Statsminister Anders Fogh Rasmussen har et favoritbudskab, når han for tiden taler klimapolitik med f.eks. præsident George Bush og andre amerikanere. Som statsministeren formulerede det i en tale til USA’s Handelskammer i februar:

Fra 1980 til 2005 har Danmark nydt godt af omkring 70 pct. økonomisk vækst med knap nogen vækst i sit energiforbrug.”

Fænomenet, der ifølge statsministeren gør indtryk på tilhørerne, kalder regeringen ‘afkobling’: Danmarks økonomi vokser, men det gør hverken energiforbruget eller CO2-udledningerne. Stadig teknologisk effektivisering muliggør fortsat økonomisk fremgang uden øget klimabelastning.

Problemet er, at udsagnet ikke holder. Det påpeger Det Miljøøkonomiske Råd i sit aktuelle diskussionsoplæg om miljø, energi og klima.

Afkoblingen mellem vækst og henholdsvis energiforbrug og CO2-udledning afhænger af, hvilken afgrænsning af energiforbrug og CO2-udledning, der anvendes. I de hyppigst anvendte opgørelser indgår energiforbruget til danske skibe i udenrigsfart ikke,” skriver rådet.

Skibsfarten står imidlertid for “en nævneværdig - og i de senere år kraftigt stigende - andel af den økonomiske aktivitet.”

Søtransportens værditilvækst udgjorde således i 2006 2,4 pct. af den samlede værditilvækst i Danmark - en markant stigning fra 0,5 pct. i 1990. Det betyder i sig selv et mærkbart bidrag til det samlede danske energiforbrug, og dertil kommer, at erhvervet har en såkaldt energi-intensitet, der ifølge rådet er “markant større end i andre erhverv”.

Søfartserhvervet bruger dermed mere end 20 gange så meget energi som de øvrige erhverv pr. produceret enhed,” forklarer diskussionsoplægget.

Punkteret pointe

Alligevel er skibsfartens energiforbrug - såkaldt ‘bunkring’ - og CO2-udledning udeladt i de tilbagevendende nationale opgørelser fra Energistyrelsen, antagelig fordi skibsfart ikke er omfattet af Kyoto-protokollens klimaforpligtelser.

Set ud fra et økonomisk synspunkt er det omvendt ikke naturligt at udelade energiforbrug og CO2-udledning relateret til en særlig aktivitet, blot fordi den foregår uden for landets grænser. Den værditilvækst, der er knyttet til de danske skibe (og dansk chartrede skibe), indgår således i opgørelsen over det danske BNP,” påpeger Det Miljøøkonomiske Råd.

Når energiforbruget sættes i forhold til den samlede danske økonomiske aktivitet, er det derfor mest oplagt at medtage energiforbruget knyttet til dansk opererede skibe og flys bunkring i udlandet.” Og “som følge af en kraftig vækst i dansk søfart er det samlede energiforbrug - inklusive søfartens energiforbrug - de seneste år steget hurtigere end BNP.”

Med denne opgørelsesmetode har der været en stigende energi-intensitet de seneste fem år, dvs. ingen afkobling,” fastslår vismændene.

Dermed punkterer de statsministerens centrale pointe. Faktisk betyder skibsfartens vækst, at der i stedet for et markant fald i det danske energiforbrug pr. BNP-krone siden 2002 er sket en bemærkelsesværdig stigning i energiforbrug pr. BNP-krone.

Danmark (vil) ikke længere have en lav energi-intensitet sammenlignet med andre lande, hvis bunkring inddrages,” konkluderes det.I modsætning til Energistyrelsen opgør Danmarks Statistik løbende CO2-udledningerne fra den danske skibsfart. Medregnes dette bidrag i en national CO2-opgørelse, var der i 2006 ifølge Danmark Statistik tale om en samlet dansk CO2-udledning på godt 100 mio. ton. I Energistyrelsens statistik angives de danske udledninger samme år til bare 53 mio. ton.