DIN MENING: Venstre-fascisme på Information?

Herregud.

Hvorfor ikke “debattere”, om Jorden monstro engang har været flad.

De totalitære elementer i Informations daværende emnedækning er da ganske - objektivt - åbenbare for enhver , med eller uden læsebriller…

Denne her debat, kommer da alene til at handle om sympatier…

Niels s skriver: “De totalitære elementer i Informations daværende emnedækning er da ganske - objektivt - åbenbare for enhver , med eller uden læsebriller…”

Objektivt? Fortæl gerne hvordan du kan udtale dig med en objektiv sandhed. Det lyder snarere som om du er i gang med din egen konklusion: dette kommer til at handle om sympatier.

4. semestersgruppen:
“Vi håber I vil prøve at holde denne debat on-topic, så den ikke kommer til at handle om alt muligt andet såsom islam((anti)sympatier) og andre uvedkommende emner.”

Vil det krænke jeres ophavsret til ovenstående, hvis den bliver copy/pastet i samtlige debattråde fremover? :-)

En tanke…

Hvor benytter Bent Blüdnikow ikke Karen Jespersen som sandhedsvidne?

Da hun var ansat som journalist på Dagbladet Information, var hun brændende VS’er, og brænder nu sit lys i den anden ende. I dag kender Karen Jespersen alle de rigtige svar, hvilket må betyde, at hun dengang tog grueligt fejl, og dermed udsatte de uskyldige læsere for forløjet venstredrejet propaganda?

Ignorer venligst. Det er vist en irrelevant tangent jeg bevæger mig ud af, der næppe leder til noget fornuftigt…

Mvh

Jeg er 53 år, og som stud. fik man jo Information på kollegiet.
Ingen af mine medkollegianere var nogensinde i tvivl om, at Information var en sober avis (læs venstreorienteret).
Og det er da helt i orden, det skulle jo passe til Doonesbury - verdens bedste tegneserie.

Har der nogen sinde været en journalist med borgerlig observans ansat på Information?

Hvis der har, hvor mange drejer det sig så om siden avisen første gang så dagens lys?

Information er den eneste danske avis, der ikke skøjter henover verdens begivenheder, og hvadenten budskabet er rødt, grønt eller gråt, får man kun her en uddybende dækning af de væsentligste samfundsområder.
Når man læser andre aviser, har man tit lyst til at skrige “Jamen, så skriv dog noget om…”, men de gør det aldrig, desværre.
Og desværre er DR også kommet i en forfærdelig uvane med kun sjældent at citere Information - der var ellers gode tider, hvor mange historier blev fulgt op af Orientering på P1.

Nix, det er da genialt af Dagbladet Information!

Overskriften spørger jo blot, om læserne mener Bent Blüdnikows pompøse postulat holder vand.

Bent Blüdnikow får omfattende selvransagelse fra Dagbladet Informations side, og nu tilmed deres læsere. Projektet er vist, at give Bent Blüdnikow alt det smuds der overhovedet kan fejes op.

Hvis Bent Blüdnikow er ærlig og redelig og husker at tolke de historiske artikler ifht. datidens retorik m.v., så tror jeg ærligt talt ikke der er meget at komme efter. Hvis der derimod spilles med fordækte kort, så er der noget at komme efter.

Mvh

1. Blekingegadesagen var en giftig sag fra en isoleret gruppe fanatikere. I stedet for en barnagtige viften med våben, kunne de med deres åbenlyse dygtighed i stedet have drevet et legalt finansimperium, men de ville hellere lege partisaner. Det er en større forbrydelse at åbne en bank, end at røve den - det skulle de bare have lært af.
Giftigere end deres egen våbenraslen, var bevæbningen og støtten til andre grupperinger. Desværre et tidstypisk fænomen, som diverse stater også havde godt gang i. Og naturligvis skulle sagen dækkes under solid mistro til PETs oplysninger, som også nutiden viser ikke skal tages for gode varer. Godt nogen aviser turde stille de dumme spørgsmål!

2. Wilfred Burchett er en af de tyndeste anklager. Han skrev fremragende og dybt tendentiøst. Det gjorde og gør alle dygtige korrespondenter. Derfor læser jeg også med glæde dybt rektionære reportager i Berlingske Tidende - og der ved jeg også, hvad vej de er skruet sammen.

3. Information var sgutte gennemsyret af maoisme. En del af medarbejderne maste af og til nogle helgenkåringer igennem, men når vi som læsere sammenholdt disse jubelskrig med den øvrige presses totale tilsvining af Kina, endte vi med en større forståelse af en sandhed et sted der i mellem.

4. “Sympati for Rote Arme Fraktion”. Sympati nej, jeg tog som de fleste i min omgangskreds solid afstand til deres absurde tanker om byguerilla. Men specielt Ulrikke Meinhofs tidlige artikler rummede mange interessante og læsværdige analyser - hun var en god journalist og analytiker, før hun for vild i revolutionsromantikken. Vesttysklands kamp mod terroren var uskøn, og Informations kritik af den væsentlig - men jeg husker det ikke som en egentlig støtte til RAF.

5. Jeg faldt pladask for hvidvaskningen af den østtyske spion Jörg Meyer. Naiv og ung var jeg - og hellere fejle af og til, end aldrig at turde kæmpe. Så det vil jeg også gerne tillade for min avis.

6. Tilsvingen af Jørgen Dragsdahl er tåbelig. Jeg mindes hans militære kritik af Sovjets oprustning som værende fuldt på højde med kritikken af USAs. Han var et nødvendigt korrektiv til tidens løgne, og hans analyser af styrkebalancen mellem Øst og Vest holder langt bedre, end den øvrige presses.

Alt i alt - Information var mit nødvendige korrektiv til en grim virkelighed, domineret af tunge borgerlige medier. Og det måtte den godt være i endnu højere grad i dag. Naturligvis var den præget af sin tid, men det var resten af medierne naturligvis også.

OK - nu har jeg leget med på Bent Blüdnikows lille leg. Jeg går ud fra, at han tilsvarende er i gang med en solid og offentlig selvransagelse ovre på sin avis.

Jeg ønsker en avis der tør offentliggøre Osama Bin Ladens tanker og udsagn.

Jeg ønsker en avis der tør fremlægge ‘modstanderens’ synspunkt uændret fra kilden.

Jeg ønsker en avis der stoler på mine evner til at læse og tænke selv.

Jeg ønsker en avis der bekæmper den censur og meningsensrettethed, som Blüdnikov ønsker indført.

Jeg ønsker en avis der kan bringe mig informationer direkte fra kilden i tillid til læseren.

Men jeg vil give Blüdnikov ret i at Information ikke altid lever op til det krav længere. Det gjorde den derimod altid dengang. Man kunne altid i Information finde modvægt mod den censur som den resterende presse havde pålagt sig selv dengang. Formodentlig i ytringsfrihedens navn…?

Jeg ønsker ytringsfriheden indført i Danmark. Desværre gør Blüdnikov det ikke. Han ønsker sandhedskommissioner, der kan fastlægge hvad vi må mene og skrive.

Hvad skulle ellers være motivet for at argumentere mod redaktionelle valg der er 20-40 år gamle, og hvor artiklernes offentliggørelse måske netop argumenterer progressivt for at de totalitære systemer som blev omtalt er gået nedenom for længst?

Hans argumentation må jo gå på at artiklernes offentliggørelse har forsinket omstyrtningen af de totalitære regimer der var emnet? Eller hvad?

Det vil jeg gerne have bevist, endsige sandsynliggjort.

Jeg påstår det modsatte.

Hvordan skulle vi ellers være blevet informeret hvis artikler fra ‘den anden verden’ skulle filtreres gennem en censurkomite. Hvordan skulle vi kunne være demokratiske medborgere hvis ikke disse artikler var offentliggjort?

Hvis ikke Land og Folk havde eksisteret ville vi aldrig have kunnet forstå Sovjetunionen. Vi ville aldrig have kunnet forstå hvordan mekanismerne i det sovjetiske system fungerede. Det er min påstand.

Jyllands-Posten, DR, Politiken, Aktuelt osv. skrev jo intet. Ytringsfriheden var nemlig endnu ikke opfundet for dem. Og desuden anså statsradiofonien og de politisk korrekte medier deres læsere for at være manipulerede robotter, der formynderisk skulle fodres med den informationsstrøm, som magtsyge mediefolk udvalgte til dem.

Hvornår mon ytringsfriheden bliver genindført i Danmark?

Per Thomsen,

Jeg er klar over, at det generelt er en fadæse at acceptere andres begreber, så disse har til hensigt at stemple én.

Men når der bliver spurgt til venstre-fascisme, så nytter det jo ikke at påstå, at begrebet er nonsens, eller at man hellere vil spørge til f.eks. “socialistiske våbenfeticister”.

IMHO, så må man have en ordentlig aftale med Berlingske Tidende, der sikrer anstændige spilleregler for projektet.

Mvh

Jeg kan som Informationsabonnent siden 1967 fuldt tilslutte mig Toms beskrivelse.

Salig chefredaktør i mange år, Børge Outze var vist ikke særlig “venstreorienteret”. Han var en varm fortaler for NATO.

Men Information har tydeligvis stadig læsere der ikke ved hvad de selv mener, før de har læst dagens avis….

@ Jesper

Du har fuldstændig ret! I den forstand, at jeg deler dine synspunkter.

Men da Børge Outze var chefredaktør - og for NATO - var der, i hvert fald ikke i 70’erne mange journalister på Information der delte hans holdning hvad angår DK’s medlemskab af NATO.

@ Stig Larsen

Måske du er vred over, at dine egne smagsdommere (f.eks. Information, som du gerne ser avisen redigeret) får lidt modstand? ;o)

vombat

Godt set men det er ikke sådan klaveret spiller

Og hvis det kan dokumenteres fordi der er nogen der har gjort deres hjemme arbejde grundigt så kaldes det for smagsdommeri og fordømmes

det er præcis modsat den behandling datidens progressive mødes med

I det omfang de “skyldige” tidligere progressive ikke kan finde på passende undskyldninger for deres progressive ytringer kan de i al fald tvinges til at gå bodsgang……..

Din sandhed Ida

Ikke min –—

Så det er ikke nogen option ..

Blot fordi caffe Latte generationen har afskaffet ordet solidaritet findes der alligevel stadig udbytning og undertrykkelse i min virkelighed…

Så den med at seriøsiteten skulle kunne måles på et misfoster af konformisme som skulle være ensbetydende med afstandtagen fra det I med et grotesk begreb betegner “venstrefascisme” — det er ikke meningsgivende i min virkelighed

Man kan sagtens lære af sine fejl —

Og man begår fejl hist og her gennem livet

Men at anerkende eksistensen af “venstrefascisme” ville være en hån mod al solidarisk tænkning og alle der historisk har kæmpet mod overmagten og oftet hvad de havde for fællesskabet

Så too bad Ida –-

Den går bare ikke her ––-

Ida hvis endelig Information skulle gøre op med den påståede fortid.
så kan man vel også forlange at Højrefløjens organer skulle gøre det samme.

i det tidsrum du nævner mht Che, var den øvrige danske presse i den grad opad US, der i dette tidsrum var raceopdelt, den danske presse lå på maven for sydafrika helt op til 1986, hvor hykleriet til sidst blev for gennemskueligt
prøv at læse et par årgange af “Det bedste” og se om du ikke brækker dig
US havde i samme tidsrum og har vist også stadig en Anti homoseksuel prargraf i militæret, ang rock musikken så er det vist heller inegen hemmelighed at forfølgelse for at kunne lide denne slags musik skulle man ikke tage til Cuba for at opleve den stødte man ganske af sig selv ind i ligegyldig hvor man befandt sig i den vestlige verden også, der var den stående højrefacistiske bemærkning “kilp håret af svinet”, og med en lidt mere antihomoseksuel undertone “man kan jo ikke engang se om det er en dreng eller en pige”
så jo idag når du går imod den såkaldte venstrefacisme og bruger rockmusikkken som eksempel så husk lige på de unge venstreorienterede der tog tæskene fra den højrefacistiske presse og dens stupide-pøbel.

Bare et enkelt spørgsmål: Hvis Information skal “undskylde”, at man ikke konsekvent svinede Mao til, burde Fogh så ikke også undskylde sin forgængers skamrosende nekrolog over samme Mao? Og nu, vi er i gang med Venstre og undskyldninger, var det måske også på sin plads, at Fogh undskyldte sit partis uanstændige, arbejderfjendske kræmmerpolitik under Besættelsen - og i samme åndedræt måske endda undskyldte sit forsøg på at gøre sig til frihedskæmper med tilbagevirkende kraft?

Det er et faktum, at den samlede danske presse valgte at ignorere Maos forbrydelser, fordi han kunne bruges til at genere hovedfjenden Sovjet. Hvis man ser bort fra koldkrigermagasinet “Reflex”, hvor Ole Bjørn Kraft og Viggo Starcke slog deres folder, tror jeg faktisk, man kunne læse mere saglig kritik af Mao i Information end i de fleste andre danske aviser. Jeg har aldrig selv været nogen beundrer af Maos ensretning og “den lille røde”-hysteriet, og jeg husker ikke Information, som jeg også abonnerede på den gang, som generelt stridende imod mine da- og nuværende holdninger til Kina og kommunismen. (Der var selvfølgelig dengang som nu enkelte medarbejdere, jeg opfattede som lettere hjernevaskede, men det var ikke generelt).

Blüdnikow & co lever højt på, at folks erindring generelt er kort - så kort, at de fleste har glemt, at med Søren Krarup som en i den forbindelse hæderlig undtagelse har samtlige højtråbende undskyldningskrævere selv en fortid som det, de nu så forarget kalder “venstrefascister”.

Hvornår opstod begrebet “skyld” første gang i journalistik?

Ta’ din seng og rejs dig!

Øhh…

Venstrefascismen lever da i bedste velgående på Information. Den kan næppe henregnes til blot 70’erne og 80’erne.

Al det pjat med at sige undskyld. Hvad er en evt undskyldning værd, hvem skal der undskyldes overfor, hvem skal vurdere hvem der skal undskylde, til hvem skal undskyldningen gives og hvordan…? Etc

Så skal alverdens medier undskylde for alt mellem himmel og jord fra trykkekunstens opfindelse og - for en sikkerheds skyld - til langt ud i fremtiden. Ingen har jo nogensinde været tvunget til at tro blindt på alt hvad der skrives og siges i noget medie - ja undskyld, det var blot hvad jeg ville sige.

I den nuværende bushistiske inkvisitionsatmosfære i Danmark og verden er enhver som drengekejseren og hans drabanter ikke bryder sig om (og det er jo alle som vil tænke frit og selvstændigt) retsligt set i den samme situation som Stalins og Maos kritikere under sine tyranner: de anklagede er skyldige indtil de selv har bevist sin uskyld. De er underlagt den samme form for “retfærdighed” som den berømte flydeprøve for hekse udtrykte i sin tid: hvis kvinden flyder, er hun en heks, hvis hun drukner er hun uskyldig. Endvidere er kapitalismens venstredemokratiske kritikere identiske stalinismens venstredemokratiske kritikere og begge steder lige forhadte. Rosa Luxemburg blev myrdet af nazister som blev betalt af en socialdemokratisk regering - hvis hun var flygtet til Sovjetunionen, ville hun der være blevet myrdet af stalinister.

Folk der siger sandheden er altid forhadt overalt. Hvorfor: fordi mennesker stort set er nogen svin (undskyld til grisene). Også Orwell blev selvfølgeli udsat for dette. Det er som Jens Bjørneboe skrev: “Livet er en kold skandale”.

“But there is nothing exclusive about this sort of transmogrification. Back in 1986, I recall, Ronald Reagan called the “terrorist” Colonel Muammar Gaddafi “the Mad Dog of the Middle East”. But two decades after the Americans bombed Libya (with Margaret Thatcher’s help), Jack Straw called him “statesmanlike” for giving up nuclear ambitions which were as mythical as Saddam’s. Reagan himself was widely regarded as a “warmonger” until he visited China and turned into an old buffer who muddled up his White House cue cards and died in a fog of gentle memories from the Washington commentariat.

Arafat was a “super-terrorist” in 1980s Beirut before turning into a “super-statesman” after Oslo and then a “superterrorist” again before he died. Stalin went through the same epic transition. From being the vicious communist dictator of the 1920s and 1930s, he became “Uncle Joe” after 1941 - personally awarded the sword of Stalingrad by Churchill for killing Nazis - before reverting to Soviet arch-tyrant, Churchill himself complaining in 1953 of Stalin’s “bludgeoning xenophobia”.

It happens all the time, this little mis-step in our appreciation of human beasts. Kurt Waldheim started off as a nasty little Wehrmacht intelligence officer working for war criminal General Löhr’s Army Group E in Bosnia. Then he turned into a highly respected UN Secretary-General before being maligned by his respectful colleagues the moment his murky wartime past was revealed. Slobodan Milosevic was a brute until he turned up in the United States to negotiate a Bosnian peace at Dayton, Ohio, when he became a “statesman” - only to be tried as a war criminal after Kosovo.

This transformation happens to whole races of people. The plucky little Serbs of the Second World War became the Nazi “ethnic cleansers” of 1993. The heroic Muslim “freedom fighters” killing Russians in Afghanistan in 1980 became the freedom-hating “terrorists” killing Americans in Afghanistan in 2001 and 2002 and 2003 and 2004 and 2005 and 2006 and 2007 and 2008…

I think all this twaddle has a lot to do with journalism as well as political opportunism. Told that progressive Colonel Nasser had become the thief of Suez, we turned him into the “Mussolini of the Nile”; just as our old mate Saddam Hussein was helped into power as Iraqi “strongman” by the CIA, supplied with US and British military assistance after his atrocious invasion of Iran, but was then dubbed the “Hitler of Baghdad” after his atrocious invasion of Kuwait, his use of gas and … you know the rest. First we set him up. In the end, we hanged him.”

http://www.commondreams.org/archive/2008/03/24/7853/