Den spanske premierminister, José Luis Rodríguez Zapatero, kan formentlig fortsætte i yderligere fire år ved magten. En valgstedsmåling for det statslige spanske tv TVE giver sejren i gårdagens parlamentsvalg til Zapateros socialistparti (PSOE).
Undersøgelsen tyder på så megen vælgerfremgang for PSOE, at partiet måske kan opnå absolut flertal i parlamentet. Hidtil har Zapatero måttet regere med støtte fra små regionale og venstreorienterede partier. Målingen er foretaget af Ipsos-instituttet og viser, at socialistpartiet går frem fra 164 pladser i parlamentet til 172-176 pladser. Der skal netop 176 pladser til et flertal, da der er 350 sæder i parlamentet i Madrid.
Det konservative Folkeparti, Partido Popular, bevarer status quo med ca. 148 pladser, viste målingen for spansk tv. Landets 40 millioner indbyggere valgte således i går mellem to klare alternativer: En fortsættelse af den socialliberale politik under regeringsleder José Luis Rodríguez Zapateros socialistiske regering eller en tilbagevenden til den konservative linje med familieværdier fra før 2004, som Folkepartiet (PP med Mariano Rajoy i spidsen står for.
Valgkampen har været præget af skarpe meningsudvekslinger om hovedemnerne: Det sænkede tempo i økonomien, indvandring, reformer på det sociale område, forholdet mellem centralmagten og de spanske regioner samt kampen mod den baskiske separatistbevægelse ETA’s terror.
Netop terror kastede en skygge over valgdagen, da et tidligere socialistisk byrådsmedlem i Baskerlandet fredag blev dræbt i et attentat. De politiske ledere peger på ETA som skyldig.
De sidste lovlige meningsmålinger blev offentliggjort næsten en uge inden valgdagen. Her havde PSOE et forspring på fire procentpoint over PP med 42 mod 38. Meget afhænger dog af valgdeltagelsen.
»Spanien er stærkere, hvis demokratiet er stærkere, og demokratiet er stærkere, hvis alle borgere stemmer, udøver deres ret til at give os alle mulighed for at bestemme vort lands fremtid,« sagde Zapatero, da han afgav sin stemme i Madrid.
I 2004 blev Spanien tre dage før valget ramt af en storstilet terroraktion, da islamiske ekstremisters bombede lokaltog i Madrid, hvor 191 blev dræbt og 1.500 såret. Den konservative regering gav den gang fejlagtigt ETA skylden for bomberne, så svingede vælgerne i stor stil over mod socialisterne.
