Denne artikel fik mig umiddelbart til at tænke på en reggae-sang fra 1977 lavet af Althea & Donna. Lidt af teksten lyder: 'The West is gonna perish, the West is gonna perish, no food no work no pay'.
Dette skræmmebillede kan meget vel blive virkelighed godt drevet frem af ekstrem stigning i boligpriser, uansvarlig politik på miljøområdet og andre faktorer.
Nyd det mens det varer...

Det at man trykker penge er ÅRSAGEN til inflation.

HVIS mængden af penge holdes ens, så kan priserne pr. definition ikke stige. Det fatter man ikke på Information eller andre steder i medierne, og derfor retter man ikke blikket mod dem, som forårsager inflation - pengetrykkerne, magthaverne, politikkerne.

Vækst kan ikke komme af at der trykkes flere penge - det er idioti!

Vækst kommer af produktivitetsstigninger i samfundet.

DERFOR
Guldstandard er lig ingen inflation, og faldende priser generelt i takt med, at produktiviteten i samfundet stiger

Fat det nu!

Indrømmet : jeg er meget ukyndig i økonomi, kan vi få et par kvalificerede kommentarer her på siden.

Guldstandarden, blev den ikke ophævet af Nixon i ´71 ? Fra ca. ´44 til ´71 var dollaren bundet til guldfod?
De kloge siger at man globalt nu er i gang med at sikre sig mod(store) tab( kollaps?) p.g.a. den ustabile økonomiske situation i USA og en dollar i frit fald ved at skifte fra dollar til andre valutaer, og at man søger at sikre valuta ved at investere i div. varer ( guld, olie, etc), som er stadigt stigende. Et tegn på dette og hvor alvorlig situationen er er at guldprisen er tredoblet indenfor eet år! Olieprisen slår ny rekort 110 dollar pr tønde. Altså søger man at sikre sig mod yderligere dollarfald globalt set og det sætter dollaren under pres som verdensvaluta; og den er under pres fra euroen. Og de såkaldte rentenedsættelser forstærker inflationen, men da renten i USA er meget lav (3,5?) kan man jo snart ikke komme længere ned!
Det er hele verden( især Kina) der betaler for USA i dag som lever med en ufattelig stor gæld( Irak krigen koster vistnok een milliard om dagen!); det må vel være for at beskytte dollarvalutaen ( dvs USA) fra kollaps? USA låner (læst) 4 billioner om dagen for at holde deres økonomi oppe!
Desuden er dollaren måske truet af at lande vil handle olie i andre valutaer; Saddam skiftede i år 2000 med tab, men i 2002 havde Irak tjent store summer fordi Euroen var steget i forhold til dollaren. Det første besættelsesmagten gjorde på trods store tab var at skifte tilbage til dollar! Iran, gæt engang, har også skiftet til Euro og andre lande vil følge trop ( Venezuela, handler russerne i rubler,euro? ).
Dollar-drama og global krise forude?

@ Erik B.

Tak for indlægget.

Indholdet frem til afsnittet om "den nuværende situation" er jeg bekendt med, men er udmærket redegjort for.
Det der med at "den stigende oliepris er udtryk for dollarinflation", kan jeg ikke helt gennemskue på stående fod, men det lyder da ikke utænkeligt.
Det må være olien, der har betydning for dollaens værdi og dollaren som verdensvaluta; bl.a fordi alle andre lande kun kan købe olien i dollars, som de så skal ud og købe på markedet.
M.h.t. kineserne så har de en "oildeal" med Iran - og der handles så vidt jeg ved i Euro; her skal man måske se en af grundene til USA's holdning til Iran, idet dollarens og dermed USA´s økonomiske hegemoni er truet; betydningen heraf kan vel næppe overvurderes?

Dette "kedelige" emne er jo ret væsentligt for at forstå nogen af de "reelle faktorer".

Det bliver spændende at se hvad der sker.

Hav en god aften

Til Sulpicia.

Prisen på guld steg sidste år med 32% - ikke 300 % som du skriver.
Til gengæld er den steget med 19 procent siden nytår.

KH

Definition: Inflation er stigning i det almindelige prisniveau. Prisniveauet bliver i denne sammenhæng ofte målt ved forbrugerprisindekset, som alene omfatter de varer, som går til konsum.

Engrosprisindexet eret mål for ændringer i virksomhedernes omkostninger. Bytteforholdet viser, om "vi" taber på betalingsmidddeltransaktioner med udlandet.

Årsager til inflation:

1) Efterspørgselspres (Kan forklare boligprisstigningerne i 2004-2006)

2) Løn- og eller avancestigninger

3) Dækningsløs forbrugsfest (fx. rejser betalt med lånte penge eller ved tæring på opsparingen)

Fra 1987 til 2004 var skiftende regeringer/finansministre særligt opmærksomme på inflationsindikatorer. Selv om politikernes muligheder for at gribe indoverfor inflationære tendenser nok generelt er overvurderede i den makroøkonomiske debat, vurderer jeg, at der siden 2004 har været for stor politisk passivitet overfor den begyndende overophedning af økonomien, som nu slår igennem sammen med en rentestignigstendens, der kan give stagnation i væksten.

@ Rasmus

Tak for oplysningen, hvor kan man se det ?
Som det ses er der ingen ende på dybden af min uvidenhed....

Til Sulpicia.

http://markets.ft.com/tearsheets/performance.asp?s=us@gc.1

Guldprisen er en meget god indikator for finansmarkedernes risikovillighed.

KH

Ja, jeg tænkte, at jeg lige kunne knytte en kort kommentar til den diskussion om den amerikanske dollars fald, som er gået i gang her.

Jeg har et mindre spørgsmål til forsamlingen.

Ville det være hensigtsmæssigt at vende tilbage til en guldstand a la Bretton Woods, hvor den amerikanske dollar var fast over for guldet og de andre valutaer i systemet fast over for dollaren?

Det lyder lidt, som om man har opfattelsen af, at en tilbagevenden til en form for guldfod kan løse alle verdens problemer, hvad angår den amerikanske pengepolitiks relative lempelige retning. Amerikanerne pumper gennem en relativ lempelig pengepolitik, dollars ud i systemet og har gjort dette over en vis årrække. Men ville det hjælpe at binde dollaren fast i forhold til guld?.
Tja, hvis man beskæftiger sig lidt med den litteratur, som findes på området, så får man hurtigt et temmeligt andet billede af den reale, historiske situation.
Bretton Woods systemets periode, som ja, varede fra 1944 til 1971/1973, var ikke markeret af direkte stabilitet. Gennem 1950'erne var verden påvirket af en såkaldt dollarmangel, idet USA sørgede for den største del af den samlede eksport af varer/tjenester samt finansielle midler. Hele verden hungrede efter dollars omkring systemets begyndelse indtil midt i 1960'erne.
Derefter begyndte forholdene at se anderledes ud. Dollaren kom under større og større pres af mange forskellige årsager. (det er jo det økonomiske teoretikere lever af. At komme med teoretiske årsagsforklaringer i massevis)
For det første fremkom lande som Tyskland og Japan på den internationale scene og udfordrede USA særstilling, hvad angik eksportmarkederne. Dette medførte over tid til et skift fra dollars til Mark og Yen. Færre efterspurgte dollars, samtidig med, at USA med sin særstilling som systemets pengepolitiker, pumpede flere og flere dollars ud, fordi der skulle finansieres en velkendt krig i et fjerntliggende jungleområde samt en velfærdspolitisk agenda i USA igangsat af Lyndon B. Johnson midt og sidst i 1960'erne.
Dette lagde et stort pres på dollarens værdi, og samtidig (og det er meget vigtigt at forstå), forventninger om snarlig ændring i dollarens kurs over for guldet (den var i systemet sat til omkring $35 pr.ounce). Finansmarkederne begyndte at spekulere i fald i dollaren (at USA ville devaluere over for guldet) og samtidig spekulere i revalueringer af de andre valutaer i systemet (her mest tydeligt Mark og Yen).
Det var det, som medførte, at Nixon i 1971 gik fra guldet og lod dollaren flyde.
Spørgsmålet er bare om det på nuværende tidspunkt vil være belejligt at vende tilbage til en Bretton Woods lignende situation?
Er markederne i forvejen ikke travlt beskræftiget med forventninger om dollarens snarlige yderligere fald? Hvad ville det hjælpe?
Jeg tror problemet stikker dybere end, at man bare kan løse situationen ved at lade dollaren være bundet over for guld eksempelvis.
Det handler måske mere om den amerikanske økonomiske dominans i verdensøkonomien, en dominans som over årene er blevet udfordret af nogle meget bestemte økonomier i Asien, herunder især Kina. Dette minder unægteligt om situationen under de sidste år af Bretton Woods.
Jeg vil bestemt ikke sige "mærk mine ord", fordi jeg ikke føler, at jeg er så meget inde i verdens tilstand, men det vil ikke komme bag på mig at se en yderligere kinesisk fremtræden på den internationale arena.
Der flere forskellige årsager til, at jeg tror det. Men det kan vi jo nok diskutere videre.
Jeg håber bare på at få jeres holdning til mit ovenstående spørgsmål

@
Peter Mortensen

Undskyld min uvidenhed, ( det kunne jo være man lærte noget for en gangs skyld og ikke bare kæftede op! Muhammedkrise....gab!)

Opgaven må jo være at skabe økonomisk stabilitet; det lyder flot, ordet guld, men det skaber vel ikke sådan uden videre som ved et trylleslag stabilitet - og guldet kan vel ligesom dollaren udsættet for spekulation og fluktutioner( banalt?)?
Jeg tror også at USA's problem som du påpeger skyldes at USA er ved at miste deres økonomiske verdendominans i forhold til Kina, Indien, Sydøstasien.
Der synes jo ikke at være en "løsning", snarere tværtimod, da fx. Kina ect. kan producere alt lang billigere.
Jeg læste for 1 år siden Chalmar Johnsons bog Blowback( forfatteren er prof. emeritus og ekspert i Japan, Kina sydøstasien) og han anvendte begrebet Blowback ikke kun om fx. Bin Laden, men også om fx Japan, Korea, fordi disse økonomier truer USA´s globale hegemoni. ( Det lidt som når romerne sagde at de besejrede grækere besejrede romerne ( p.g.a. deres overlegne kultur)).
Så det kunne måske være at "globaliseringen" bliver et forbigående fænomen? Toldmure og sådan noget, for at overleve.
I forbindelse med at "man lod dollaren flyde" er det vel på sin plads at nævne "Dollar-Dealen" med Saudi-Arabien ( OPECK ) i tror jeg ´73; en aftale der er blevet kladt århundrets vigtigste; den gik ud på at USA sikrede kongehuset, genopbyggede landet ( veje, kraftværker, havne etc) og SA garanterede at olien altid ville handles i dollar ( OPECK overvejede at handle i forskellige valutaer), som så flød tilbage til og investeredes i USA ( : "petro-dollar-recycling" ), hvilket gav USA "ulimited creditcard".

Nå, jeg skal afsted,

fortsat god dag

Til Erik.

Guld handles globalt i dollars per ounce på råvaremarkederne, ligesom olien handles i dollars per tønde, så jeg ved ikke helt hvad du mener.

Med mindre det du hentyder til er den uheldige udvikling, hvor mistiliden til den amerikanske finanspolitik og dermed dollaren giver højere råvarepriser. Hvis feks. olien var afregnet i euro istedet, så tror jeg (og mange andre) at der ville være en langt større prisstabilitet. På den anden side vil dollaren være f''''' og amerikanerne tvunget til selv at klare problemerne med deres overforbrug via låntagning, fordi dollaren mistede dens unikke status som "global valuta".

KH

Erik B: "Det er forbudt for danskere at eje guld".

Ja, så, hvor står det? Hvor mange guldsmykker må jeg så have, før det er forbudt? Skal jeg tælle det i tænderne med?

Hvad skulle forhindre mig i at købe denne guldbarre, der er til salg på internettet ?
http://www.worldantique.net/auktion/astort.asp?emneid=7049

Til Erik.

Det link du henviser til, er et firma beliggende på Jersey (sandsynligvis et skatteskjul), og JA, hvis du går ned til den lokale guldsmed i dk anvendes også kroner.

Vi bruger heller ikke dollars nede på den lokale tank, når vi køber benzin, men via et antal mellemhandlere bliver den i sidste ende betalt i dollars på råvaremarkedet.

Jeg forstår ikke dit argument og hvad det understøtter?

Min pointe: Grundet dollarens enestående status som "global valuta", fører den amerikanske regering en fuldstændig uansvarlig finanspolitik, baseret på en gigantisk låntagning, som hele verden kommer til at finansiere i mange år fremover.

KH

Således talt :
"Du kan jo heller ikke gå ind i en butik i Danmark og købe en guldbarre".
Sikke noget snak!
Du kan købe dem på ethvert værtshus!
Skål!

Til sulpicia romana

Hele emnet om USA snarlige tab af sin såkaldte hegemoniske stilling forekommer lidt som om "elefanten i rummet". Alle har en ubevidst viden om, at det må ske, men ingen berører rigtigt emnet. Det forekommer som om hele fokusområdet konstant er den amerikanske situation samt, hvornår vi kan forvente en nedgang eller forhåbentligt opgang igen i den amerikanske økonomi.
Der tales sjældent om den egentlige årsag til den amerikanske situation. Den egentlige årsag bunder efter min mening i et siden starten af 1970'erne kontinuerligt overforbrug fra amerikansk side.
Hvis man tænker sig om, så er det jo ufatteligt, hvor meget vi i Vesten importerer fra lande som Kina, der er rede til at producere til os og har samtidig(i hvert fald USA, som har et underskud på sine løbende poster) vist en villighed til at låne os midler til at fortsætte dette overforbrug.
Der er et eller andet galt, paradoksalt og til en vis grad konspiratorisk islæt i det problem efter min mening. Hvorfor gør kineserne og andre lande dette? Hvorfor går de med på den leg?
For at give en besvarelse på det spørgsmål, synes jeg det er belejligt at lytte til nobelprismodtageren Joseph Stiglitzs holdning til problemet. Jeg faldt en dag over Clemens interview med Joseph Stiglitz (jeg vil ikke ophæve ham som en "sand" læremester på alle økonomiske områder, men han har dog beskæftiget sig længe med netop det her område) og her synes jeg, han fremhæver præcis svaret på, hvorfor kineserne kører denne politik.
Svaret er helt enkelt: At det bliver heller ikke ved!. Den centrale politik fra kinesisk side er over tid at bevæge sig væk fra en eksportorienteret økonomi afhængig af Vesten og især USAs overforbrug til at tilgodese egne, nationale interesser. De lukker simpelthen pengekassen i for det amerikanske overforbrug snart. Og hele udfaldet afhænger af graden af gensidig afhængighed. Er USA mest afhængig af billige forbrugsvarer (og her taler vi jo ikke længere om standardiserede, "simple" goder, men højteknologiske produkter) eller er Kina stadig i en situation, hvor det kræver vestlig, massiv import for at opretholde de fantastiske vækstrater i produktionen. Stiglitz's svar er klart. De er begyndt at bryde med USA.
Det har en afgørende betydning ikke bare for USA men ligeledes resten af Vesten.
Her er linket til Clemens interview med Stiglitz: http://www.dr.dk/dr2/clement+i+amerika/dansk/
tryk ude til højre på Joseph Stiglitz.
Jeg synes, han har nogle meget vigtige punkter (ikke bare om Kina vs. USA men også om indkomstfordeling og det private kontra offentlige).
For lige at køre videre på Sulpicia romana's slutkommentar til sidst. Ja, der var nogle aftaler i starten af 1970'erne efter Bretton Woods systemets sammenbrud. Man ville fra amerikansk side sikre sig, at olie stadig skulle værdisættes i dollars. Man var bange for, at sammenbruddet ville afskaffe de amerikanske muligheder for at overforbruge ved at printe dollars til verdensøkonomien. Dette var en måde at sikre netop det. Dollars skal jo efterspørges for at købe olie af denne grund. Meget vigtig pointe. Og nogle vil jo argumentere, at det er netop det amerikanerne er bekymrede for på nuværende tidspunkt. Begynder forskellige olieeksportører at prisfastsætte olien i andre valutaer end dollars, så vil systemet komme under massivt pres. Det kunne af nogle argumenteres for at være årsagen til at USA rykkede ind i Irak. Ikke som sådan for oliens skyld i sig selv. Men for at sikre sig,at olien ville vedblive at blive prisfastsat i dollars.
Nå ja men det var jo så lidt mere af min holdning på området (områderne)

"Ville det være hensigtsmæssigt at vende tilbage til en guldstand a la Bretton Woods, hvor den amerikanske dollar var fast over for guldet og de andre valutaer i systemet fast over for dollaren?"

Det er desværre ikke realistisk, at vi vender tilbage til en guldindløselighed, om end det ville være enormt gavnligt.

Årsagen er, at den almene befolkning og især journalister ikke forstår problmet.

Derudover er essen af problemet et spørgsmål om interesser. Hvem har størst interesse i, at problemet inflation ikke bliver løst?

Svaret er givet. Dem som trykker pengene - og til dels bankerne.

Den eneste realistiske løsning er at tillade konkurrende valuta inden for landets grænser.
Lige nu eksistere der bestemmelser mod falskmøntneri, hvilket giver mening. Hvad der ikke giver mening er, at jeg ikke kan etablere min egen valuta - som ville være guldindløselig - efter samme del af straffeloven.
Det vil næppe være sandsynligt, at vi ser en konkurrende dansk valuta, men det ville være særdeles sandsynligt, at der inden for USA ville opstå en ny valuta, jf. eksempelvis det libertaritanske miljø og de såkaldte militia.

Dette ville selvsagt begrænse den amerikanske regerings/central banks trykkelyst.

Central er en privat organisation, men kan ikke være lige glad med den amerikanske regering - se nærmere Alan Greenspan: Age of Turbelence.

Bemærk, at hvor det er relevant nemt for politikerne at "hoppe af guldet", jf. Breeton Wood, og den øvrige incitamentstruktur, så er det langt svære at forbyde en konkurrende valuta, som først er etableret med eget navn, arbejdspladser, reklamer osv.

Præcist helt enig Erik B.

Problemet er, at den gruppe, som skal angribe politikerne ikke forstår problemet eller også ikke ønsker en politikerfjendtlig forfatning.

@ Peter Mortensen

Hej, atter en ord om dollaren i frit fald.

Den økonomiske krise, den faldende dollar skyldes ( Joseph Steiglitz ) Irak krigen. Den er en medvirkende årsag til at olieprisen er eksploderet siden Irak krigens begyndelse i 2003 fra 25 dollar pr. tønde til 2008 110 dollar pr. tønde.
Stiglitz siger at krigen koster 12 billioner pr md ( 24 billioner pr md hvis man iberegner alt, dvs fremtidige udgifter som krigen har afstedkommet fx. til sårede soldater). For at fremskaffe disse pengesummer har FED sprøjtet dollar ud i lange baner siden krigens begyndelse og det har været en afgørende årsag til dollarens fald og inflationen og fx boligkrisen i USA. Stiglitz siger at der med 75% sandsynlighed venter den værste økonomiske krise i de sidste 25 år - eller værre.
Bushs skattelettelsespolitik synes absurd på denne baggrund.
Man har villet føre denne den måske kostbareste af alle krige...for lånte penge!

Og vinderne er : olieselskaberne ( bl.a. Iran i "ondskabens akse"). Og "defence concractors" som tjener helt vildt. Fx. får en US soldat vistnok 40.000 dollar, men en concractor 400.000 dollar i årsløn. Defencekontrakterne er lavet ved "insider handel", no bidding concracts; selskaberne betales ifølge det vanvittige "coost-plus" system, hvilket i realiteten betyder at corporationerne tjener mere jo flere penge de bortøder.
Når således fx en superdyr truck punkterer ( eller anden ubetydelig reparation) og man ikke lige kan finde et reservehjul, så er concract-korporationernes metode at nedbrænde den splinternye truck og bestill en en ny for, så får de en større fortjeneste ( omkostninger + betaling).

hvordan f.. er det jeg staver?
contractor skulle det være!

Til sulpicia romana

Som man siger: "I krig er sandheden altid det første offer". Og sandheden er, at befolkningerne i Vesten ikke var klar over sådanne omstændigheder, som gør sig gældende i næsten enhver form for krigsførelse, ved indgangen til krigen i Irak i 2003. Heldigvis er der blevet et større fokus på sådanne nogle omstændigheder, jo længere vi er skredet fremad i, hvad der af mange betegnes som en formålsløs og nytteløs kamp "for demokrati".
Jeg håber dog ikke, at det kommer som nogen overraskelse for nogen at se sådanne problemer gøre sig gældende, når krigen udspiller sig. Der har siden Arilds tid været personer, kooporationer eller lande, som på den ene eller anden måde har formået at spinde guld på andre folks nød og lidelser. Det er ikke et nyt fænomen.
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorvidt de økonomiske, menneskelige og politiske lidelser for USA ikke snart har "overvundet" de positive udfald, som en nedkæmpelse af Saddam og indførelse af demokrati (ja i hvert fald en eller anden form for demokratri) kunne medføre for USA og resten af Vesten.
Den form for "spinden guld", som du beskriver med den "privatisering" af krigen, som man fra amerikansk side åbenbart har valgt som strategi, er jo egentlig blot en tydeligt udtryk for mismanagement. Det skinner naturligvis langt væk af, at man inden krigen ikke havde nogen klar plan med mål og midler for, hvorledes den amerikanske tilstedeværelse skulle gøre sig gældende.
Og ja det virker overordentligt besynderligt og dumt at tro, at man kan opnå skattelettelser(for de rige velsagtens) samtidig med, at man vælger at føre krig.
Det kræver penge at gøre sådan et stunt.
Og nogle mener jo også, at det er det, som danner grundlaget for ustabiliteten på de amerikanske, finansielle markeder. At det underliggende problem er en skrantende amerikansk økonomi præget af længere tids overforbrug (og ja med alt sandsynlighed mærkelige skattepolitik favoriserende dem, der i forvejen besidder, hvad enhver af os nok vil kalde tilstrækkeligt).