Det tidlige forår byder på sne og tocifrede frostgrader i en forstad i udkanten af Skt. Petersborg. En kold kulisse, der danner rammen om det lige så kolde betonbyggeri, som kendetegner bydelen.
I en af de store betonklodser bor Olga Suhanova på 24 år. Hun deler en to-værelses lejlighed på ca. 60 kvadratmeter med tre andre unge, så her er ikke megen overflødig plads.
"Det er den eneste måde, vi kan få det til at løbe rundt på, hvis der også skal være penge til andet end husleje," fortæller Olga suhanova.
Olga Suhanova har netop fået sin kandidatgrad i økonomi, men arbejder til daglig som rejsearrangør og benytter aftenerne til at tage kurser i tysk. Dagene er lange, men hun ønsker ikke at kvitte sprogundervisningen af den grund:
"Det er vigtigt at kunne tale mere end to sprog, hvis man skal kunne klare sig i nutidens samfund," siger hun.
Olga Suhanova beklager sig ikke over den travle hverdag og de efter vestlige standarder knap så flatterende boligforhold. Hun er tilfreds med det samfund, hun lever i, og hun mener selv, hun hører til i den privilegerede ende af skalaen:
"Særligt blandt den ældre generation er der stor forskel på rig og fattig. I Rusland er middelklassen meget lille. Enten har du rigtig mange penge, eller også har du rigtig få. Blandt os unge kan klasseforskellen bedst måles på, om man har haft mulighed for at tage en uddannelse eller ej. Jeg hører til de heldige," konstaterer hun.
'Sovjet, nej tak!'
Jeg sidder altså over for en ung, oplyst russer med gode sprogkundskaber. Kan det virkelig passe, at hun uden videre stiller sig tilfreds med det samfund, hun lever i?
Olga Suhanova er generelt ikke meget for at snakke politik. I hendes optik er der ikke så meget at diskutere:
Fakta
Pressefrihed i Rusland
Statseje. Samtlige landsdækkende russiske tv-stationer er statsejede.
Eksponering. I de sidste tre uger af den russiske valgkamp fik Putins foretrukne kandidat, Dmitri Medvedev, 17.3 procent mere skærmtid end de øvrige præsidentkandidater på den populære tv-station NTV.
Pressefrihed. Rusland ligger nummer 144 på 'Reporters Without Borders Press Freedom Index'. Den lave placering begrundes med en stor mangel på forskellighed i medielandskabet - særligt hvad angår tv-mediet.
Kilder: www.rsf.org, www.worldpress.org samt rapport fra det russiske 'Center for journalistik i ekstreme situationer'.
"Alternativet er jo, som det var i sovjettiden," siger hun og henvender sig til sin 10 år ældre sambo Sergei:
"Du kan bedre end jeg huske, hvordan det var dengang."
Sergei fortæller på gebrokkent engelsk om sit syn på sovjettiden. Han lægger særlig vægt på, at der var meget få varer på hylderne dengang.
"Hvis du går ned i et supermarked i dag, er hylderne til gengæld fyldt med friske råvarer. Det er en stor forskel," fortæller han.
Derfor er de begge tilhængere af Putins Rusland, som Medvedev nu får ansvaret for at føre videre. Længere er den ikke, og Olga Suhanova lukker diskussionen:
"Når jeg har fri, gider jeg ærligt talt ikke snakke politik," påpeger hun.
Livet går videre i samme rille i udkanten af Skt. Petersborg.
Det er derfor med blandede forventninger, jeg drager videre til Moskva. Er det virkelig et repræsentativt udsnit af den russiske ungdom, jeg har mødt indtil nu? Hvor er kampgejsten og viljen til at ændre tingenes tilstand?
Ekaterina Klimochkina på 20 år har været så flink at tilbyde mig husly, mens jeg befinder mig i Ruslands hovedstad. Den står på honningmelon og parmaskinke i hendes rummelige lejlighed, som hun har for sig selv. Mac-computeren snurrer i baggrunden, og karbadet ser indbydende ud.
Big Brother
Ekatherina Klimochkina lægger ikke skjul på, at hendes forældre ikke mangler penge. De har betalt hendes lejlighed, bil og uddannelse - hun læser sprog med hovedfag i engelsk. Det er næppe fra Ekaterina Klimochkinas lejlighed et kvarter fra Moskvas centrum, at en systemomvæltning vil tage sit udspring:
"Putin har ændret Rusland. Jeg kan se det på min far, som er professor i kemi. Før i tiden tjente han meget lidt ved at arbejde på universitetet. Nu har vi råd til udlandsrejser, egen båd osv."
Hun sætter uden at tøve lighedstegn mellem demokrati og velstand. Og jo færre bånd staten lægger på individet, desto mere velfungerende er demokratiet. Jeg spørger ind til forholdene i Kreml og forgiftningen af systemkritikeren Litvinenko.
"Hvad angår Litvinenko, så giver jeg ikke spor for de konspirationsteorier, du har om forbindelserne til Kreml," begynder Ekaterina Klimochkina. "Man har allerede fundet personen, der dræbte ham, og der er åbenlyst tale om et internt KGB-anliggende."
Vi er på vej ind i et undergrundstog, mens diskussionen står på. Jeg kan se, at Ekaterina Klimochkinas blik flakker, mens hun fremfører sin argumentation, og hun har sænket stemmen. Med ét stopper ordstrømmen:
"Vi kan ikke diskutere disse ting, her hvor der er så mange mennesker. Vi er nødt til at vente," hvisker hun.
Jeg forsøger at spore, hvad problemet er, men Ekaterina Klimochkina er ikke synderligt snakkesaglig:
"Der er ingen grund til at tage chancer, men ved aldrig, hvem der kunne finde på at lytte efter," slutter hun.
Senere på aftenen - trygt tilbage i Ekaterina Klimochkinas lejlighed - genoptager jeg diskussionen. Hvad med den systemkritiske journalist Anna Politkovskaja, er det mon en tilfældighed, at hun blev dræbt?
Ekaterina Klimochkina kigger mistroisk på mig.
"Anna Politkovskaya, hvem er det?," spørger hun. "Er du sikker på, det ikke er noget, du finder på?"
Desillusioneret vælger jeg at droppe emnet. Jeg oplever ikke, at Ekaterina Klimochkina binder mig en løgn på ærmet. Jeg har bare mødt en mur af uvidenhed.
De unge russere, jeg har mødt, er glade, gæstfri og ser lyst på fremtiden. Så hvorfor sætte spørgsmålstegn ved den positive udvikling?
