hovedsagen er at Ole Sohn kunne bruge anklagerne mod Quereshi til at få ham udrenset fra partiledelsen i tilpas god tid inden partiets højrepopulistiske amokløb på udlændingeområdet.
Det ville have været højest ubekvmet at have Quereshi placeret i ledelsen af det man i udlandet kalder “det ekstremistiske danske folkeparti”.
“Og når SF´s march mod fanatisme er nået til vejs ende, hvor går turen så hen?”
Et kvalificeret bud kunne være nedad i meningsmålingerne og i ud indre krise, da man har smadret års venstrefløjsarbejde for sig selv og den del af danmark der ikke er enige med Pia. Turen kan kaldes Den Lange March Ud Over Skrænten, og lemmingerne spås en hård landing ovenpå Den Store Rorgængers træhoved.
SF = Stupiditens Fortropsparti?