International handel med CO2-kvoter bliver et stadig vigtigere redskab for energiselskaber og virksomheder, der skal holde styr på deres udledninger af klimaforstyrrende drivhusgasser. I 2007 blev der handlet udledningsrettigheder svarende til 2,7 milliarder ton CO2, en stigning på 64 pct. i forhold til året før. Og forventningen til 2008 er en yderligere stigning til 4,2 mia. ton, svarede til 56 pct. mere end i 2007. I værdi kan CO2-handelen i 2008 nå op på 470 mia. kr.

Det viser en undersøgelse af CO2-markedet, præsenteret i går af det norske konsulent- og analysefirma Point Carbon på en international konference i København.

Handlen med ret til CO2-udledning sker først og fremmest i EU’s kvotehandelssystem, men officielle CO2-markeder er også på vej i Australien, New Zealand, USA og Japan. Dertil vokser handlen med CO2-kreditter fra klimavenlige u-landsprojekter markant. Dette såkaldte CDM-marked voksede med 68 pct. fra 2006 til 2007 og udgør nu en tredjedel af den globale CO2-handel.

På konferencen gav formanden for FN’s klimapanel (IPCC), Rajendra Pachauri, og chef for FN’s Klimasekretariat (UNFCCC), Yvo de Boer, deres opbakning til kvotesystemet og et muligt globaliseret CO2-marked som redskab til at reducere udledningerne af drivhusgasser med lavest mulige omkostninger.

“CO2-markedet vokser med bemærkelsesværdig hast og går en lys fremtid i møde. Udfordringen de næste to år er at lave en aftale, der er effektiv i forhold til at halvere CO2-udledningen i 2050, som FN’s klimapanel anbefaler, som når målet på den billigste måde, og hvor alle lande gør deres del. Vi skal kort sagt have en aftale, der giver økonomisk mening, og jeres deltagelse bliver afgørende,” sagde Yvo de Boer til de godt 1600 konferencedeltagere fra det internationale CO2-handelssystem.

Men prisen på CO2 skal langt højere op, hvis systemet skal gøre det muligt at bremse den menneskeskabte opvarmning, før kritiske tærskler i det globale system overskrides, understregede IPCC’s Rajendra Pachauri. Prisen bestemmes af, hvor store CO2-kvoter, der politisk gives lov til at handle. Jo strammere kvoteloft, des dyrere bliver det at købe sig til retten til CO2-udledning og des stærkere tilskyndelse får virksomheder til i stedet at bruge pengene på energibesparelser, installation af vedvarende energi m.m.

“Det er vigtigt at forstå, at vi virkelig har behov for en høj pris,” sagde Pachauri.

I dag er CO2-kvoteprisen på den europæiske kvotebørs omkring 20 euro pr. ton CO2, svarende til godt 30 dollar. Point Carbons undersøgelse fortæller, at den CO2-pris har fået 62 pct. af de adspurgte virksomheder til at gennemføre eller planlægge CO2-reduktioner, mens ca. 30 pct. ikke har følt sig foranlediget til det. IPCC-formanden sagde, at hvis CO2-udledningerne skal stabiliseres, så den globale temperaturstigning bremses ved 2-2,5 grader, “så er det nødvendigt at nå op på CO2-priser på 100 dollar pr. ton omkring 2030.”

Og det opnås kun, hvis politikerne i de regionale eller i et globaliseret CO2-handelssystem definerer et meget lavt loft for, hvor mange CO2-kvoter, der er til rådighed.